Filmz
The Mandalorian Sæson 2 anmeldelse / Filmz.dk

The Mandalorian

Medvirkende:

Pedro Pascal, Gina Carano, Carl Weathers

Instruktør:

Jon Favreau

Filmlængde:

54 minutter

The Mandalorian – Sæson 2: Afsnit 5

 

Nu begynder Sæson 2 af “The Mandalorian”.

 

Den første halvdel af sæsonen har padlet sig frem mod i dag. Med monstre, en frøkvinde med ægløsning og Baby Yoda, der spiser småkager. Tiden er gået.

 

Men nu er det endelig slut med at spilde tiden. Nu sker der noget med en intro, der understreger, hvorfor afsnittet har titlen “The Jedi”.

 

Der er svingende lyssværd med et callback til “Clone Wars”. Det er tydeligt, at Dave Filoni er instruktør på ugens afsnit.

 

Det vil sikkert pisse Twitter af, at ikke-indianske Rosario Dawson bringer en indianer-inspireret legende til levende live, men hun ligner og er i den grad rollen.

 

Missionen er igen lille og lukket, men åbner alligevel endelig for den sammenhæng, som “The Mandalorian” har skreget på siden Sæson 1.

 

Og det med en cool samurai-vibe, hvor finalen blinker til opgøret fra Quentin Tarantinos første “Kill Bill”.

 

Rosario Dawsons Jedi-ridder bringer allerede mere historie med sig, end hvad Mando har formået igennem de tidligere 12 afsnit.

 

Hun frygter at træne en ny Padawan, da hun som bekendt frygter The Dark Side, som fans allerede ved. Ahsoka Tanos fortid rimer på Darth Vader.

 

Således bekender “The Mandalorian” og Jon Favreau også definitivt kulør. Det er ikke en ny historie, men en udvidelse af det kendte univers.

 

Sådan bliver “The Mandalorian” næppe en fortælling om fremtiden, men derimod en bearbejdelse af den dystre fortid. Af Klonkrigene og den dystre lektie fra den store Stjernekrig.

 

Det tog sin tid, men nu er vi endelig i gang – tilbage på rette vej.

 

The Mandalorian Sæson 2 anmeldelse / Filmz.dk

 

Trailer

Galleri

The Mandalorian Sæson 2 anmeldelse / Filmz.dk
The Mandalorian film biograf / Filmz.dk
The Mandalorian Sæson 3 optagelser premiere / Filmz.dk
The Mandalorian Sæson 2 Star Wars dato premiere / Filmz.dk
The Mandalorian Sæson 1 Danmark / Filmz.dk
Ads by MGDK