Hvis du nu var den heldigste person i verden, ville du så forære din gave væk til en der havde mere brug for det end dig? Det er omdrejningspunktet i en komedie, der desværre ikke selv er alt for heldig.

Ashley hører til dem, der uden problemer danser gennem livet, mens alting mere eller mindre lykkes for hende. Uden dog selv at være helt klar over det, er hun bare heldig. Det holder op med at regne, når hun skal udenfor, hun kan altid få en taxi, ligesom lækre mænds tilnærmelser og forfremmelser på jobbet hører hverdagen til.

Ashley, der ikke kan købe et skrabelod uden at vinde, har sin diametrale modsætning i stakkels Jake. Han er omgivet af uheld hvor end han går. Duer klatter på ham, han arbejder som toiletrenser i en bowlinghal, og han kan stort set ikke gå udenfor en dør uden at komme til skade. Jakes eneste håb ligger i, at det band han er manager for, skulle få succes, men med den mængde uheld, der forfølger ham, virker det næsten umuligt.

Tilfældet vil, at Ashley og Jake mødes til en fest, hvor alle bærer masker, og i et intenst øjeblik kysser de hinanden. Kysset er dog mere end blot et kys, skæbnen spiller ind, og de to bytter held/uheld, og deres liv forandres drastisk fra det ene øjeblik til det andet. Ashley bliver arresteret og mister sit job, mens Jakes band pludselig får chancen for at nå til tops.

Da sagens rette sammenhæng går op for Ashley, går jagten ind på den mand, hun kyssede den skæbnesvangre aften. Jake derimod har blot travlt med at nyde det gode liv i sin nye penthouselejlighed. Ved et tilfælde mødes de to igen under andre omstændigheder, dog uden at vide hvem den anden er. Deres liv bindes sammen og forviklingerne kan begynde.

Lindsey Lohan spiller den heldige Ashley, og hun har da tidligere haft udmærkede roller i ungdomsfilm som “Freaky Friday” og “Mean Girls”, men det er ingen skam at sige, at hun er aldeles fejlcastet i “Just My Luck”. Film som denne fungerer absolut bedst, hvis man sympatiserer med hovedpersonen. Dette kan ikke siges at være tilfældet her. Lohans karakter er både overfladisk og utiltalende, og det må desværre siges at matche manuskriptet fint.

Der er ganske enkelt intet at komme efter i “Just My Luck”. Replikkerne er forcerede, skuespillet karikeret – af og til på randen af det pinlige – og forudsigeligheden hænger som en tyk tåge over dette lystspil, der ikke har den mindste mængde tyngde. Bedst er Chris Pine, der godt nok er kejtet i rollen som den uheldige Jake, men han fremstår sympatisk, selv om der naturligvis heller ikke er et gram troværdighed i hans rolle. For at gøre det hele værre skæres samtlige handlingstråde ud i pap, og endnu en gang har vi at gøre med en film, hvor der med alle midler sættes ind mod selvstændig tankevirksomhed fra publikums side.