“Stolthed og fordom” handler om sociale lag, kvinders vilkår og de grænser som mennesker sætter mellem sig – men det er gemt bagved en romantisk komedies ydmyge udformning. Sin beskedne form til trods, fungerer den fortrinligt på alle planer. Filmen er en filmatisering af Jane Austins roman af samme navn. Den er tidligere filmatiseret helt tilbage i 1940 men ellers er den nok mest kendt fra BBC’s miniserie der havde Colin Firth i hovedrollen (som i øvrigt var inspiration til “Bridget Jones’ dagbog”, hvori Firth i filmen næsten gentog rollen).

Handlingen udspiller sig i starten af 1800-tallet i den landlige del af England. Her møder vi Bennet-familien der består af Mr. og Mrs. Bennet samt fem døtre. Eftersom pigerne ikke må tage arbejde eller på anden vis sikre sig selv, bliver det en vigtig sag at få dem alle afsat til passende mænd. Ægteskabet bliver et spørgsmål om at sikre sig selv og familien økonomisk. Det erhverv tager Mrs. Bennet til sig med største iver. Som en kærlig kræmmer afsøger hun territoriet for et gøre de bedste kup. Her bliver ungkarlene præsenteret med navn, stilling og indkomst – og ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Sådan nogle kommer til egnen da Mr. Bingley og Mr. Darcy, begge fra overklassen, ankommer og inden længe er der romantik og intriger i luften. Den ældste datter og Mr. Bingley begynder hurtigt at nære varme følelser for hinanden. Bingley præsenterer desuden Darcy for Elizabeth, den næstældste datter. Det møde falder dog uheldigt ud. Elizabeth overhører endda Darcy kommenterer at hun langt fra er skøn nok til at friste ham, hvorpå hun sværger at hade ham for evigt.

Elizabeth spilles fremragende med liv og nerve af Keira Knightley. Hun er en kvinde med hjerte og sine meningers mod, men også på mange måder en stædig rad – ikke ulig Darcy selv, vel at mærke. At de to ikke kan se at de er skabt for hinanden er forståeligt nok, men som publikum er man næppe i tvivl, og jo mere handlingen skrider frem jo mere fatter vi at de ikke blot længes efter kærlighed men også i høj grad fortjener den. De er begge anstændige mennesker der må slås med omgivelsernes fordomme, og deres egen stolthed.

Tidsbilledet er betydeligt anderledes end det vi normalt præsenteres for i Jane Austin filmatiseringer. Væk er de mange frodige enge, brede skud af idylliske frokostselskaber og læssevis af hestvognsture. I stedet præsenteres vi for en verden hvor de jævne folk bor i små indeklemte huse, og hvor man har mudder på støvlerne efter man har travet over marken. Ligeledes har man valgt at ligge handlingen lidt tidligere end normalt. Sjovt nok medvirker det til at filmen ikke føles som et victoriansk udstyrsstykke, men mere som en moderne fortælling. Den mere realistiske tone bliver desuden forstærket af den relativt unge rollebesætning.

Birollerne er fyldt med forrygende skuespillere der leverer et umådeligt underholdende arbejde. Brenda Blethyn er stærkt underholdende som Elizabeths ægteskabsfikserede mor der suppleres perfekt af Donald Sutherlands hjertevarme, resignerende far. Desuden er Judi Dench fabelagtig som den manipulerende Lady Catherine. Hun synes at kunne gribe ord ud af luften og føre dem som knive.