[b]Erindringer om den unge forelskelse[/b]

Det er et interessant fænomen, at jo mere konkret, man bliver i sine beskrivelser, jo mere almengyldige bliver de også. Et eksempel på det findes i Nils Malmros’ nyeste film “Kærestesorger”, som udspiller sig på Viborg Katedralskole i 60’erne og følger en gymnasieklasse gennem dens tre år.

Min egen gymnasietid foregik godt tredive år senere i den anden ende af landet, og i modsætning til “Kærestesorger”s hovedpersoner behøvede man ikke at vente på, at forældrene var ude, før man kunne komme i seng med kæresten. Ikke desto mindre bølgede erindringerne og nostalgien ind over undertegnede, for trods alt så er de grundlæggende erfaringer, følelser og oplevelser fuldstændig de samme, uanset hvilken generation man tilhører.

I filmen introduceres den lille gruppe af 1. G’ere, vi skal følge, og vi møder først og fremmest fortælleren Jonas, der omsider har lokket bh’en af kæresten Agnete blot for at opdage, at hun egentlig ikke behøver at bruge den. Han er måske i virkeligheden også mere betaget af hendes familie end af hende og ikke mindst af hendes Shakespeare-citerende far spillet af Søren Pilmark. Jonas mister mere og mere interessen for Agnete, og til sidst driver de to helt fra hinanden, men da hun i stedet drages af den weltschmerz-plagede Toke, begynder jalousien alligevel at spire hos Jonas.

“Kærestesorger” er den først film, Malmros han lavet siden 2002, hvor han stod bag den Bodil- og Robert-belønnede “[url=/film/at-kende-sandheden]At kende sandheden[/url]”. Filmen er på mange måder en tilbagevenden til fortællerformen fra “[url=/film/kundskabens-trae]Kundskabens træ[/url]”, men denne gang er personerne kommet i den alder, hvor den egentlige seksuelle debut finder sted. Ligesom “Kundskabens træ” er filmen optaget over en årrække, og man kan fysisk se skuespillerne ændre udseende undervejs, hvilket ikke mindst bliver en transformation i Agnetes tilfælde, og Jonas må pludselig se sig overvældet af den modne piges nye udseende.

[i]”Man er først rigtig forelsket, når man er ulykkeligt forelsket,”[/i] hedder det i filmens begyndelse, og hjerte rimer da også på smerte, da den unge Jonas første gang føler den for alvor. Styrkeforholdet hos parret ændrer sig mere end én gang, og den gensidige kærlighed kompliceres af, at den voksne alder først nu er ved at indfinde sig. Man elsker så frygtelig voldsomt, men alligevel konstant med det indbyggede forbehold, at man helst ikke vil binde sig for tidligt.