Det absolutte højdepunktDa TNG nåede til sin 5. sæson, nåede serien – efter min egen personlige vurdering – sit absolutte højdepunkt. Det er meget svært at sætte en finger på noget. Med alle karakterer veletablerede, alle skuespillere og instruktører i deres esser og med manuskriptforfatternes fortsatte kreative blomstring kørte TNG nu virkelig for fuld hammer og på alle cylindre.
Det hele starter med afslutningen på sidste sæsons cliffhanger: “Redemption, Part 2”. Dette er et helt forrygende afsnit, meget bedre end del 1, som også var en særdeles underholdende episode. Ud af de mange cliffhanger-afslutninger der var, da TNG kørte, er dette muligvis den bedste.

Det høje kvalitetsniveau er bevaret igennem alle 26 episoder, med ganske få – og relativt ubetydelige – undtagelser. “The Masterpiece Society” (hvor Enterprise kæmper for at redde en koloni af isolationister fra undergang), “Cost of Living” (hvor Lwaxana Troi kommer på besøg og møder Worfs søn Alexander) og “Imaginary Friend” (hvor en lille piges usynlige veninde bliver virkelig og truer Enterprise) er alle sammen ganske gode episoder, men i forhold til resten af sæsonen blegner de lidt.

Men mængden af fremragende episoder er næsten overrumplende: “Ensign Ro” (hvor Enterprise får et nyt besætningsmedlem: Ro Laren, og hvor vi for første gang møder racen Bajorans, som fik stor betydning i den næste Star Trek serie: “Star Trek: Deep Space Nine”), “Silicon Avatar” (hvor det destruktive krystal-væsen fra 1. sæson episoden “Datalore” vender tilbage), “Disaster” (hvor Enterprise kommer ud for en alvorlig ulykke, som truer med at resultere i alle ombordværendes død), “The Game” (et af hele seriens mest spændende og fangende episoder), “Conundrum” (alle besætningsmedlemmernes hukommelser bliver slettet), “Ethics” (hvor Worf kommer alvorligt til skade, og af den grund ønsker at begå selvmord), “Cause and Effect” (hvor begivenheder ombord på Enterprise synes konstant at gentage sig), “The First Duty” (hvor Wesley Crusher deltager i en sammensværgelse for at skjule sandheden bag en vens tragiske død), “I, Borg” (endnu en af seriens allerbedste episoder, hvor Picard bliver stillet overfor et gigantisk moralsk dilemma, da Enterprise redder en Borg, som snart begynder at blive mere og mere menneskelig) og “The Next Phase” (hvor en transporter-fejl resulterer i, at Geordi og Ro bliver usynlige og kan bevæge sig igennem alt) er alle særdeles velskrevne og med fremragende skuespilspræstationer.

5. sæson var også den sæson, hvor Spock (fra den gamle Star Trek serie) optrådte, nemlig i det fornemme dobbelt-afsnit “Unification”. En stor begivenhed i TNG´s 7-år-lange levetid.
5. sæson slutter med cliffhangeren “Time´s Arrow”, som er en smule skuffende. Det virker ikke som om manuskriptforfatterne havde nogen helt klar idé om, hvad de ville med denne historie.

Men under alle omstændigheder gør inkluderingen af de to afsnit “Darmok” og “The Inner Light” det umuligt ikke at give sæsonen topkarakter. “The Inner Light” er muligvis seriens absolut bedste episode, som vandt den prestigefulde Hugo pris (som uddeles hvert år til et science-fiction værk, som f.eks. en film, et tv-afsnit eller en roman). Det er samtidigt også en af de mest ambitiøse og unikke Star Trek episoder nogensinde. Hvis du kender nogle, som nægter at se Star Trek, fordi de af en eller anden grund ikke synes om konceptet, så vis dem dette afsnit! “Darmok” er næsten på højde med “The Inner Light”. Det er en fremragende historie om empati, sprog og loyalitet.

Med flere originale, inspirerende og fantasifulde historier end nogen anden TNG sæson, er 5. sæson umulig ikke at anbefale. Og desuden er der mange episoder, som var med til at danne grundlag for Star Trek i de efterfølgende år. Fremragende.

BilledeDesværre er der her ikke tale om nogen egentlig forbedring i forhold til sidste udgivelse. Billedet har stadigvæk klare farver, god kontrast og næsten ingen digital støj. Men billedet virker stadigvæk en anelse blødt, og lider stadigvæk af en hel del komprimerings-artifacts. Desuden ser special-effects sekvenserne stadig en smule kantet og pixel-fyldte ud. Det ville være lækkert, hvis der kom en 5-stjerners-billedkvalitet udgivelse, inden hele serien er blevet udgivet.

