[b]Game Over?[/b]

[i]”Helt fra begyndelsen har du set andre lide. Nu er det din tur.”[/i] Disse bevingede ord pryder plakaten til “Saw 3D”, og de henviser selvfølgelig til gyserens brug af 3D, som efter planen skal få os til at føle, at vi er fanget i filmens frygtindgydende fælder sammen med skuespillerne. Men mange biografgængere vil nok mene, at de allerede har lidt igennem én eller fem “Saw”-fortsættelser for mange i årenes løb.

“Saw 3D” er angiveligt seriens sidste del (den er endda blevet lanceret i mange lande under navnet “Saw: The Final Chapter”), så derfor er det jo oplagt at reflektere over franchisens evolution – eller mangel på samme. Den første “Saw” blev produceret for næsten ingen penge af nogle entusiastiske grønskollinger, og det var en effektiv, men på ingen måde skelsættende, lille thriller, som blev så stor en succes, at en lind strøm af fortsættelser var uundgåelig. Franchisens popularitet er dog dalet markant med årene, og “Saw VI” tjente så lidt og fik så mange hug af kritikerne, at den ikke engang fik biografpremiere herhjemme. Formår “Saw 3D” at redde seriens ære på målstregen?

Nix. Gang på gang bærer “Saw 3D” præg af, at manuskriptforfatterne er løbet tør for ideer. Men det kan da heller ikke være let at skulle udtænke, producere og udgive én splinterny “Saw”-film hvert eneste år, hvilket filmmagerne har gjort, lige siden den første “Saw” udkom i 2004. “Saw 3D” er samtidig så besat af at besvare forgængernes ubesvarede spørgsmål, at den indimellem går helt i stå, fordi så meget skal formidles og forklares. Men selv hvis man har set alle sagaens tidligere kapitler, kan det indimellem være svært at finde hoved og hale i historien i “Saw 3D”, som er spækket med forvirrende tidsspring, stereotype karakterer og overflødige, sideløbende handlingsforløb.

Fans har i årevis måttet døje med elendigt skuespil, men på netop den front udgør “Saw 3D” et nyt lavpunkt i seriens historie. I rollen som en heroisk politibetjent slår Chad Donella tonen an med en grinagtig imitation af Christian Bale. Tobin Bell har til gengæld altid været en uhyggelig fornøjelse i rollen som Jigsaw, seriens ikoniske massemorder, men karakteren døde for flere film siden, så Bell optræder desværre kun i få ultrakorte flashbacks. I stedet er hovedrollen overladt til en helt ny karakter, forfatteren Bobby Dagen. Sean Patrick Flanery gør det faktisk udmærket i rollen som den uheldige menigmand, der havner i en blodig suppedas, og det siger en del om filmen, at selvom Flanery ikke just er et naturtalent, så får han alligevel alle skuespillerne omkring sig til at fremstå endnu mere talentløse, end de gjorde i forvejen.

Det er op til Dagen at redde sine venner fra et væld af livsfarlige fælder, men hans mission bliver aldrig decideret spændende, for man er aldrig i tvivl om udfaldet. Og hvor de første par “Saw”-film levede højt på effektive chok og en evigt trykkende stemning, der fik nakkehårene til at krible og adrenalinen til at pumpe, er manuskriptforfatterne siden hen blevet så dovne, at de nu bare bombarderer os med ækle billeder og regner med, at det er nok til at holde os underholdt. Det er det ikke. “Saw 3D” er sjældent opfindsom og aldrig tilnærmelsesvis uhyggelig, men bare vammel og plat.

Som sagt påstår “Saw 3D” at være seriens sidste del, men flere gyserfans husker nok, at “Freddy’s Dead: The Final Nigthmare” og “Jason Goes To Hell: The Final Friday” ikke hindrede [i]deres[/i] bagmænd i at producere endnu flere efterfølgere. “Saw 3D” runder da også af med en tåbelig slutning, der efterlader så mange nye spørgsmål, at man kun kan forestille sig, at filmmagerne har “Saw 8” i støbeskeen. [i]”Legen er forbi”[/i] har været skurkens motto i samtlige “Saw”-film, men desværre har franchisens ophavsmænd endnu ikke indset, at det gælder om at stoppe, mens legen stadig er god.

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/MVC-3D 1.78:1. Diskens 3D-transfer udviser konstant en exceptionel dybde, og jeg bemærkede kun [i]ghosting[/i] i ganske få sekunder – ghosting forekommer, når de to billedlag ikke er helt i harmoni med hinanden, hvorfor enkelte objekter efterlader det, der bedst kan beskrives som et visuelt ekko. Det pudsige er bare, at “Saw 3D” sjældent udnytter den tredje dimension til at pirre sit publikum. Jovist, et par bloddråber og lemmer kommer flyvende imod os, men ofte undlader filmmagerne at bruge 3D, når det ellers synes oplagt – såsom da de store barberblade farer frem og tilbage i starten af filmen. Så fans, der ikke ejer et 3DTV, bør ikke være for vemodige – de kan også vælge at se filmen i 2D, men uanset hvilket transfer, man vælger, er der tale om et flot, pletfrit og knivskarpt et af slagsen, hvor det kun er et indimellem vaklende sortniveau, som skuffer.

[b]Audio[/b]

Diskens DTS-HD Master Audio 5.1-mix er ikke noget særligt nuanceret lydspor, men det er dæleme effektivt. Det vrimler med effektive panoreringer, dynamikområdet er enormt, og subwooferen brøler igennem på de helt rigtige tidspunkter. Hverken dialogen eller musikken overdøves, og støj forekommer aldrig.

[b]Ekstramateriale[/b]

To kommentarspor er blevet indtalt til filmen – det ene med filmens producere, det andet med manuskriptforfatterne, og selvom alle deltagerne åbenbart er intetanende om, at de har lavet noget frygteligt bras, så er kommentarsporerne langt mere underholdende, end jeg havde ventet. Derudover medfølger to dokumentarer (samlet varighed: ca. 21 min.), som især fokuserer på seriens mange fælder, seks forlængede/slettede scener (som det nok kun er filmens fans, der vil sætte pris på), hele fem musikvideoer og en stak trailere til andre Scanbox-film. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.