Filmz
Matrix Reloaded, The

Matrix Reloaded, The

Medvirkende:

Ray Anthony, Christine Anu, Andy Arness, Alima Ashton-Sheibu, Helmut Bakaitis, Steve Bastoni, Don Battee, Monica Bellucci, Daniel Bernhardt, Valerie Berry, Ian Bliss, Liliana Bogatko, Michael Budd, Stoney Burke, Kelly Butler

Instruktør:

Andy Wachowski, Larry Wachowski

Filmlængde:

138 minutter

Genre:

Sci-Fi, Action, Thriller

Matrix Reloaded, The

På trods af, at Wachowski brødrene konstant har hævdet, at deres oprindelige intention var at lave en “Matrix” trilogi, har jeg altid været skeptisk overfor ideen om at lave flere “Matrix” film. Jeg (ligesom millioner af andre) var fuldstændig betaget af denne nye film, som tog verden med storm i det fantastiske filmår 1999. Men jeg følte bestemt, at “The Matrix” var en fantastisk historie, som på elegant vist blev fortalt og afsluttet, og “The Matrix” føltes som et af de filmiske tilfælde, hvor fantasien bør diktere, hvad der senere vil hænde indenfor historiens fremtidige rammer. Men her er vi så… der er gået 4 år, og på trods af min skeptiske indstilling kan jeg da ikke lægge skjul på, at jeg (igen, ligesom millioner af andre) har ventet på det 2. kapitel af denne særdeles dystopiske og underholdende saga.

[image=2619]

Jeg nægter at gå i detaljer med plottet, eftersom en af de store glæder ved den første film var, at den fuldstændig uventet sneg sig ind på det globale publikum, så man ikke var helt sikker på, hvad det var, man gik ind til. Lad mig nøjes med at sige, at “The Matrix Reloaded” er større, mere ambitiøs og knap så interessant som den første film. Endnu engang står vi overfor en heftig omgang filosofi, sammenblandet med en bunke afsindigt gennemførte action-sekvenser, som er endnu mere imponerende end dem i den første film. “Reloaded” er en sand fryd for øjet, øret og den action-hungrende del af vores filmiske bevidsthed.

Men filmen virker ofte fortænkt og prætentiøs, hvilket til dels skyldes dens til tider tunge dialog, som ofte virker overflødig og dækkende over en hel del relativt retoriske ytringer. Men omtrent lige så ofte er både plottets og samtalernes kompleksitet fascinerende og fængende, på trods af, at filmen aldrig opnår tilskuerens koncentration og opmærksomhed i så høj grad, som den første gjorde det. Et andet problem er selvfølgelig, at vi i sin tid ikke havde nogle egentlige forventninger til den første “Matrix” film, og – til en vis grad – aldrig rigtig før havde set noget lignende. Nu er overraskelsesmomentet selvsagt forbi, så derfor kræves der ekstra meget for at imponere os nu, og en gigantisk PR-kampagne har været med til at styrke de enorme forventninger, som mange allerede har. Personligt gik jeg ind til filmen med et helt åbent sind, men hvis du har store forventninger, kan det godt være, du bliver skuffet.

[image=2615]

Filmens persongalleri er måske en anelse for stort med et par unødvendige karakterer her og der. Den gamle trio er selvfølgelig tilbage: Neo, Morpheus og Trinity, sammen med en meget stor gruppe af menneskelige frihedskæmpere (såsom Morpheus’ gamle flamme Niobe og hendes nuværende kæreste Lock). Vi får også et indblik i filmens reelle menneskelige verden, da den giver os et billede af den sidste menneskelige by: Zion. Zion er en hård, rå og dyster produktionsmæssig triumf. Den slags sted hvor H.R. Giger virkelig ville føle sig godt tilpas. Dog er Zion måske alligevel en lidt mere spraglet utopisk verden, end vi havde forventet, baseret på hvad vi havde fået fortalt i den forrige film. Desuden er det denne gang også blevet endnu tydeligere at se, at japansk animation har haft en virkelig stor indflydelse på Wachowski brødrene (som både har skrevet og instrueret alle 3 film).

