Der findes to slags fanservice.

Den ene viste sit grimmeste fjæs med “The Rise of Skywalker“, der afsluttede ‘Skywalker Saga’ med en leflen for de mest reaktionære fans, som kræver deres barndom tilbage.

Den anden er finaleafsnittet af Sæson 2, der var det sødeste Star Wars-sukker, jeg kan forestille mig. Det er svært at ønske sig mere.

Der er dog stadig tale om fanservice. “The Mandalorian” leverer det, jeg vil have – sjældent det modsatte.

Sådan er det efterhånden også svært at argumentere seriøst for, at ‘Skywalker Saga’ blev begravet med “The Rise of Skywalker”.

“The Mandalorian” dyrker nemlig fortiden som en Star Wars-arkæolog, der forbinder trådene fra “Clone Wars” til “Rebels” og de ni Episode-film.

Bo-Katan, Ahsoka og Boba Fett har alle hilst på i Sæson 2, der servicerer som en tjener på galaksens fineste familierestaurant.

Peyton Reed og Jon Favreau havde dog gemt den lækreste udskæring til en slutning, der må få alle dem, som hader “The Last Jedi”, til at glemme det igen for en stund. Her er intet at hade.

Kun ren kærlighed i en sæson, der har ageret trailer for to kommende spinoffs, så Star Wars+ kan streame videre til evig tid.

Hvad så nu, “The Mandalorian”? To sæsoner er gået med at miste og redde den nuttede Baby Yoda igen. Kan endnu en sæson gå med det?

Det håber jeg ikke. Og det tror jeg ikke. I stedet peger det nu frem mod kampen om Mandalore, hvor der med garanti vil blive hilst på nye gamle kendinge fra “Clone Wars” og Rebels”.

Sådan er det, når man laver fanservice af den bedste slags.