Kærlighedens sprog har nu altid været af en ganske finurlig støbning. Vel lidt det samme som filmsproget. I hvert fald hvis spørgsmålet stilles til det franske legebarn, instruktøren Michel Gondry, der da heller aldrig forpasser en chance for at udtrykke sin enorme kærlighed til filmen som medium og som legeplads. Senest med den fabulerende og drømmende “The Science of Sleep”, der med en lun skelen til George Méliés’ første eksperimentalfilm for godt hundrede år siden på sin vis genopfinder og redefinerer mediet.

Drømmerierne er nemlig til at tage og føle på for den uforlignelige Stéphane Miroux (Gael García Bernal), der i fiktionens rum konstant balancerer mellem drøm og virkelighed på evig flugt fra minderne om faderens nederlag til kræften; på evig flugt fra erkendelsen af kærligheden til naboen og venninden Stéphanie (Charlotte Gainsbourg); og på evig flugt fra arbejdslivets realiteter, der på ingen måde harmonerer med Stephanes lidt særprægede visioner.

Stephane og Stephanie er begge kunstnerisk tænkende af natur – Stéphane uddannet reklamekalenderdesigner og Stéphanie oprindeligt pianist, selvom hun nu er fast lønslave på det lokale apotek. Sammen har de to alligevel hyggelige stunder, skaber de fantaserende fortællinger ud af det rene ingenting, og accepterer i øvrigt begge uden den mindste tvivl, at de selv er del af en større fortælling med Michel Gondry som den store dukkefører.

Som fortælling er “The Science of Sleep” universel men måske også en smule banal. At kæmpe for den uopnåelige kærlighed er selvfølgelig et relativt fortærsket emne, men ikke for Stephane, der forelsker sig hovedkulds i sin nabo. Hun er dog ikke nær så interesseret som han, formodentligt fordi Stephane ved det første møde viste større interesse for veninden, Zoe (Emma de Caunes). Så det er altså også kærlighedens kvaler og særligt den ulykkelige af slagsen, der er til behandling. Og det er for så vidt fint nok.

Men hvor “Science of Sleep” for alvor stikker dybt er imidlertid, paradoksalt nok, på overfladen, hvor visualiseringen af Stephanes drømmerier og fantasier er alt andet end banale men derimod grænsende til det originale og i øvrigt gør filmen til en helt ekstraordinær oplevelse, der på mange er svær at ryste af sig. På den måde har Gondry en blændende forståelse for, at legebarnet og de skæve indfald bør flettes ind i en fortælling, der måske ikke på bunden ikke har så voldsomt meget at byde på. Men det får den med skævhedernes iderigdom, der på ekstravagant vis ekspliciterer Stephanes helt aparte drømmeunivers

Undervejs bliver adskillelsen mellem fantasi og virkelighed stadig mere uskarp, ligesom forholdet mellem Stephane og Stephanie da også indtager en stadig mere diffus rolle. Det er med andre ord ikke altid helt nemt at holde styr på, hvad der er del af Stephanes magiske fantasiverden, og hvad der blot er del af Gondrys samme. På samme måde er det heller ikke altid til at hitte ud af Stephanes følelsesregister, og det er i virkeligheden nok det, der er filmens konflikt – hvordan Stephanie finder om ikke nøglen til prinsessen og den hvide hest, så i hvert fald Stephane.

Selve konflikten har dog en tendens til at drukne iblandt troldmandens visuelle fiksfakserier, og derfor bliver kærlighedens problematik først ret sent rigtigt vedkommende. Alligevel er det ikke til at negligere, at “Science of Sleep” som oplevelse snarere end som en egentlig film udmærker sig med et helt aparte filmsprog, hvis mage ikke er set i rigtigt mange år. Alene det gør filmen som et kuriosum til en helt unik begivenhed.

VideoBilledsiden til “Science of Sleep” fremstår i et 1.85:1 anamorphic widescreenformat og er af den jævne kvalitet. Der er eksempler på ujævn farvetemperatur, digital støv samt en del uskarpe billeder men skal formentligt ses som tegn på det udstyr, filmen er indspillet med. Når det er sagt, er kvaliteten nu stadig af en rimelig beskaffenhed, og under alle omstændigheder rammer ujævnhederne egentligt meget fint filmens lidt aparte look. Så alt i alt er der altså tale om et udmærket transfer.

AudioLyden kommer ud i et Dolby Digital 5.1 lydspor og er bestemt ikke prangende. Som i så mange tilsvarende film, hvor dialog er et af de bærende elementer, bliver lyden udelukkende et anliggende for fronthøjtalerne. Derudover kunne det godt savnes – med de mange drømmesekvenser in mende – at disse fik en større lydlig prægnans, end det rent faktisk har været tilfældet. Dermed ikke sagt, at lydarbejdet er dårligt i “Science of Sleep” – blot et auditivt udtryk lidt under middel.

EkstramaterialeUd over trailers for “Harrys døtre”, “Scoop”, “Skæbne Sporet” og “Little Children” er der intet ekstramateriale at komme efter på denne udgivelse. Det er en eklatant skuffelse filmens særegne leg med filmmediet taget i betragtning, at en mere dedikeret udgivelse ikke har været på tale.