[b]Episk lille børnefilm[/b]

Det er som regel et godt tegn i børnefilm, hvis folk rent faktisk dør. Det lyder måske en smule makabert, men jeg synes ofte, jeg bemærker mere mod og fortællelyst i de børnefilm, hvor filmskaberne tør lade de gode såvel som de onde lade livet. “Skovens hemmelige rige” er et fremragende eksempel på netop dette, for her skrues der ikke ned for livsfaren, når de gode [i]bladmænd[/i] går i krig med de onde [i]bogganere[/i] – og resultatet er en oprigtigt spændende, medrivende og episk animationsfilm.

I skoven findes der et hemmeligt samfund bestående af bittesmå væsener. Disse væsener kaldes bladmænd, og især deres dronning sikrer, at livet i skoven består, at alting blomstrer og gror, og at der eksisterer fred og harmoni. Men bogganerne – et tilsvarende hemmeligt samfund med evnen og viljen til at få alting til at dø – er en konstant trussel for livet i skoven, og da bladmændenes dronning skal udpege sig en arving blandt skovens knopper, ser bogganerne deres snit til at angribe. Og herfra sker der ting og sager…

Den første halve time af “Skovens hemmelige rige” kommer bogstaveligt talt væltende ind over publikum som et berusende og uforudsigeligt eventyr på højde med Hollywoods største fantasy-produktioner. Tempoet er højt samtidig med, at historien fortælles med en imponerende dybde, og instruktøren Chris Wedge er ikke bange for at lege med seerne. Vildere og mere betagende bliver det, når smukke, smukke naturanimationer pludselig går over i hæsblæsende kampscener, og man følger en af bladmændendes pile gennembore en bogganer. Men det er først, da filmen (stadig i løbet af sin første halve time) tager nogle modige twists, at man prompte kaster alle forbehold i ringen og skruer forventningerne helt op!

Det kan resten af filmen dog ikke helt bære. Der er dog ingen tvivl om, at niveauet fortsætter med at være rigtig højt. Historien tager hånd om store, spændende temaer, samtlige karakterer fungerer godt (der er især nogle rigtigt stærke kvinderoller), og filmen slutter ikke af [i]helt[/i], som man måske havde forventet. Men efter filmens første og forfriskende intense halve time virker det, som om filmskaberne pludseligt føler, at de alligevel skal huske at henvende sig til et lidt yngre publikum, hvorfor niveauet samtidigt daler en anelse. Humoren sidder heller ikke lige i skabet, hvilket ellers er overraskende, da Wedge har flere af “Ice Age”-filmene på sit CV og således har bevist sit komiske talent.

Det største problem for min oplevelse må dog siges at have været de danske stemmer. Man bør altid fange animationsfilm på originalsproget, men i dette tilfælde virker det ekstra vigtigt. Den danske oversættelse synes svært ugennemarbejdet, og stemmeskuespillerne leverer sjældent deres replikker med megen overbevisning. Taget i betragtning at blandt andre Colin Farrel, Beyoncé og Christoph Waltz har indtalt replikkerne til den engelsksprogede originaludgave, så er anbefalingen om at fange “Skovens hemmelige rige” (med den mere passende engelske titel “Epic”) på sit originalsprog i dette tilfælde ledsaget af en formodning om, at man simpelthen får en bedre og mere medrivende film at se.