FilmenVi følger robotknægten Rodney Copperbottom, fra han bliver samlet af sine forældre, til han selv begynder at sætte ting sammen og komme på små opfindelser. Hans far, der selv opgav sine store drømme og er endt som opvasker-robot, ser positivt på Rodneys opfindergener.
[image=10958]
Rodneys familie befinder sig i robotternes lavere middelklasse et sted i provinsen og da Rodney bliver lidt ældre, ser han sit snit til at aflægge et besøg i storbyen for at vise sine kreationer til den rare robotfabrikant Bigweld.
Da Rodney når frem til fabrikken bliver han dog slemt skuffet. En større omvæltning har fundet sted hos robotfabrikanten, så den førhen så elskede venlige producent af de billigere [i]reservedele[/i] der henvender sig til den almene robot, har foretaget en kovending og nu udelukkende producerer de nypolerede og dyrere [i]opgraderinger[/i]. Da robotterne naturligvis skal bruge nye dele fra tid til anden, truer Bigwelds nye profil eksistensen for alle de fattige robotter, der ikke har råd til [i]opgraderinger[/i].
[image=10957]
Storbyen er skræmmende, men heldigvis støder Rodney ind i den kluntede Fender, og et venskab, der senere skal vise sig at blive uvurderligt, etableres.
“Robotter” er det sidste skud på stammen fra folkene bag animationsfilmen “Ice Age”. Skaberne har med Bigwelds nye stil forsøgt at tilføje filmen en mængde samfundskritik, hvilket også fungerer langt hen ad vejen. Det er et lidt firkantet samfundsbillede vi bliver præsenteret for, men da filmen generelt henvender sig til den yngre generation, kan man naturligvis ikke forvente sig et sofistikeret politisk spil under den polerede overflade. Desværre byder Rodneys historie ikke på meget nytænkning. “Robotter” synes skåret over en meget firkantet ‘undervurderet helt klarer ærterne’-historie, der ikke viser tegn på nytænkning og overraskelser undervejs.
[image=10960]
Filmens styrker ligger i stedet i små spøjse idéer, karakterer og indslag, der sørger for man har et smil på læben gennem hele handlingen. Verdenen robotterne befinder sig i, både i og udenfor Robot City, er helt unikke miljøer, der fungerer overraskende godt.
VideoBilledet på “Robotter” dvd’en står ganske flot og roligt i det originale 1.85:1 anamorphic widescreen ratio. Da der er tale om en digital produktion, har overførslen til dvd givet et meget flot resultat og filmens farverige univers bliver gengivet på fineste vis. Det eneste man kan sætte en finger på, er en anelse komprimerings-artefakter.
AudioMan får valget mellem et engelsk, dansk, finsk og islandsk Dolby Digital 5.1 lydspor og endelig et norsk stereo lydspor. Dolby 5.1 lydsporene viser glimrende brug af alle kanaler og det livlige lydbillede bliver gengivet meget flot. Det danske lydspor er en anelse mere pjattet end det engelske og flere af filmens morsomme paraleller mellem robotverdenen og vores virkelige verden, går desværre tabt i oversættelsen.
[image=10961]
EkstramaterialeAf ekstra sager, giver dvd’en os til at starte med et kommentarspor med ledelsen af det tekniske team bag filmen. Sporet er meget fokuseret på animationerne og sceneopbygning, frem for historien og karaktererne, og det kan godt blive lidt tørt i længden. Desuden bliver vi budt på tre slettede scener med instruktørens kommentarer. De er en blanding af helt færdiganimerede scener, 3D storyboards og de mere klassiske, håndtegnede af slagsen.
‘Behind the scenes’ er en kort sekvens med nogle af filmens bi-robotter der viser nogle af farerne i Robot City. Man får også mulighed for at se en musikvideo med Sarah Connor og desuden en række dansesekvenser med en af filmens karakterer, hvor han fremfører ‘robotten’ i alskens varianter. En lille foto-quiz med Fender runder ekstramaterialet rettet mod filmens yngre publikum af.
En teaser trailer og en spændende lille forsmag på “Ice Age 2” giver et lille indblik i filmholdets næste projekt.
Det er ikke nogen fantastisk samling ekstra sager – den nysgerrige eller kræsne seer vil nok blive en anelse skuffet.
[image=10959]