FilmenBob Arctor er undercover agent og stofmisbruger. De to roller er svære at adskille i den nære fremtid, hvor mennesket er en lille brik i overvågningssamfundets spil om magt via information.

Som regeringens udsending i jagt på stoffet [i]Substance D[/i] undersøger Arctor en bule, der besøges af en række misbrugere. På kontoret kan han i sin [i]scramble suit[/i] anonymt observere misbrugerne i huset på afstand, men efterhånden bliver Bob selv afhængig af stoffet, og på et tidspunkt bliver han endda bedt om at efterforske sig selv.

Det er her tvivl og paranoia træder ind. Er Bob misbruger eller agent? Kan han være begge dele på samme tid, eller forestiller han sig blot en af tilværelserne?

Visuelt byder filmen på en unik animationsstil, [i]rotoscoping[/i], der er skabt ved at animere ovenpå almindelig film. Instruktøren Richard Linklater benyttede samme teknik til en af sine tidligere film, “Waking Life”. I “A Scanner Darkly” er stilen dog langt mere stabil og mindre eksperimenterende – det fungerer glimrende og giver både et realistisk billede af omverdenen, samtidig med, at hallucinationer og [i]scramble suits[/i] havde været mindre troværdige uden animationen.

Sammenlignet med kassesucceser som “Minority Report” og “Sidste udkald” kommer “A Scanner Darkly” næppe til at fylde mange linier i box-office annalerne, og kommer muligvis til at lide samme skæbne som “Blade Runner”, der først så sin popularitet år efter den oprindelige udgivelse.

Det lader til at være skæbnen for mange af de mørke og anderledes science fiction film, men det kan også være set i lyset af, at filmen kun er udgivet i et ganske begrænset omfang, og at det er en ubarberet og næsten uigenkendelig Keanu Reeves, vi ser på coveret frem for en højprofileret Tom Cruise eller Arnold Schwarzenegger.

Bag alle de førnævnte film står én mand, forfatteren Philip K. Dick, der i 70’erne skrev nytænkende og samfundskritisk sci-fi. Således kan den til dels selvbiografiske “A Scanner Darkly” ses som en kritik af Nixon-regeringen og tilhørende efterretningstjenesters overvågning af det amerikanske samfund. Forfatteren følte sig forfulgt, og bogen er øjensynligt et produkt af hans frygt, stofmisbrug og stigende paranoia. Måske lidt af hvert.

Denne type kritik er som sådan meget normal i science fiction genren, men “A Scanner Darkly” er særdeles skarp, og Philip K. Dicks ord fungerer fremragende konverteret af Linklater til et moderne setting. Visualiseret af den unikke animation og et velfungerende cast er resultatet en skræmmende og rørende fortælling samt masser af stof til eftertanke.

VideoDen imponerende animation bygget på digital film har på dvd resulteret i et glimrende transfer, der uden spor af snavs og med strålende representation af farver og kontrast må siges at have udnyttet formatet noget nær optimalt. Desværre er der en anelse edge enhancement at spore, men det er langt fra med til at ødelægge oplevelsen af en flot film.

AudioLydsiden er en ganske positiv oplevelse. Musikken undersøtter handlingen både i op- og nedture, og Radioheads musik kommer også til sin ret. På dvd bliver vi serveret et engelsk og et spansk Dolby Digital 5.1 lydspor, der primært er fokuseret på frontkanalerne og tager brug af de bageste kanaler fra tid til anden. Subwooferen er forholdsvis stille, og en anelse mere aktivitet her og i bagkanalerne kunne ønskes.

EkstramaterialeInledningsvis giver et kommentarspor med Linklater, Reeves, producer Tommy Pallotta, historikeren Jonathan Lethem og Philip K. Dicks datter, Isa Dick Hackett, et væld af information, især om forfatteren og hans tanker omkring overvågningssamfund, euforiserende stoffer m.v. Det er et interessant og anderledes kommentarspor, der også inkluderer en diskussion om, hvorvidt filmen giver et retmæssigt billede af Dicks roman.

“A Summer In Austin” er 25 minutters [i]making of[/i], hvor manusforfatter/instruktør Richard Linklater og skuespillerne fortæller om, hvordan de har grebet filmens udfordringer an. Det er en informativ og ærlig dokumentar, der dog ikke helt undgår rygklapperi og unødvendige roser.

“The Weight of the Line” er et 20 minutters program indeholdende interviews med animationsholdet på filmen. Alle medvirkende giver kommentarer omkring skabelsen af filmens unikke visuelle stil, og man får en ide om, hvordan de har tilgået opgaven. Informativ og ikke for teknisk.

Filmens trailer afrunder ekstramaterialet.