Denzel Washington er på få år gået fra at være Hollywoods “straight man” nr. 1 til at spille karakterer der bevæger sig på kanten med reglerne og i livets skyggeområder. Først med en kraftpræstation af karat i “Training Day” og siden i film som “John Q” og “Out Of Time”. Washington befinder sig endnu engang i denne gråzone i den mørke og rå thriller “Man on Fire”.

Washington spiller den tidligere soldat John Creasy, der efter et langt liv med død og ødelæggelse er en nedbrudt mand. Han lider af post traumatisk stress disorder, drikker heftigt og er generelt på selvmordets rand. Han tager til Mexico for at besøge en ven, og bliver her hyret som bodyguard af en forretningsmand. Creasy skal beskytte forretningsmandens fremmelige datter Pita, i et land hvor der sker utallige kidnapninger hver dag.

Creasy ser den lille pige som et job der blot skal udføres, men med tiden kommer den lille pige ind under huden på ham og der opstår et venskab imellem de to. Den lille pige tør Creasys hjerte op og Pita har i Creasy den faderfigur hun mangler i sin rigtige far. Netop som Creasy er ved at komme på ret køl, sker det formastelige: Pita bliver kidnappet og Creasy skudt og hårdt såret. Familien forsøger at betale løsepengene, men noget går galt og Pita bliver dræbt. Dette tager naturligvis hårdt på Creasy, der nu tager på en mands hævntogt for at få ram på forbryderne.

“Man on Fire” er baseret på virkelige hændelser, der er dramatiseret i flere forskellige inkarnationer. Først som bog, siden som film i en version fra 1987 med Scott Glenn i rollen som Creasy, og nu som film i 2004. Set i det lys er det altså ikke en original historie vi har med at gøre, udover de ændringer som instruktør Tony Scott har valgt at tilføre historien: Creasy er sort, filmen er henlagt til Mexico i stedet for Italien og skurkene er nu professionelle kidnappere og ikke Mafiaen ligesom i forlægget.

Rent plotmæssigt er der heller ikke noget nyt under solen – det personlige hævntogt er set adskillige gange på film, senest med stor succes i Quentin Tarantinos “Kill Bill”. Til sit forsvar har “Man on Fire” en række twists, som giver en smule mere kød på det forholdsvis blottede skelet der er filmens plot. Filmens stærke side er det emotionelle bånd imellem hovedpersonerne. Det er en rå fortælling men også gribende: Filmens første halvdel bruges til at opbygge forholdet imellem Creasy og Pita og som seer kan man ikke undgå at blive blot en smule knyttet til karaktererne. Når det så endelig går galt, er man grebet i filmens grumme univers, naglet til stolen imens man følger Creasys hævntogt.

Med omdrejningspunkt i forholdet imellem Creasy og Pita, er det naturligvis vigtigt at rollerne er besat af rigtig gode skuespillere. Det er heldigvis tilfældet i “Man on Fire”. Denzel Washington leverer endnu engang fremragende skuespil som den plagede Creasy. Han spiller overfor Dakota Fanning, der i rollen som Pita leverer en pragtpræstation og det er næsten skræmmende at et blot 10 årigt barn kan spille så godt. Deres præstationer er absolut afgørende for filmens troværdighed og de leverer begge to varen.

Udover de to hovedroller leverer mange af birollerne også gode præstationer, som f.eks. Radha Mitchell og Marc Anthony der spiller Pitas forældre Sam og Lisa. Skurkerollerne spilles af mexicanske talenter, hvilket blot forstærker filmens realisme og atmosfære.

Tony Scott har ligesom sin bror altid været en meget visuel instruktør og med “Man on Fire” beviser han det nok engang. Filmen har været igennem en række filtre, billedbehandling og farvekorrektion, der gør den visuelt flot. Filmens univers beskues igennem Creasys øjne og billedbehandlingen er med til at underbygge hans følelser og oplevelser. Som seer lever man sig bedre ind i Creasys tankegang, fordi billedsiden giver en følelse af den syrede verden som han befinder sig i. Denne billedbehandling er således mest tilstede i filmens start hvor han er på sammenbruddets rand og imod slutningen hvor han er optændt af had.