Skurkenes kollektive ansigt virker anonymt, hvilket, set i bakspejlet, gør de godes kamp for overlevelse knap så følelsesmæssigt involverende for publikum. Selve Matrix´en er selvfølgelig menneskehedens største fjende, men at se en gruppe frihedskæmpere tæske løs på en gigantisk harddisk ville nok ikke være så ophidsende, derfor havde den første “Matrix” film sine agenter og dobbeltmoralske svindlere. Filmens farverige tvillinger (begge navnløse) er nogle meget overfladiske karakterer, som blot synes at være indsat som kompensation for en mangel på komplekse fjender. Agent Smith er gået fra at være en stivnakket og ubønhørlig stædig personlighed, til en hævngerrig og herlig karismatisk flamboyant skurk, og det giver anledning til en hel del underholdende og humoristiske momenter i filmen. Den underskønne franske Monica Bellucci er, som altid, aldeles sensuel og resolut i sin mimik i rollen som den mysteriøse Persephone, men hendes rolle er desværre aldeles lille.

[image=2617]

Under alle omstændigheder er det herligt at se, at Wachowski brødrene åbenlyst stadigvæk besidder ambition og talent i meget store mængder, og det er lækkert, at “The Matrix Reloaded” er så anderledes i forhold til “The Matrix”. Der er overraskende få gentagelser fra den første film, hvilket nok bl.a. skyldes de oceaner af hyldelster, kopier og parodier af “The Matrix”, som er udkommet i løbet af de sidste par år. Grundet dette (plus de astronomiske forventninger til denne efterfølger) er der ikke blevet sparet på noget, og mængden af imponerende special-effects er overvældende.

Filmens lydside er også særdeles overrumplende. Aldrig før har jeg følt en biografsal runge og ryste i så høj grad, så selv en Richter-måler ville bryde sammen af trykket. Sjældent har der eksisteret sådan en god undskyldning for at erhverve sig en subwoofer i forkøbet på en DVD udgivelse. Musikken spiller ikke en så stor og essentiel rolle i filmen, som den gjorde i den første “Matrix” film, hvilket startede (eller genstartede) mange moderne musikeres karrierer. Don Davis’ stemningsskabende musik åbner på fornemste vis filmen op, men igennem størstedelen af filmen forbliver han overraskende tavs.

“The Matrix Reloaded” besidder også en herlig subtil humor, som optræder på de helt perfekte tidspunkter i filmens forløb. Desuden, for de indforståede, indeholder filmen et par morsomme cameos og indirekte referencer til Wachowski brødrenes inspirationskilder og idoler. Dem, som har fulgt med i Animatrix serien og ejerne af det nye computerspil “Enter the Matrix”, vil også kunne opfange små hentydninger til disse kreationer, som andre måske ikke umiddelbart ville støde på. Men det er dog heldigvis ikke et krav at kende til, selvom det måske gør oplevelsen mere berigende. Det er dog et krav at have set den første “Matrix” film, før man kaster sig ud i “Reloaded”, så for jer som endnu ikke har set den, skynd jer ned og lej den på DVD!

[image=2618]

Kort om filmen

Neo og hans oprørsgruppe finder ud af, at Zion er ved at blive opdaget og ødelagt. Morpheus og de øvrige indbyggere i Zion holder udelukkende modet oppe ved tanken om, at Neo kan redde dem. Han og Trinity har fundet stor styrke i deres kærlighed til hinanden, men Neo plages af nogle forfærdelige drømme om en grusom skæbne for Trinity. Sammen med flere andre tager Neo, Trinity og Morpheus tilbage til Matrix for at forhindre Zions ødelæggelse og menneskehedens udslettelse. Her møder de stor modstand fra bl.a. Agent Smith, der egentlig burde være tilintetgjort. Men han er begyndt at få menneskelige følelser som eksempelvis vrede og jalousi og har aldeles ikke tænkt sig at opgive sin kamp mod Neo. En kamp Agent Smith endda står meget stærkt i, idet han har fået en evne til at kopiere sig selv i et uhyggeligt stort antal. For at finde styrken til at kæmpe mod maskinerne må Neo endnu en gang opsøge Oraklet. Men vil han acceptere de smertelige profetier, hun forudsiger?

Ads by MGDK