[b]”Titanic” i rummet[/b]

Det her må være årets hårdeste [i]high concept[/i]. To af verdens lækreste skuespillere alene i rummet. Under det hårde koncept er der lidt til enhver. Lidt romantik. Lidt eksistens. Lidt sci-fi-action. Lidt vægtløs “Gravity”. Lidt sentimental “Armageddon” og to elskende, der risikerer at gå ned med deres (rum)skib som Jack og Rose i “Titanic”. Det er godt og blandet. Mest blandet.

Den blandede rumhandel begynder som spejlvendt “Wall-E”, hvor titel-robotten samlede skrald alene tilbage på Jorden. De andre havde forladt planeten med en luksusliner af et rumskib. Det er cirka sådan et, som Chris Pratt og Jennifer Lawrence nu er helt alene på. De er vågnet 90 år for tidligt på vej mod drømmeplaneten. Hvad gør man så? Sender besked til kundeservice på Jorden. Koster kun 6012 dollars med svar tilbage om 55 år. Shit. De må leve deres liv her. På rejsen og ikke ved det planlagte mål.

Det er her, at “Passengers” er banalt bedst. Det handler om at leve det liv, du har og får tildelt – i stedet for det liv, du havde planlagt, men som du aldrig får. For som Pratt og Lawrence må indse, så når de aldrig frem – de må acceptere rejsen og leve nu og her. Det er banaliteternes kvaliteter, når de er bedst. Og det ved “Passengers” godt selv. Giv mig noget bartender-visdom, siger Pratt til androiden Arthur i baren. Carpe diem-svar i stil med [i]’sæt pris på det, du har'[/i] og [i]’tiden heler alle sår'[/i] ryger retur. Det er banalt, men nok også så sandt, som det er sagt, bare for at bruge en anden fast vending, som var den programmeret ud af Arthurs mund.

Men “Passengers” vil ikke nøjes med den stille eftertanke, når Pratts friskfyr-flotte skægstubbe og J-Laws spændte kinder forsøger at acceptere, at det her er deres liv. Den vil mere end at se to af Hollywoods største stjerner grov-charmere på skift, kun afbrudt af mekanikermanden, som bøjer en kærlighedsring fra metal, eller forfatterpigen, der tager en svømmetur iført sexet badedragt. Hvorfor egentlig ikke bade nøgen? I er jo alene…

Desværre vil den mere. For den første del er god – derfra bliver den blandet. Der må ske noget, så der stadig er lidt til enhver. Skibet bliver ramt af et isbjerg eller noget af den størrelse. Åh nej, nu synker de måske midt i kærligheden. Hvad ville Jack have gjort? Drukne? Nej, Pratt action-handler som Bruce Willis på en asteroide; ild og heltemod. Når en borebisse kan, så kan verdens lækreste mekaniker også.