Kærlighedssygdommen[i]”Hvor længe ville du vente på kærligheden,”[/i] er det retoriske spørgsmål, som “Kærlighed i koleraens tid” stiller, og dermed fastsættes filmens tema med syvtommersøm. Denne historie handler om kærlighed med stort K og mindst et udråbstegn efterfølgende. Dermed ikke sagt, at den slags film ikke har sin berettigelse, og selvom der i sandhed er langt mellem de virkeligt vellykkede af slagsen, så er det en fryd at boltre sig i de store romantiske udstyrsfilm, når de er bedst. Til den gruppe af formidable kærlighedsdramaer hører “Kærlighed i koleraens tid” desværre ikke. I stedet er den en mere middelmådig oplevelse af slagsen.

Historien, der udspiller sig i en periode over halvtreds år, foregår primært i en eksotisk by i Colombia. Her møder vi den unge Florentino Ariza, der arbejder som telegrafist. Hans kærlighed vækkes til op over begge ører, da han øjner den smukke Fermina Daza. Med dundrende hjerte skriver han hende en serie af passionerede kærlighedsbreve, og snart gengældes følelserne. Hendes tyranniske fader har imidlertid andre planer for sin datter, og da han opdager forbindelsen, sørger han for at få Fermina bragt langt væk.

Årene går, og Fermina gifter sig i stedet med den aristokratiske læge Urbino og har tilsyneladende så godt som glemt sin ungdomskærlighed. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende for Florentino, der med en fanatisk vedholdenhed beslutter sig for tålmodigt at vente på, at Ferminas mand dør, så de elskende atter kan forenes. I mellemtiden fordriver han tiden med skødesløse erotiske erobringer, mens han arbejder på at skaffe sig de penge og den status, der skal få Fermina til at betragte ham som værdig til hendes gunst.

“Kærlighed i koleraens tid” er en filmatisering af Gabriel Garcia Márquez’ roman af samme navn. Hans bøger er ofte blevet kaldt særdeles vanskelige at overføre til lærredet; en opfattelse, som denne film ikke ligefrem tilbageviser. Grundhistorien, dvs. at vi skal acceptere, at en mand vil vente i over halvtreds år på sin ungdomskærlighed, virker mindre troværdig og mere [i]Danielle Steelsk[/i], når den overføres til filmmediet. Det er en historie, som det er svært at sluge, med mindre vi opfatter hovedpersonen som en anelse småtosset – en mulighed, som filmen dog ikke benytter.

Instruktøren Mike Newell er en kompetent filmhåndværker, der bl.a. har stået bag “Fire bryllupper og en begravelse” samt den mest vellykkede af Harry Potter-filmatiseringerne, “Harry Potter og flammernes pokal”. Nogen stor filmkunstner er han dog ikke, og “Kærlighed i koleraens tid” er da også blevet en temmelig anonym oplevelse. Den er ikke dårligt sat sammen, den er blot en ekstrem forudsigelig affære komplet med skønner kjoler, naturlandskaber og gammeldags dampbåde, alt sammen leveret med den samme overfladiske yndighed som et sterilt postkort.