Glem alt om tegneseriefilmatiseringer, Marvel-superhelte og små, grønne mænd med lyssværd – sommerens ubestridte knockout hedder “Kung Fu Hustle”! Der er for alvor øretæver i luften og flyvespark om hjørnet i Hong Kong instruktøren Stephen Chows (“Shaolin Soccer”) eventyrlige og humoristiske kampsportseksplosion. En film, der trods sin hæsblæsende visuelle stil og overdådige [i]martial arts[/i] koreografi, aldrig forfalder til indholdsløs stiløvelse, og hvis skøre historie gennemsyres af crazykomik, et sted mellem [i]slapstick[/i] og “Roadrunner”. Lyder det absurd? Det er det – men det virker i allerhøjeste grad!

Vi befinder os i et univers krydret med Al Capone-gangstere, Bruce Lee wannabees, western-desperados og -showdowns, samt et kærligt nik til “Gangs of New York”. Den frygtede bande “Økseklanen” er en af de mange forbrydergrupperinger som styrer byen med hård hånd – det eneste sted man kan leve i fred er i slumkvartererne, hvor det dog er viceværten (Wah Yuen) og hans kone (Qui Yuen) der regerer – og dem lægger man sig ikke ud med. Da den unge Sing (Stephen Chow), der desperat ønsker at være med i “Økseklanen” (som han forklarer sin overvægtige kammerat: [i]”Det onde vinder altid , derfor vil jeg være ond”[/i]), lægger sig ud med beboerne i “Svinestien”, finder han ud af, at de måske ikke er så hjælpeløse, som de ser ud til. “Økseklanen” tilkaldes, og før Sing får set sig om, er han indblandet i en sindrig historie om gamle Kung Fu mestre og den evige kamp mellem det Gode og det Onde.

Stephen Chow, der både instruerer og selv spiller hovedrollen, har uden tvivl en stor kærlighed til den amerikanske filmhistorie, hvilket tydeligt ses i filmens mange referencer til alt lige fra Ginger Rogers og Fred Astaire til film som “Ondskabens hotel”, “Håndlangerne” og “Spider-Man” (find selv flere – det vrimler med dem). Det er dog gjort med et glimt i øjet og et legende overskud, man simpelthen bliver nødt til at overgive sig til.

Det samme gør sig gældende i den tegnefilmsinspirerede stil, der minder om gamle Warner Brothers strimler a la “Looney Tunes”. Også det umage makkerpar Sing og hans tykke ven (Chi Chung Lam) er nærmest en omvendt version af Gøg og Gokke, hvilket skaber nogle af filmens morsomste scener. Den stiliserede eventyrramme, der tæller både flyvende Kung Fu eksperter og en fortabt barndomskæreste, der er stum, passer perfekt overens med filmens [i]tongue-in-cheek[/i] humor.

Men ud over at være en fremragende komedie, så er “Kung Fu Hustle” samtidig en virtuost udført [i]martial arts[/i] sensation. Takket være den legendariske kampsportskoreograf Yuen Wo Ping, der bl.a. stod bag action-balletterne i “The Matrix”, samt en heftig brug af CGI, er det lykkedes Chow at orkestrere et sandt overflødighedshorn af energisk kampkunst, der er lige dele poesi og grotesk fantastmageri. Som i scenen hvor slumkvarterets skrædder, bager og kuli gennemtæver hele “Øksebanden”, eller i Sings endelige opgør med den berygtede mester “Uhyret”, i sammenligning med hvilken, Neos og Agent Smiths kamp i slutningen af “Matrix: Revolutions” virker som en tam omgang computerpladder.