Filmz
Manden Uden Navn – The Bourne Identity

The Bourne Identity

Medvirkende:

Matt Damon, Franka Potente, Chris Cooper, Clive Owen, Brian Cox, Adewale Akinnuoye-Agbaje, Julia Stiles, Gabriel Mann, Walton Goggins, Josh Hamilton, Orso Maria Guerrini, Tim Dutton, Denis Braccini, Nicky Naude, David Selburg, Demetri Goritsas, Russell Levy, Anthony Green

Instruktør:

Doug Liman

Filmlængde:

118 minutter

Genre:

Action, Thriller

Manden Uden Navn – The Bourne Identity

Kold og kedelig realisme!Hollywood er inde i en stime af remakes og adaptioner i øjeblikket. Manden Uden Navn er en adaption af Robert Ludlums bog af samme navn. Bogen er tidligere filmatiseret som en mini tv-serie fra 1989 med Richard Chamberlain i rollen som Jason Bourne. Man kan derfor diskutere om denne remake er en god ide!

Filmen er Matt Damons første forsøg som action-helt. Det lykkedes kun til dels, for filmen er en clichefyldt, uoriginal og forudsigelig affære!

[image=1379]

Film baseret på bøger er, med meget få undtagelser (LOTR fx.), vellykkede, og specielt ikke for fans af bøgerne. Denne film er da heller ikke ligefrem et mesterværk, dertil er den alt for uoriginal. Det hele er nemlig set før, primært i den førnævnte serie fra ’89, der bestemt ikke fortjener en remake… Det er en skam at Hollywood har set sig nød til at filmatisere bogen endnu engang, specielt med en så vellykket filmatisering der stadig er i hukommelsen på mange.

Filmens skabere har valgt at gå en lidt anden vej end i tv-serien. Plottet er en smule anderledes, men ikke meget. Noget af det der er forsvundet er mystikken omkring Jason Bourne. Fra starten ser vi de folk der jagter ham, og man er derfor klar over fra næsten første minut at Jason Bourne er spion og at han har mistet hukommelsen på en mission. De nærmere detaljer er uklare og det er dem der er filmens omdrejningspunkt… det er desværre ikke helt nok til at skabe en veltunet thriller.

På den positive side, så er filmen ret realistisk… vi har ikke at gøre med sci-fi teknologi, ligesom mange af action-scenerne er meget troværdige. På nær en enkelt scene der falder helt igennem, så kan man faktisk godt tro på at dette kan lade sig gøre. Det er rart at se en film fokusere på realisme istedet for gøre filmens helt til et supermenneske… det bringer et frisk pust til spion-genren, der primært dækker over de til tider ret urealistiske James Bond film.

[image=1381]

Matt Damon spiller for første gang en action helt. Han har øjensynligt trænet en del og er blevet oplært i lidt kampsport, og det kan man tydeligt se i filmen. Det er ret fedt at se ham uddele øretæver i stor stil, og mon ikke det bliver til nogle flere action-roller efter denne film.

Til gengæld går det ikke så godt med de karakter-drevne scener. Damon er normalt en fremragende skuespiller, men i denne film syntes jeg ikke han lever op til sit potentiale… en mand der ikke har nogen hukommelse og som har en hær af spioner efter sig må da være noget mere forvirret og desperat end det Damon giver udtryk for!

Den tyske skuespiller Franke Potente, kendt fra “Run Lola, Run” spiller den kvindelige hovedrolle i filmen. Hun passer godt ind i rollen som den lidt mystiske Marie St. Jacques i kraft af sin europæiske baggrund, og hun er da ganske køn, men så er den heller ikke længere. Hun virker uinteresseret og i det hele taget er det som om hun keder sig lidt.

Blandt birollerne finder vi bl.a. Brian Cox der mere eller mindre gentager sin rolle fra Chain Reaction. Derudover har vi Chris Cooper som filmens bad-guy der står bag jagten på Bourne. Han spiller ret overbevisende og har ihvertfald det rigtige look til at være bad-guy.

En af de bedre roller er lejemorderen “Professoren”, der spilles af Clive Owen. Nogle kender ham måske fra de kortfilm BMW har lavet, og hans rolle i denne film er nærmest en forlængelse af rollerne i BMW filmene. Han spiller kølig og overbevisende og er filmens mest coole karakter… også i denne film kører han BMW. Desværre er hans rolle alt for kort.

Skuespillet i filmen er jævnt, og imponerer ikke det mindste. Skuespillerne gør det der forventes af dem, og leverer præstationer der er tilfredsstillende, men men så absolut heller ikke mere. Filmens realisme er samtidig en smule destruktivt for skuespillet… der mangler de sædvanlige one-liners og sjove kommentarer, i en film der godt kunne bruge en smule.

[image=1380]

Kort om filmen

En tilsyneladende død mand fiskes op af havet af italienske fiskere. Kroppen fuld af kugler. Under huden ved hans hofte, finder en af fiskerne et lille indopereret metalhylster, der rummer et kontonummer til en schweizisk bank.

Manden har ingen fortid, ingen han kan huske, for han har mistet hukommelsen. Han finder hurtigt ud af at han taler en hel del sprog, og er ret ferm til at neutralisere folk.

Han vælger at følge op på det eneste spor, der kan kaste lys på sagen – bankkontoen i Schweiz. I banken får han udleveret en metalkasse da han forespørger på kontonummeret. I metalkassen finder han sit rigtige navn: Jason Bourne. Desuden finder han en række pas fra forskellige nationaliteter, alle med hans billede på, samt valuta og en pistol.

Hvad han ikke ved er at Jason Bourne er dødsdømt. Spioner for den amerikanske regering er efter ham. Bourne må nu finde sin fortid, men han risikerer derved at miste sin fremtid.

Ads by MGDK