[b]Ikke helt godt nok…[/b]

Det er en smule svært at beskrive præcist, hvorfor en film som “Looper” ikke fungerer helt optimalt (ligesom det er med artsfællerne “Prometheus” og “District 9”), uden at afsløre gode dele af filmen. Det vil jeg dog naturligvis holde mig fra at gøre, for “Looper” er fuld af mystik og ubesvarede spørgsmål, som skal holde tilskueren fanget og betaget. Men desværre figurerer der undervejs nogle nagende plothuller og dårlige actionscener, og noget middelmådigt skuespil er også en medvirkende årsag til, at filmen desværre ikke lever op til den positive omtale, den allerede har fået blandt de amerikanske filmanmeldere.

Plottet skal der ikke afsløres for meget af, så jeg fatter mig i korthed: Joe (Joseph Gordon-Lewitt) er en såkaldt [i]looper[/i] – det vil sige en særlig, velbetalt lejemorder, hvis ofre er blevet sendt tilbage i tiden af kriminelle organisationer. Filmen foregår nemlig i 2044, men 30 år senere bliver tidsrejser opfundet, for med det samme igen at blive forbudt. Det er nu kun hårdkogte forbrydere, der bruger teknologien til at slippe af med lig. Imidlertid kan en looper risikere, at den, han skal slå ihjel, er hans eget, ældre jeg.

Historien er spændende og anderledes, og den kræver, at man holder tungen lige i munden. Det er tydeligt, at instruktøren Rian Johnson har ladet sig inspirere af især Christopher Nolans plottunge og karakternære spændingsfilm, men det er desværre ikke med samme sikre hånd, at Johnson får eksekveret sin film. Det skyldes blandt andet, at plottet opstiller nogle præmisser, der ikke giver frygteligt meget mening. F.eks. står det hen i det uvisse, hvorfor det skal være den samme looper, der slår sit eget fremtids-jeg ihjel og derved “lukker loopet”. Den slags problemer (og vi kan desværre ikke gå meget mere i dybden med dem uden at afsløre vigtige twists) opstår løbende.

Et større problem er dog næsten, at filmen desværre ser ret billig ud. Effekterne er langtfra prangende, og actionssekvenserne, der netop gerne vil ligne noget fra en Nolan-film, har desværre flere ligheder med “Die Hard” end med “Inception”. Herfra skal der ikke lyde ét ondt ord om den fremragende “Die Hard”, men “Looper”s seriøse og alvorlige attitude og look hæmmes altså, når Bruce Willis opfører sig og skyder som en actionhelt fra en B-film. Det havde været væsentligt bedre, hvis man lige havde skruet op for troværdigheden i de i øvrigt overraskende få actionssekvenser, så vores helte ikke havde fremstået usårlige.

Et andet problem er, at hverken Bruce Willis eller Joseph Gordon-Lewitt leverer skudsikre præstationer. Flere af replikkerne falder til jorden og bidrager dermed til, at filmen føles som en andenrangs science fiction-film, der kun formår at [i]hige[/i] efter at være en storfilm. Dertil hører også, at Noah Segan medvirker i en tåbelig birolle som semi-skurken, der af uransagelige årsager har set sig sur på Joe og derfor fører et personligt korstog mod ham. Slutningen er derudover anstrengende, malplaceret og dybt uforløst. Som mafiabossen Abe, der er sendt tilbage i tiden for at organisere looperne, finder vi imidlertid en sprudlende Jeff Daniels, der leverer filmens bedste replikker.