Filmz
Ronal barbaren

Ronal barbaren

Medvirkende:

Brigitte Nielsen, Sven-Ole Thorsen, Lars Mikkelsen, Lærke Winther Andersen, Lars Bom, Preben Kristensen, Ole Ernst, Peter Aude, Brian Lykke, Anders Juul, Hadi Ka-Koush

Instruktør:

Kresten Vestbjerg Andersen, Thorbjørn Christoffersen, Philip Einstein Lipski

Filmlængde:

90 minutter

Genre:

Animation

Ronal barbaren

[b]Fitnesscentret på Amager møder SM-klubben i Vanløse[/b]

Læderpiske, oliebesmurte muskler, hotte babes, [i]you name it…[/i] “Ronal barbaren” har det hele. Holdet bag “Terkel i knibe” og “Rejsen til Saturn” kaster den ene stereotype karakter efter den anden i favnen på publikum i Danmarks nyeste 3D-animationsfilm. Det kan være utroligt underholdende, men det kan også være utroligt anstrengende.

[image=63350]

Mød Ronal – han er muligvis den mindst barbariske barbar, man kan forestille sig. Ronal kæmper med et meget lavt selvværd, formentlig fordi alle de andre barbarer er nogle stærke, krigeriske machomænd, mens Ronal hverken har muskler, nosser eller frygtløshed. De andre barbarer mobber ham konstant, og han kæmper en evig kamp for at tilpasse sig sin tilværelse i landet Metalonien.

En dag bliver hele Ronals landsby dog pludseligt taget til fange af den onde fyrste Volcazar, der er ude efter barbarernes styrkefremkaldende blod. Ronal undslipper, da Volcazar ikke tror på, at han er en rigtig barbar. Ronals familie og venners skæbne beror derfor på den stakkels splejs af en barbar, som ellers altid har forsøgt at holde sig ude af rampelyset. Det bliver altså et temmelig ufrivilligt togt, men gudskelov skal den kluntede helt ikke drage af sted alene, for Ronal blive ledsaget af blandt andre den dvaske troubadour Alibert, den temmelig aggressive skjoldmø Zandra og den flyvske elver Elric.

[image=63348]

Dialogen er måske nok moderne, men karaktererne i “Ronal barbaren” synes tyvstjålne fra de eventyrlige b-film fra 1980’erne, hvilket folkene bag animationsfilmen også har erkendt. De olierede muskelbundter vækker minder om Arnold Schwarzeneggers indsats i “Conan barbaren” fra 1982 (hvor Schwarzenegger dog er i lidt bedre form end vores ven Ronal), men dertil får vi også et glædeligt gensyn med Gitte Nielsen i bedste “Red Sonja”-stil. Nielsen lægger nemlig sin kvindelige røst til en nok så barmfager amazonedronning, der med sin kæmpe libido skræmmer den stakkels Ronal væk.

Desuden har Ole Thestrup lagt stemme til karakteren Oraklet, som Ronal opsøger for at få svar. Thestrup er, om muligt, mere utiltalende som animationsfigur end i levende live – særligt da han i form af Oraklet får stakkels Ronal til at tørre ham bagi efter et heftigt besøg på toilettet. Oraklet tror åbenbart, at vores kluntede helt er hjemmehjælpen. Ronals sidekick Alibert (Hadi Ka-Koush) er en noget stereotyp indvandrerkarikatur, hvor latterliggørelsen af hans accent og intelligens ligger lige lovlig langt under bæltestedet, men man griner alligevel, fordi de mange overdrivelser og generaliseringer sædvanligvis bliver leveret med et glimt i øjet.

[image=63344]

Kort om filmen

Ronal er en selvværdsramt, ung barbar, der – stik modsat sine muskuløse og olie-indsmurte stammefæller i landsbyen – desværre er en vaskeægte slapsvans. Skæbnen vil dog, at barbarernes overlevelse kommer til at hvile på Ronals spinkle skuldre, da ondskabens fyrste, Volcazar, bortfører hver eneste levende barbar – på nær Ronal. Derfor må Ronal begive sig ud på en farefuld rejse for at redde sine forsvundne landsbyfæller og stoppe Volcazars jagt på verdensherredømmet.

Ads by MGDK