Filmz
The Mandalorian – Sæson 1: Afsnit 7

The Mandalorian

Medvirkende:

Pedro Pascal, Gina Carano

Instruktør:

Jon Favreau

Filmlængde:

40 minutter

The Mandalorian – Sæson 1: Afsnit 7

 

Titlen snyder. Næstsidste afsnit af “The Mandalorian” hedder “Opgøret”. Det er det ikke.

 

Afsnit 7 er derimod optakten til det endelige opgør, der udspiller sig tilbage i Mandos hjemby, hvor Star Wars-serien begyndte, forlod, vendte tilbage til, forlod igen og nu altså danner scenen for det endelige opgør om Barnet.

 

Rollespils-mekanikken fortsætter med den simple western-indpakning. De nye venskaber på heltens rejse skal nu indkasseres. Sådan er der dømt “Syv mand sejrer”, selv om de kun er fire – den ene en kvinde.

 

Nick Nolte og Werner Herzog er tilbage som seriens stærkeste karakterer, mens Mando stadig ikke udvikler sig mere end Clint Eastwood i et afsnit “Rawhide”. Han er en renskuret westernhelt, som gør det rigtige, fordi det er det rigtige.

 

Men som titelkarakter er det for lidt at have brugt syv afsnit på. Foruden et par flashbacks til barndommen ved vi intet om Mando.

 

Derfor er næste uges sæson-konklusion bundet op på, hvor stort et twist Jon Favreau har fundet på til historien om Barnet.

 

Det kan næppe være mere uinteressant end sandheden om Rey i “The Rise of Skywalker”, men næppe heller nok til, at “The Mandalorian” kan blive erklæret en entydig succes.

 

Star Wars-serien viser dog med dette syvende afsnit, at et endeligt opgør sagtens kan leveres med en landsby af Stormtroopers i stedet for hundredevis af Star Destroyers.

 

Den lyse og mørke side står således nu helt lige i kampen om, hvorvidt “The Mandalorian” er fremtiden for Star Wars-franchisen. I næste uge skal det endelige slag stå.

 

The Mandalorian anmeldelse afsnit 7 sæson 1 star wars / Filmz.dk

 

Trailer

Galleri

Den fulde trailer The Mandalorian Star Wars serie / Filmz.dk
The Mandalorian første reaktioner Star Wars / Filmz.dk
The Mandalorian episode dato Disney+ / Filmz.dk
The Mandalorian Star Wars Boba Fett / Filmz.dk
The Mandalorian cast Mulan / Filmz.dk
The Mandalorian trailer Star Wars serie Disney Plus / Filmz.dk
Ads by MGDK