Alt i alt så er “Man on Fire” en rigtig god film. Plottet hører ikke til det mest originale, men reddes dog af en række formildende faktorer: Et par gedigne plottwists giver lidt ekstra kød på historien og den visuelle side er ekstremt flot og gennemført. Filmen lever dog primært på sit blændende skuespil og kemien imellem hovedrolleindehaverne.

VideoDvd udgivelsen kommer med et anamorphic widescreen transfer i 2.40: 1 aspect ratio. Som tidligere nævnt er filmens billedside efterbearbejdet, hvilket gør billedkvaliteten svær at vurdere. Der er bl.a. skruet helt op for farverne, der er spillevende, til tider lige på grænsen. Dagscenerne er meget lyse og modsat er nattescenerne meget mørke. Det er ikke et problem med transferet som sådan, det er bare sådan filmen ser ud.

Filmens detaljegrad er rigtig god, og der er umiddelbart ikke nogen former for artefakter eller grums på transferet. Ej heller nogen kompressionsfejl eller edge-enhancement. På dette områder er transferet fejlfrit. På nær “problemet” med farverne er transferet helt i top.

AudioDer er tre lydspor, hvoraf de to er på engelsk, i Dolby Digital 5.1 og DTS. Begge lydspor er rigtig gode. Filmen har også en række stille scener imellem Creasy og Pita og også her er lydsporene gode. Dialogen er klar og tydelig uden nogen problemer.

Også surroundhøjtalerne kommer godt i brug, med god seperation imellem de forskellige kanaler. Dette høres specielt i scener hvor Creasy befinder sig i bybilledet, hvor man drages ind i filmens univers af alle de lyde der omslutter en.

Subwooferen er også godt anvendt, specielt imod slutningen hvor Creasy tager på sit hævntogt. Der er et par eksplosioner med godt skrald i.

EkstramaterialeEkstramaterialet begynder på disk nr. 1, hvor der er et kommentarspor med instruktør Tony Scott, der med sin raspede røst fortæller om filmen og dens tilblivelse. Scott har faktisk forsøgt at lave filmen i over 20 år, men det er først lykkedes ham nu. På den amerikanske udgivelse af filmen var der ligeledes et kommentarspor med bl.a. Dakota Fanning. Det er desværre ikke med på denne udgivelse, hvilket må siges at være en skuffelse.

Derudover er der 15 slettede scener, der indeholder en række subplots som blev fjernet fra filmen, bl.a. en affære imellem Creasy og Pitas mor Lisa. De fleste af scenerne er spændende og de har alle kommentarspor af Scott, der forklarer lidt om scenen og hvorfor de blev udeladt.

På disk nr. 2 er der dokumentarprogrammet “Vengeance is Mine: Reinventing Man on Fire”, der er et making-of program der varer godt og vel 75 minutter. Det er et rigtig godt program der går i dybden med alle aspekter af filmens tilblivelse, bl.a. castingen af de to hovedroller, over optagelserne der fandt sted i Mexico, samt den billedbehandling som filmen har været igennem. Nogen af oplysningerne går igen fra Scotts kommentarspor, men det er kun en mindre anke.

Dernæst er der 3 trailers og 4 tv-spots, samt en musik-video. Der er også en multi-angle feature der viser tilblivelsen af scenen hvor Pita kidnappes. Til sidst er der et foto-galleri til filmen.

“Man on Fire” udgives også i en 1 disk version, som af naturlig årsager kun har kommentarsporet og de slettede scener. Såfremt man er interesseret i denne, kan man roligt sætte karakteren en hak ned.