[b]Klassiker uden grus i maskineriet[/b]

James Cameron er et svin. Så er det sagt. Hov! Vent med at grifle hadebrevet og slibe forken, til jeg har talt færdigt! Javist, Cameron har forfattet, produceret og instrueret flere af den vestlige halvkugles absolut bedste actionfilm til dato – endda nogle af filmhistoriens bedste værker [i]punktum[/i]. Men hvordan kunne Cameron dog være bekendt at efterlade os alle i limbo ved at gå i hi ovenpå “Titanic”? Cameron havde indgydt en forventning til den moderne blockbuster i os, som var nærmest umulig for andre at indfri, og da han forsvandt, var det, som om nogen havde erstattet alle de store, lovende gaver under juletræet med bitte, bløde pakker. Det gjorde ondt. Det gør stadigvæk ondt. Forhåbentlig får mandens første film i 12 år, dette års “Avatar”, endelig sårene til at hele.

Indtil da kan man glæde sig over, at Camerons film fortsat påbyder respekt og tåler gensyn – ikke mindst “Terminator 2: Judgment Day”. Cameron understregede formularen for den perfekte fortsættelse med sin majestætiske “Aliens” tilbage i 1986: Byg videre på forgængerens fundament, respektér den, men gentag den ikke. Cameron fulgte dette kodeks til punkt og prikke, da han begik den væsentligt anderledes toer til Ridley Scotts klassiker, og han gjorde det også, da han skruede “Terminator 2: Judgment Day” sammen. Hvor den første “The Terminator” var en intens og hæmningsløs thriller, der aldrig pustede ud, er toeren nærmere et familiedrama – om end et forskruet et af slagsen, hvor sønnike er en rapkæftet rebel, hvor mor er undsluppet fra et sindssygehospital, og hvor (sted)faderen er en kolossal dræbermaskine fra fremtiden.

Ganske vist er der ikke just tale om en ægte kernefamilie, men familien er til gengæld [i]kernen[/i] i “Terminator 2: Judgment Day” og blot én af årsagerne til, at Camerons moderne mesterværk adskiller sig fra mange nyere film, der ligeledes er rige på iøjefaldende action, men hvis karakterer derimod er nøjagtig lige så åndløse som de kostelige computereffekter, der omringer dem. “Terminator 2: Judgment Day” er i høj grad en film om maskiner, men i endnu højere grad en film om mennesker – almindelige mennesker under ekstraordinært pres og døjende med dilemmaer, man faktisk kan sætte sig ind i. Og Cameron lader aldrig sin films action eller dengang revolutionerende (og fortsat hæderlige) computereffekter overskygge karaktererne. Elskværdige figurer er en lige så stor fællesnævner i Camerons hæderkronede repertoire som spektakulær action.

Og spektakulær action er der masser af. Den unge John Connors hæsblæsende flugt på knallert fra dræbermaskinen T-1000 samt det endelige opgør på et gigantisk stålværk er ikke blot blandt [i]filmens[/i] højdepunkter, men også hele [i]genrens[/i]. Filmens lyddesignere og Stan Winston, der bl.a. arbejdede på filmens makeup og modeller, blev fuldt forståeligt belønnet med Oscars. Og Brad Fiedels dystre, metalliske musik går perfekt i spænd med billederne. Æstetisk er filmen fortsat banelængder foran de fleste.

Schwarzenegger leverer sit livs præstation som den medgørlige terminator, der er sendt tilbage i tiden for at beskytte fremtidens frelser. Muskelbundtet håndterer de dramatiske og humoristiske passager (såsom den fabelagtige start og de mange muntre [i]oneliners[/i]) med upåklagelig professionalisme. Robert Patricks humane fysik, kolde øjne og djævelske karisma gør ham til det perfekte modstykke til den store, stoiske Schwarzenegger i rollen som den morphende T-1000 – en lige så frygtindgydende skurk som den første films terminator. Linda Hamilton brillerer som Johns ukuelige mor Sarah – en af tidens stærkeste kvindelige helte. Og Edward Furlongs manglende skuespillererfaring gennemsyrer hans præstation i positiv forstand. Man tænker aldrig, at man overværer en ung skuespiller i aktion, men derimod bare en almindelig knægt fra virkelighedens verden. Er der nogen som helst chance for, at du kan fremskynde premieren på “Avatar”, Cameron?

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.35:1. Transferet er ikke altid knivskarpt, og snavs forekommer indimellem, men “Terminator 2: Judgment Day” har aldrig set bedre ud i hjemmebiografen. Detaljerigdommen er væsentlig større end på dvd, og billedet er sædvanligvis fuldstændig pletfrit. Både kontrasten og gengivelsen af billedsidens kølige farvenuancer er upåklagelig. Hverken edge-enhanceemnt, utilsigtet gryn eller komprimeringsfejl figurerer.

[b]Audio[/b]

Både dialogen, musikken og frekvensskalaens høje og dybe toner kommer klokkeklart igennem og leveres med tilstrækkelig punch af DTS-HD Master Audio 6.1-lydsporet. Støj forekommer aldrig, panoreringerne virker altid naturlige, og under de stilfærdige scener er der også masser af auditiv aktivitet i form af utallige subtile atmosfærelyde, som suger os ind i filmens fiktive verdensbillede. Et Dolby 2.0-mix, der er designet til folk, som bruger hovedtelefoner, medfølger også.

[b]Ekstramateriale[/b]

Alle tre udgaver af filmen medfølger: Biografudgaven (138 min.), ‘Special Edition’-versionen (154 min.) samt en endnu længere udgave (156 min.), som byder på to ekstra scener i forhold til ‘Special Edition’-versionen – deriblandt en alternativ slutning, som er rædsom, men havde gjort det umuligt at producere seriens to sidste, unødvendige kapitler. For at få adgang til den sidstnævnte version af filmen skal du indtaste koden 82997 via din fjernbetjening på menuen (datoen for dommedag i “Terminator”-universet). Ligesom Cameron foretrækker jeg biografudgaven. De ekstra scener i ‘Special Edition’-versionen standser ofte filmens momentum og udpensler ting, man allerede har fattet – som regel hvordan karaktererne når fra punkt A til B.

Næsten alt ekstramateriale fra de mange gamle dvd-udgivelser medfølger på denne Blu-ray. Skivens to gamle kommentarspor er stadigvæk blandt markedets bedste. De mange deltagere disker op med så mange fascinerende, morsomme og tankevækkende anekdoter, at tiden simpelthen flyver af sted, mens man lytter til dem. I alt otte interaktive funktioner kan aktiveres, så man under filmen bliver præsenteret for alt fra manuskriptuddrag og storyboards, til dokumentarklip og quizzer. I øvrigt medfølger en håndfuld trailere, og hvis ens afspiller er tilkoblet internettet, får man adgang til mere ekstramateriale såsom flere billedgallerier og klip fra optagelserne. Angiveligt bliver mere ekstramateriale snart tilgængeligt for diskens ejere online.