Det var bestemt ikke med de store forventninger i tasken, at jeg satte mig til at se svenske Lasse Hallströms seneste romantiske komedie med den ikke just dragende titel “Laksefiskeri i Yemen”. Sådan er der imidlertid så meget, for filmen viste sig faktisk at være både fornøjelig og varm, og så havde den oven i købet noget på hjerte.
[image=70778]
Det går selvfølgelig, som man forestiller sig: Modgang og modvilje afløses af medgang og velvilje, som så bliver sat på prøve, da modstridende interesser og kærlige, men besværlige følelser kommer i vejen og kræver, at vores kære hovedpersoner træffer et afgørende valg og svømmer imod strømmen – ligesom fiskene skal, hvis de vil overleve klimaet i Yemen. Historien er aldrig synderligt overraskende, men noget af det, der er så dejligt ved romantiske komedier som denne, er, at de nogle gange fungerer på trods af (eller måske netop på grund af?) forudsigeligheden.
[image=70777]
Derudover er filmen yderst velspillet. Både Blunt og McGregor er næsten umulige ikke at holde af, og der er en betagende kemi imellem dem. Amr Waked er også god som rig sheik, og Kristin Scott Thomas er fremragende og morsom som kynisk spindoktor og lige så kynisk husmor. Størstedelen af de humoristiske indslag udspringer fra hendes præstation, hvorfor filmen langt hen af vejen især fungerer godt som en vittig satire over det politiske system, politiske pressestrategier og politiske stride.
[image=70783]
Udgivelsens transfer er generelt fint nok med en kølig farvetemperatur, fin detaljerigdom og skarpt fokus. Problemet er dog (og det er [i]virkelig[/i] et problem!), at kontrasterne er så ringe, at det i flere halvmørke aften- og nattescener er decideret umuligt at se skuespillernes ansigter. Det er meget forstyrrende, og når transferet derudover ikke klarer de basale ting bedre end “fint nok” og tilmed indeholder enkelte halvslørede skud, kan det vist ikke betegnes som andet end en skuffelse.
[image=70779]
Lydsiden, som gengives via et DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor, er til gengæld rigtig flot! Under enkelte scener (f.eks. helikopterflyvningerne) får hjemmebiografen virkelig lov at vise muskler, men ellers ligger den store bedrift i den fyldestgørende brug af alle højtalerne, som man oplever i de almindelige dialogscener. Der skabes en god rumfornemmelse, som er med til at inddrage seeren i filmen, og ingen nuancer eller detaljer overdøves. Det er bare en lækker, lille lydside!
Udgivelsen indeholder intet ekstramateriale.
[image=70781]