[image=2952]
Årsagen til at “Terminator 2” besidder en så varig appel, skyldes nemlig ikke kun de tekniske landvindinger, men også i høj grad instruktørens evner som historiefortæller. Grundstenen i filmen er det anstrengte forhold mellem Sarah og hendes fremmedgjorte søn John, der på paradoksal vis først opnår en følelse af tryghed efter at han lærer den omprogrammerede dræberrobot fra fremtiden at kende. Cameron skaber med den skæve familiære konstellation et følelsesmæssigt springbræt for publikum, så vi på trods af alt isenkrammet og den givetvis urealistiske handling, alligevel kan identificere os med karaktererne. Skuespillet ligger i forlængelse af denne tendens, og hvor mindre kapable instruktører sikkert ville være gået efter den mere overgearede spillestil, får vi her serveret troværdige og gribende præstationer over hele linien.
Den største bedrift i både “The Terminator” og “Terminator 2” ligger med andre ord gemt i måden hvorpå den flygtige balance mellem fine intime detaljer og storstilet destruktion er opretholdt.
[image=2954]
Langt den fedeste tilføjelse omhandler imidlertid omprogrammeringen af terminatorens hukommelseschip. I biografudgaven var terminatoren i stand til automatisk at lære nye ting, men sådan forholder det sig ikke her. Skynet har i virkeligheden gjort det umuligt for robotterne at tænke selvstændigt, men dette laver Sarah og John om på, ved at pille lidt ved en chip i Arnolds hoved. Scenen sætter alle Johns efterfølgende samtaler med T-800 i et nyt lys og igen gælder det, at der opstår en bedre sammenhæng i historien.
Alt i alt gør de nye klip en allerede fantastisk film bedre, og specielt de mere nuancerede sammenhænge mellem personernes motivationer og handlinger giver “Terminator 2” et ekstra løft. Eftersom det overvejende er scener med dialog, der har fundet vej til Director’s Cut versionen, er tempoet også langsommere end i den oprindelige film. Dette gør i mine øjne dog ikke spor, idet historien forbliver fængende og i sidste ende er mere tilfredsstillende end den korte udgave.
[image=2953]
Billedet på de to udgaver er lavet ud fra samme [i]master[/i], og filmen ser i begge tilfælde ganske nydelig ud. Der optræder godt nok scener med tydelige spor af susen og andet støj, men det er hvad man kan forvente af en tolv år gammel film. Som man kan læse under den formidable tekniske gennemgang på disc 3, skyldes denne støj dog ikke kun filmens alder, men også måden hvorpå den er belyst og filmet på. Farverne virker til tider en anelse triste, og selvom Camerons bevidst er gået efter at fange de kolde nuancer, kunne skalaen godt trænge til et lille boost. Skarpheden fejler derimod intet. Billedet er naturligvis gengivet i anamorphic widescreen.
På disc 2 finder vi derimod et godt og tætpakket kommentarspor til den lange udgave af filmen, hvor ikke færre end 26 personer, herunder Cameron selv beretter om filmens tilblivelse. Kommentarerne er imidlertid ikke optaget direkte til filmen men er stumper af tidligere interviews, der her er blevet klippet sammen så de matcher billedsiden. Dette gør ikke nødvendigvis sporet mindre interessant, selvom men godt kunne savne lidt improviseret interaktion imellem deltagerne. Her er det igen værd at bemærke, at der på coveret kun står “Kommentarspor af James Cameron” og ikke andet. Er man interesseret i et “rigtigt” billedespecifikt kommentarspor, skal man have fat i den sidste nye amerikanske “Extreme Edition” udgave, hvor Cameron og manuskriptforfatter William Wisher slår sig løs.
På disc 3 går det for alvor løs, med først tre “making of…” programmer, hvoraf det bedste hedder “T2 – More Than Meets the Eye”. Her fortæller Cameron om de nye klip der er blevet splejset ind i filmen og nu udgør Director’s Cut versionen. Vi hører om hvorfor netop disse scener blev valgt ud, og hvilken betydning de har for filmens temaer og struktur.
Det andet program hedder “The Making of Terminator 2”, der er en typisk luftig sag om selve optagelserne og oplevelserne på settet. Tredje program hedder “The Making of Terminator 2: 3D”, der kigger nærmere på den tredimensionale forlystelsestur, som man kan prøve i Universal Studioes. Dette indslag vil for de fleste danskere nok ikke være voldsomt interessant, idet det er de færreste som rent faktisk har prøvet turen.
Som det næste kan man give sig i kast med den fantastisk omfattende database af baggrundsinformationer, videoklip og billeder, der dækker vitterligt alle aspekter af “Terminator 2” produktionen. Man kan læse side op og side ned om marketingskampagner, special effects og hvilke forskellige filmformater man kan optage en spillefilm i. Efter at have læst de 50 kapitler igennem har man et solidt kendskab ikke alene til selve filmen, men også til hvordan man eksempelvis komprimerer celluloidoptagelser til DVD og mikser et moderne lydspor sammen. En uvurderlig samling af viden for filmentusiasten og en af de bedste special features jeg endnu er stødt på.
Afslutningsvist er der en række trailers (både teasere og komplette), mængder af storyboards og informationer om crew og skuespillere.
[image=2955]