[b]Modsætninger mødes, og jævn musik opstår[/b]

Det er kun en måned siden, at den forglemmelige “Killers” havde premiere i alt ubemærkethed herhjemme, og det er måske meget godt det samme, at den blev så overset, for her er vi så godt og vel 30 dage senere allerede klar med en film, der fortæller stort set den samme historie om igen.

En afgørende forskel mellem de to film består dog i, at hvor “Killers” havde et par andenrangsstjerner i form af Ashton Kutcher og Katherine Heigl samt en ditto instruktør, så byder “Knight and Day” på nogle navne fra Hollywoods A-liste. Her har Tom Cruise og Cameron Diaz hovedrollerne, og pålidelige James Mangold, der har stået bag så fine titler som “3:10 to Yuma” og “Walk the Line”, har påtaget sig instruktørjobbet.

Som i så mange andre af denne slags film centrerer plottet sig om en af den slags tingester, som Hitchcock kærligt døbte MacGuffins – hvilket betyder en dingenot, som alle involverede stræber efter, men som vi som publikum er bedøvende ligeglade med. Her er Macguffin’en et særdeles værdifuldt batteri, og i jagten på det må Roy Millers – spillet af Tom Cruise – skyde et ikke ubetydeligt antal inkompetente håndlangere. Han krydser også vej med Cameron Diaz’ figur, der er en indbydende steg fra Boston med en passion for at samle på udstødningsrør og karburatorer – hvilket i filmsprog naturligvis betyder, at hun mangler et ordentlig mandligt modstykke at gå op i.

Hun møder Roy, der vist nok er hemmelig agent, men som jages af andre amerikanske agenter og ikke altid lader til at opføre sig lige rationelt. Det fører til spørgsmålet om, hvorvidt han – som andre agenter påstår – er en farlig løbsk snigmorder, som det er slået klik for, eller om han – som han selv siger – er offer for et omfattende komplot. Stjernerne er forventeligt ganske gode til at udfylde deres roller, og Cruise får lejlighed til at lave en næsten selvparodisk præstation som manden, der mirakuløst kan klare stort set alle forhindringer med et snuptag.

Der er med andre ord lagt op til en slags spændingsfyldt actionkomedie, hvori de to stjerner får mulighed for at charmere hinanden og os, men beklageligvis han man åbenbart ikke haft nok tiltro til den romantiske side af fortællingen og har i stedet valgt at overdynge vores starletter med så mange eksploderende biler, kugler og håndgranater, at det næsten lykkes at reducere de to karismatiske skuespillere til bifigurer i deres egen film. Det ville måske gøre mindre, hvis det ikke var fordi, at actionscenerne er udført med den sædvanlige computerskabte måde, der så godt som dræber enhver spænding. Hvor mange flyvende CGI-biler har vi ikke allerede set vælte tæt hen over hovederne på diverse hovedpersoner det sidste halve år?