[b]Den nødvendige forårsrengøring[/b]

Den uafhængige amerikanske film – eller [i]indie-film,[/i] som kaldt i folkemunde – er gået hen og blevet en institution i sig selv. Det har alle de store produktionsselskaber for længst set potentialet i, hvor bl.a. Paramount Vantage og Warner Independent har masseproduceret smalle produktioner, altså ud fra Hollywood-standarder. Budgetterne er som regel under 20 millioner dollars, og filmene har et slags europæisk kunstfilm-præg. Det lyder med rette temmelig konstrueret, men tendensen har dog givet et friskt pust i filmindustrien. Det til trods synes flere af titlerne mest at være ligegyldige samlebåndsproduktioner, der hurtigt går i glemmebogen. “Sunshine Cleaning” er en af disse.

Ikke mindst plottet er ved at være temmelig udvandet. I “Sunshine Cleaning” følger vi et umage søskendepar, der døjer med livets realiteter. Rose Lorkowski var engang skolens labre cheerleader, som alle de andre misundte. Dog er livet ikke forløbet, som hun gerne havde ønsket. Hun er endt som rengøringsdame og alenemor, mens hun er elskerinde med sin gamle kæreste fra college. Søsteren Norah er gået i stå i en blanding af selvmedlidenhed og dovenskab. Hun bor stadig hjemme hos sin far og er ikke i stand til at blive i jobs længere tid ad gangen. Da Rose finder ud af, at der er gode penge i at rengøre gerningssteder for politiet – hvilket kan rette op på deres katastrofale økonomi – starter hun sammen med Noah rengøringsfirmaet Sunshine Cleaning. Rengøringen får en helt overført betydning, da de to søskende pludselig får vasket ordentligt ud i tilværelsen og henkastes i lommefilosofisk refleksion over, hvad de egentlig forventer af livet.

“Sunshine Cleaning” vil ih så gerne være en besnærende dannelseshistorie med et bid af morbid humor. Persongalleriet står på bagben for at fremkalde uimodståelig charme og vække genkendelsens glæde og skam i en række skæve individers handlinger – alt imens kunstig sort komik skal afvæbne, når det bliver alt for seriøst. Forsøget ud i den gode historie med et snært af uskyldig absurditet har cirka ligeså meget kød på sidebenene som et hult gnaveben, de første femten gravhunde allerede har opgivet at tygge på.

Den bittersøde tone er præcis den samme som i bl.a. “Little Miss Sunshine”, “Juno”, “Evening” og “Margot at the Wedding”, og det harmløse lunkne drama vil hjertens gerne ridse i overfladen, men tør ikke andet end udmunde sig i et rosenrødt virkelighedsportræt. Det er en naiv prinsessedrøm, der fuldt ud er på højde med Danielle Steels pladderromantik. Også selvom der ihærdigt prøves at skabe en stemning i stil med tv-serien “Six Feet Under”.

Helt håbløs er “Sunshine Cleaning” nu ikke. Der er morsomme indslag og gode skuespillerpræstationer. Helt iøjnefaldende er Amy Adams, der spiller den forsagte og skrøbelige Rose med helt fantastisk glød og indlevelse. Personligt ser jeg Amy Adams som den måske mest lovende kvindelige Hollywood-stjerne netop nu, hvilket denne kraftpræstation bestemt understreger. Kemien mellem Adams og Emily Blunt, der spiller Noah, slår gnister – og skal instruktør Christine Jeffs roses for noget, er det helt afgjort personinstruktionen. Det er blot ikke helt nok til at trække en alt i alt forglemmelig jævn film op.