LydMht. lyden er der heller ikke egentlig noget nyt under solen. Der er stadig tale om nogle fremragende lydspor (præsenteret i Dolby Digital 5.1 Surround) med særdeles klar dialog, velafbalanceret musik og masser af interessante og dynamiske effekter fra alle sider.

EkstramaterialeDenne boks indeholder 6 gode dokumentarer. “Mission Overview” (ca. 18 minutter) fokuserer mest på Spocks (spillet af Leonard Nimoy) optræden i “Unification”. Mange personer som arbejdede både foran og bagved kameraet på TNG, fortæller om denne unikke oplevelse. Desværre indeholder dokumentaren ingen interviews med Leonard Nimoy. Manuskriptforfatterne Jeri Taylor og Michael Piller fortæller også lidt om deres oplevelser med at skrive manuskriptet til “Unification”. Så bliver der desuden snakket om sæsonens 3 bedste episoder: “The Inner Light”, “Darmok” og “I, Borg”. Diskussionerne omkring den sidstnævnte episode er uden tvivl de mest interessante, da Paramount har fået fat på selveste Jonathan Del Arco (som spillede den fortvivlede Borg “Hugh”) til at fortælle lidt om sin rolle.

I dokumentaren “Memorable Missions” (ca. 18 minutter) kommer adskillige folk, som havde med TNG at gøre, med masser af anekdoter og diverse informationer om arbejdet under seriens 5. sæson. Ganske spændende dokumentar, som også er relativ morsom. Bl.a. snakker Robert Duncan McNeill (som senere fik rollen som Tom Paris i serien “Star Trek: Voyager”) om sin rolle i “The First Duty”.

“Intergalactic Guest Stars” (ca. 15 minutter) fortæller – som titlen antyder – om de mange gæsteoptrædender i hele serien, såsom Kirsten Dunst, Ashley Judd og Famke Janssen. Spændende dokumentar, men desværre bliver næsten ingen af disse gæstestjerner interviewet. Desuden bliver der fortalt om eks-præsident Ronald Reagans besøg på settet under produktionen af seriens 3. sæson.

I “Departmental Briefing: Production” (ca. 15 minutter) fortæller bl.a. Peter Lauritson om sit arbejde som instruktør på “The Inner Light”. Jonathan Frakes fortæller om det at have instrueret afsnittet “Cause and Effect”. Ronald D. Moore og Michael Piller beretter en del om det at skrive afsnittet “The First Duty”, som de var ret uenige om mht. plottet. Og så taler Jay Chattaway – som ventet – om det yderst populære og smukke soundtrack til “The Inner Light”.

“Departmental Briefing: Visual Effects” (ca. 18 minutter) indeholder masser af spændende interviews med folkene bag seriens special-effects og deres arbejde igennem hele serien. Det er morsomt at høre, hvordan mange af de flotte special-effects blev til på meget simpel vis.

“Alien Speak” (ca. 12 minutter) handler om de mange fremmede sprog, som fans har lagt øre til i årtier. Bl.a. bliver skaberen af det klingonske sprog (Marc Okrand) interviewet.

Til sidst har vi en dokumentar, som mange fans nok har set meget frem til: “A Tribute To Gene Roddenberry” (ca. 28 minutter), som er en hyldest til Star Treks skaber, som døde mens TNG var i sin 5. sæson (den 24. oktober 1991). Det er en flot lille dokumentar, og specielt interviewene med Marina Sirtis (Troi) og Genes enke Majel Roddenberry er særdeles gode og også en smule rørende. Dokumentaren består også af en del gamle og interessante optagelser, bl.a. fra Star Treks 25 års jubilæums fest. Dokumentaren virker dog en anelse overfladisk og mangler dybde. Den er heller ikke kritisk nok, og fortæller intet om de negative aspekter af Genes liv (og dem var der altså nogle af). Men dette er jo også en hyldest til manden, så manglen på stærk objektivitet kommer ikke som nogen stor overraskelse.

Alt i alt, endnu en god lille bunke informative og velproducerede dokumentarer.

OverallEndnu en fremragende udgivelse fra Paramount, med nogle gode dokumentarer og med god billed- og lydkvalitet. Jeg savner stadig lidt en forbedring i billedkvaliteten i forhold til tidligere udgivelser, men i forhold til materialets alder, er det stadig en fornem udgivelse.