Groft sagt kan man inddele alle Gerard Butlers film i to kategorier: Film for [i]drenge[/i] og film for [i]piger[/i]. Langt de fleste Butler-film har dog det tilfælles, at de befinder sig i middelmådighedens domæne. Butlers nyeste film, “Olympus Has Fallen”, er ingen undtagelse.
[image=73042]
“Olympus Has Fallen” er lettilgængelig, velproduceret underholdning. Den lover ikke mere, end den kan holde, men samtidig gør den absolut ikke nogen stor indsats for at adskille sig fra mængden. Den har solide kampscener, solid instruktion og solide præstationer. Melissa Leo imponerer derudover enormt med sit utrolige naturtalent. Men [i]solid[/i] er altså det helt store nøgleord, når man taler om “Olympus Has Fallen”. Men eftersom filmen aldrig tør vove sig ud i grænselandet mellem det solide og det sensationelle, ender den altså også med at blive temmelig forglemmelig.
[image=73044]
Samtidig har “Olympus Has Fallen” en elegant tilgang til den nationalisme, der altid rumsterer i film som denne. Men ærlig talt er det svært ikke at løfte armene og skråle [i]”USA!”[/i], når en nordkoreansk skurk bliver slået ihjel af en Abraham Lincoln-skulptur. Men i det store hele er “Olympus Has Fallen” bestemt ikke anderledes end mange af de metervarer, der lander i de danske biografer. Det vigtigste for en film som denne er, at den er effektiv, og det må man sige, at “Olympus Has Fallen” ofte er. Men vovet, ukonventionel eller anderledes er den bestemt ikke.
[image=73045]