[b]Drengen og dragen[/b]

Et synspunkt, man i disse dage ofte hører i forhold til James Camerons “Avatar”, er, at filmen ganske vist er visuelt flot, men at historien ikke desto mindre er alt for simpel og banal. Den opfattelse forekommer mig dog fuldstændig forfejlet. “Avatar” fungerer ikke til trods for sin grundlæggende enkle handling, men på grund af den, og det er i det hele taget et typisk træk ved alle de bedste eventyrfilm, at deres basale historier er ganske simple. Det samme kan siges om “Sådan træner du din drage”, der præsterer et højspændt actionfyldt eventyr, men som i virkeligheden blot er en enkel fortælling om en dreng og hans hund – der blot i dette tilfælde altså er en ildspyende drage i stedet.

Drager er ellers ikke ligefrem noget, som vikingerne i det lille samfund, hvor filmen udspiller sig i, bryder sig frygteligt meget om, og de er faktisk lidt af en plage for de gæve folk, eftersom de evigt og altid snupper de dyr, som vikingerne lever af. Blandt vikingerne er høvdingesønnen Hikke, der er lidt af en splejs og derved også en uudtalt skuffelses for faderen, der hellere ville have en stor kriger som arving. Det lykkes imidlertid for Hikke ubemærket at fange en af de allermest farlige drager, men i drabsøjeblikket fortryder han og befrier den i stedet.

Det bliver – som Humphrey Bogart ville have sagt det – begyndelsen på et smukt venskab, og det spirende forhold mellem drage og dreng bliver da også filmens hjerte og egentlige emne. Det bliver op til vores helt at nedbryde de fordomme, der har hobet sig op gennem generationer og derved bliver filmen også en god bid mere nutidsrelevant, end man måske lige umiddelbart ville forvente.

Overraskende er også filmens tone, der lægger vægten på dramatik frem for humor, selvom der bestemt også er mange sjove stunder. Væk er også de populærkulturreferencer, der i evigheder har plaget DreamWorks’ film, og det er i det hele taget en fornøjelse igen at opleve en film fra deres hånd, der ser selve beretningen som det bærende element. Som så mange animationsfilm i øjeblikket er også “Sådan træner du din drage” i 3D, men effekten klæder faktisk filmen umådelig flot, og ikke mindst flyvesekvenserne, hvori drage og dreng skyder mod himlen, er overdådige og medrivende. Det er også i de scenerne, at animationen for alvor duperer, og man imponeres ikke mindst over, hvorledes filmens skabere formår at give tilskueren en fornemmelse af rummet omkring vor hovedpersoner.

Til trods for fortællingens styrke så lykkes det dog ikke fuldstændig for filmen for alvor at nå ind under huden på os, hvilket nok til dels skyldes persongalleriet, der – bortset fra vore to hovedpersoner – er af en noget overfladisk karakter. Som plotelementer er de effektive nok, men man betragter dem sjældent som selvstændige personer.