[b]Bare bryster, dårlig humor og bidske piratfisk[/b]

“Piranha 3DD” er en film, der er som skabt til en dårlig anmeldelse. De fleste fans af filmen vil helt sikkert sige, at kritikerne har misforstået hele konceptet, da det jo er en pastiche af B-film fra 70’erne med en god omgang gøren grin med moderne narcissisme. Problemet er bare, at det hverken er sjovt, frækt eller grænseoverskridende. Det er faktisk bare dumt.

Et år efter piratfisk-massakren i Arizona beslutter en naboby at opsætte et stort vandland for letpåklædte piger og liderlige mænd. Det virkede jo så godt sidste gang… Men mareridtet er langtfra slut, og da den unge Maddy kommer hjem på ferie, har hun en fornemmelse af, at piratfiskene meget nemt kunne spille en langt større rolle, end hun og hendes venner har lyst til. Den fornemmelse viser sig at være rigtig, og snart er der ikke vand i vandlandet, men derimod flydende blod og sultne fisk med skarpe tænder.

“Piranha 3DD” når slet ikke op på de samme eftertrykkelige højder som sin forgænger, og når filmen endelig når sit blodige klimaks, bliver man nødt til at spørge, om det var ventetiden værd. “Piranha 3DD” bruger nemlig halvdelen af sin spilletid på at snakke om, hvor farlige disse piratfisk er, men det er ikke meget, vi ser til dem. Og det kan selv ikke en ikke-særlig-sjov birolle til David Hasselhoff gøre godt igen. At bruge The Hoff er forresten også et trættende gimmick, da det bestemt ikke er første gang, han er blevet gjort grin med. Det er bare ikke opfindsomt eller kitsch længere. Find dog på noget nyt materiale!

Det er også på grund af denne mangel på idérigdom, at “Piranha 3DD” aldrig bliver rigtig spændende/sjov/god/noget som helst positivt. Den kan endda i stedet virke lidt lang i spyttet på trods af sine kun 83 minutter, og det må siges at være noget af et dødsstød for en film, hvis eneste ambition er at være underholdende. Alt hvad “Piranha 3DD” gør, gjorde dens forgænger langt bedre. Den ligner stadig et blodigt afsnit af “Girls Gone Wild”, og de badeglade gæsters knap så blufærdige narcissisme er stadig intakt. Men den friske wow-oplevelse forsvandt vist i takt med rulleteksterne på den første film.

Her har vi en film, der gerne vil være den frække dreng i klassen, hvilket skinner tydeligt igennem i den platte titel. Her er det ikke bare 3D, men 3 dobbelt-D. Gæt selv, hvad det hentyder til. Men man kan jo egentlig ikke kritisere “Piranha 3DD” for at være hverken plat eller vulgær, da det jo netop er hele pointen. Man kan dog kritisere den for ikke at have ambitioner om at være noget som helst andet. Den vil gerne være den slags dårlige film, der er underholdende, hvis man efterlader de højkulturelle briller derhjemme. Problemet er bare, at “Piranha 3DD” er så gennemgribende elendig, at den ikke på nogen måde leverer varen. Og hvis man ikke kan få én på underholdnings-sinkadusen, hvorfor så spilde sin dyrebare tid?