[b]Den snakkende Jedi[/b]

Der er ingen chokerende afsløringer i “The Last Jedi”, som Disney ellers havde lovet. Men mange twists. Rian Johnson har spækket sit “Episode VIII”-manuskript med et utal af plot-vendinger i jagten på at blive en rigtig “The Empire Strikes Back”-film. Her er dog intet [i]’I am your father'[/i]-øjeblik, der kan videreføre “The Force Awakens”-gnisten. Kraften slumrer.

Rian Johnson har ellers lavet en fuldfed krigsfilm i stil med de sekvenser, hvor “Rogue One” var bedst. AT-AT Walkers og en sort fyrste jagter resterne af modstandsbevægelsen, der må forsvare sig med rustne maskiner, som farver den snehvide jord blodrød. Man kan bestemt godt købe imponerende krig for penge. Og “The Last Jedi” havde da også været “Star Wars”-udgaven af “Dunkirk”, hvis jeg havde hentet kaffe i det lange midterstykke fra endnu en vild Poe Dameron-åbning til slutningens store slag. Men det gjorde jeg ikke. Jeg blev til snak og mere snak, der skal forklare de mange mini-twists. Hvorfor er Kylo Ren ond? Hvem er Reys forældre? Snoke? Og hvad er der med ham Luke Skywalker?

Svaret på det sidste spørgsmål besvares med en snakkende forklaring, der får [i]’Martha'[/i] fra “Batman v Superman” til at virke som årtiets plot-forløsning. Jeg forventede [i]what!?[/i], men endte med et [i]nå…[/i] Hvilket også er min reaktion på Mark Hamills præstation som gnaven Mr. Miyagi, der er gået i eksil på øen med de nuttede porgs, som nok skal give de gule minions merchandise-konkurrence her op mod jul. Det var faktisk bedre, da Rey og de andre ledte efter den forsvundne legende i “The Force Awakens”. Da var han en mytisk messias, nu er han en modvillig mentor, der ikke vil træne Rey. Indtil han vil. Og så kan et fuldskæg altså ikke ændre på Hamills manglende register. Den snakkende Jedi-ridder har ét udtryk.

Det var også bedre, da Snoke var et uhyggeligt hologram. Johnson har forvandlet ham til en kødrosin, der som en anden Goldfinger fortæller og fortæller om sin onde plan i stedet for at udføre den. [i]’Jeg vil dræbe dig… Lige om lidt efter jeg har fortalt om min plan, du skal bare være tålmodig,'[/i] kunne overskurken sådan cirka have sagt. Modstandsleder Admiral Holdo kunne også nemt have forklaret sin redningsplan til Poe. Hun holder den uforklarligt for sig selv, så det bliver twist-spændende for mig, samtidig med Finn og mekanikeren Rose sendes på unødvendig mission et andet sted i galaksen. Imens gør twist-liderligheden på den positive side, at Oscar Isaac er ved at sende Poe Dameron op i Han Solo-klassen. Han er en ægte rebel.

Poe er også centrum for stjernekrigs-delen af “The Last Jedi”. Lige fra åbningen, hvor han ene pilot sammen med BB-8 går i kamp imod rum-nazisterne fra First Orders enorme Dreadnought, til den episke afrunding af dette midterstykke i den nye saga-trilogi. Vi taler ‘Helm’s Deep’-stort i skala, hvor heltene skal holde stand imod overmagten, inden hjælpen kommer. Det er stjerneKrig med det største K, hvilket ikke formindskes af John Williams, der pisker storheden ud af sin orkester-hær. Gid, jeg havde hentet kaffe.