[b]Ikke politisk ukorrekt[/b]

Der er en hårfin grænse mellem at være politisk ukorrekt og så bare at være grov og ubehagelig. Nogle gange balancerer en film ikke helt sikkert på den skillelinje, men man kan alligevel tilgive den, fordi man sidder med følelsen af, at filmmagerne havde stilet efter en [i]velmenende[/i] politisk ukorrekthed. Men Seth MacFarlanes spillefilmsdebut, “Ted” lader ikke til på noget tidspunkt at have haft noget sobert (endsige sympatisk) ærinde med sin sexistiske portrættering af kvinder, sine racistiske undertoner eller sine utallige nedladende jokes og hånlige attitude over for socialt afvigende.

Plottet er skåret efter en særdeles genkendelig komedieskabelon. John (Mark Wahlberg) er i en alder af 35 år stadig en umoden knægt, der hænger for meget ud med sin bedste ven, som er endnu mere umoden. Derfor går det ikke godt mellem John og hans kæreste, hvis navn er ligegyldigt, da hun ikke er en karakter, men blot et redskab for vores mandlige protagonists personlige udvikling, og hun bliver desuden spillet af Mila Kunis, for hun er jo 12 år yngre end Wahlberg og guf for det mandlige publikums nethinder. Og, nå ja, og så er vennen i øvrigt en levende bamse ved navn Ted.

Herefter følger filmen sin genres konventioner til punkt og prikke. Der er momentvis en sjov kommentar eller to, men det helt store grin mønstrede denne anmelder i hvert fald aldrig. Specielt fordi chokerende mange af filmens jokes er bygget op omkring hånlige kommentarer om folk, der måske er tykke, måske ikke så pæne eller måske lidt underlige. Er det bare mig, eller skal der ikke mere til for at gøre en joke sjov, end at den går ud over en homoseksuel?

Og nu vi er ved det, hvorfor har alle karaktererne så travlt med at afvise, at de skulle være homoseksuelle? Jeg ved, MacFarlane støtter homoseksuelles rettigheder, men i “Ted” bruger han forbavsende lang tid på at lade hvide, heteroseksuelle mænd og bamser gøre grin med mandlig kærlighed. Samtidig er alle kvinder i MacFarlanes fantasiverden åleslanke supermodeller, der kaster sig over hvad som helst, der opfører sig upassende. Medmindre de er her til at guide vores mandlige [i]douchebag[/i] af en hovedperson gennem livets svære valg. [i]”Ohh, skal jeg blive på arbejdet eller tage hjem og ryge pot med min bamse?”[/i]

Men okay… på trods af et halvdårligt manuskript, halvdårlig instruktion og halvdårligt skuespil (når der ikke er tale om enten Wahlberg eller MacFarlane selv) så er “Ted” sikkert meget sjov, hvis man ikke lader sig blive irriteret eller vred over den nedladende tone, der gennemsyrer de fleste jokes. En socialt akavet og tyk knægt bliver kaldt Susan Boyle i en situationen, hvor vi virkelig skal holde med Ted og synes, at drengen er ond, men det er altså svært ikke at lade sig fornærme af, hvor usympatisk det hele fremstår.

“Ted” er en kold og grov film, der desværre aldrig kompenserer for dens forudsigelige fortælling med noget på hjerte eller mindeværdige morsomheder. I denne anmelders øjne havde filmen intet hjerte, og komikken hæver sig sjældent over at lade usympatiske personer opføre sig usympatisk. Det kan sagtens fungere, men i “Ted” virker det bare ikke, som om nogen overhovedet er klar over, hvor ubehageligt det hele egentlig er. Derfor kommer filmen bare til at fremstå hjernedød, ubetænksom og en smule hadsk, og så er det altså svært at grine med.

[b]Video[/b]

“Ted” fremstår flot på Blu-ray med et billede, der er knivskarpt, kontraster, der til tider er forbløffende gode, og en detaljerigdom, der generelt også er flot. Der forekommer ingen edge-enhancement, og farverne er for det meste meget naturtro, selvom temperaturen virker lidt for lav i enkelte scener. Selvom der er imponerende mange detaljer at spotte i den godt animerede bamse, så savner man dog alligevel et lidt mere overvældende indtryk i flere nærbilleder, hvor ansigtstrækkene godt kunne have været tydeligere. Men alt i alt står “Ted” virkelig flot – specielt i panoreringer og totalbilleder.

[b]Audio[/b]

“Ted” kommer med et DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor, og det er ikke videre imponerende. I de mere actionprægede slutscener tages alle højtalerne også i brug, ligesom subwooferen rumler godt (blandt andet larmer visse lynnedslag dejligt kraftigt!). Men generelt gøres der simpelthen ikke nok ud af at skabe et inddragende lydbillede, hvilket ellers kunne have skabt en bedre fornemmelse af rumlighed. Dog går alle replikker klart igennem, og der er ingen støj, så lydsporet er for så vidt fint nok – det er bare lidt kedeligt.

[b]Ekstramateriale[/b]

Der følger cirka en times ekstramateriale med. Her er en række slettede scener, som nok skal fremprovokere en del grin, hvis man også fandt selve filmen underholdende, og her er også en bunke fraklip, som til gengæld ikke er sjove, samt nogle “making of”-videoer. Disse korte dokumentarer er faktisk ret informative og godt sat sammen, og på trods af den korte spilletid så sikrer et godt fokus, at de faktisk er seværdige. Det store scoop er naturligvis kommentarsporet med Mark Wahlberg og Seth MacFarlane, og det hører bestemt til blandt de bedre! Hvis man er fan af Family Guy-skaberen, så er der adskillige guldkorn og [i]fun facts[/i] at hente her, så alt i alt viser ekstramaterialet sig faktisk at være ganske udmærket!