“Thank You for Smoking” er intet mindre end en fremragende komedie baseret på Christopher Buckleys mindst lige så fremragende roman. Emnet er prekært – cigaretter og cigaretindustrien – men fantastiske præstationer af et velvalgt cast og en vellykket omskrivning af bogen, gør “Thank You for Smoking” til nok sommerens bedste komedie.

Nick Naylor er en hadet mand. Han er lobbyist for tobaksindustrien, og cigaretternes talsmand. Sundhedsorganisationer og sundhedsapostle hader ham især, da Nick er meget dygtig til sit job. Med blændende retorik og forskruet logik formår han at vinde de fleste diskussioner til modstandernes store fortrydelse. En af dem, der hader Nick Naylor mest indædt, er Senator Ortolan K. Finistirre. Han vil indføre et mærkning af cigaretter, så alle pakker får påklistret et dødningehoved, hvilket selvfølgelig vil være katastrofalt for cigaretindustrien, så lobbykrigen raser.

Nick lever det gode liv og er urørlig som kongen af pressekonferencer og talkshows, indtil han indlader sig på en affære med en ung journalist, der publicerer en afslørende artikel om ham, samtidig med at antirygere truer med at ham kidnappe ham og slå ham ihjel. Nicks ellers så perfekte verden er ved at bryde sammen. Pludselig er det ikke så nemt at være Nick Naylor, især ikke når man også har en søn, der synes man er den største helt i verden, og man skal forklare hvorfor man er en af nationens mest hadede mænd.

Som hovedpersonen selv forklarer, er det en vis fordel af have en noget fleksibel moral i hans arbejde. Det er da også langt fra politisk korrekt, at arbejde for en række firmaer, hvis produkter gør tusindvis af mennesker syge hvert år. Men med argumenterne på plads og retorisk flair ud over det sædvanlige, har Nick Naylor ingen problemer med sit job. Rent faktisk skinner det tydeligt igennem, at han elsker hvert sekund.

Med film som “Thank You for Smoking” er den evige faldgrube, at den kan gå hen og blive for moralsk. Det undgås dog behændigt her, og emnet behandles intelligent og interessant hele vejen igennem. Ikke mindst takket være det nuancerede billede, vi får af Nick Naylor, der spilles helt fantastisk af Aaron Eckhardt. Han har udseendet til at spille en slesk lobbyist, men er alligevel så gennemført sympatisk, at man elsker ham fra start til slut. Især er det gennem samværet med sønnen, at vi føres ind i hans verden og den måde den er skruet sammen på, og her filmen virkelig leverer varen.

“Thank You for Smoking” lever også i høj grad takket være eminente biroller. William H. Macy spiller senatoren i de fodformede sandaler og J.K. Simmons har endnu en gang en chefrolle som lederen af tobakslobbyens hovedkvarter, der leder sine tropper i bedste militaristiske stil. I mindre roller brillerer Robert Duvall og Rob Lowe.

Selv om emnet måske er nok så alvorligt og aktuelt, leveres det hele med sort, sort humor og tyktflydende kynisme. Man morer sig endda, når Nick Naylor mødes på restaurant med sine to bedste – og eneste – venner; lobbyister fra henholdsvis sprut- og våbenindustrien, og de konkurrerer om hvilket produkt, der er ansvarligt for flest menneskeliv. Medieludere, spindoktorer, politikere og andre af nutidens samfunds onder udstilles og portræteres så det gør noget i en lille, men stor film.

Hele herligheden er instrueret af debutanten Jason Reitman, og hvis efternavnet lyder bekendt, er det såmænd fordi han er søn af Ivan Reitman, der hærgede 80’erne med “Ghost Busters”-filmene.