[b]Thor v Hulk[/b]

“Ragnarok” er en god idé. For Thor er nu engang bedst langt væk fra Jorden. Ude i rummet er hans guddommelige kræfter mindre kraftige, Odinsønnen bliver paradoksalt nok mere menneskelig langt væk fra menneskene og de andre Avengers. Derfor er turen til Planet Hulk også den hidtil bedste “Thor”-film – og Marvel-galaksens sjoveste.

For med spasmageren Taika Waititi som instruktør så lægger Marvel Studios “Thor: Ragnarok” over i bunken med MCU-letvægtere som “Ant-Man” og “Guardians of the Galaxy”, hvor det næste grin jagtes hårdere end stykkets skurk. Med to afgørende forskelle: Waititi er sjovere end Peyton Reed og James Gunn, og så tilhører Thor, Hulk og Loki altså det absolutte A-katalog. For helt ærligt: Hverken Ant-Man eller Star-Lord kommer i nærheden af fornøjelsen ved at se ‘to venner fra arbejde’ smadre ind i hinanden i en gladiator-arena på en fjern planet styret af Jeff Goldblums Grandmaster. Thor v Hulk slås bedre og helt sikkert farverigt sjovere end Batman v Superman.

Fra åbningen ligner det ellers skabelonen fra “GOTG Vol. 2” – også med et familiefokus. Dødens gudinde er ramme-skurken, der truer heltenes Asgård. Start og slut er ikke for sjov, men dødelig alvor. For man kan som bekendt ikke dræbe Døden. Kun lære at acceptere den, måske udskyde den ved at flygte – en pointe, der udvikler “Ragnarok” til en voksen antitese til “The Avengers”, hvor byen, New York, skulle forsvares. Her handler det modsat ikke om byen, men om menneskene, der bor i den. De, der flygter, skal hjælpes af dem, der kan hjælpe. Marvel siger: Hej realpolitik, imens Cate Blanchetts dødsensfarlige skurk siger: [i]’Sad!'[/i].

Men heldigvis er langt fra alt Død(en) og alvor i den her Marvel-sandwich – det er jo ikke Steve Rogers og Tony Stark, der er på roadtrip i rummet. For i midten smadrer en grineren, grøn Hulk nemlig ind på gladiator-arenaen, der til tonerne af Led Zeppelins “Immigrant Song” (der var den med flygtningene igen…) minder om et 1980’er-punket arkade-spil. Hulken er en smadrende fornøjelse, der tæver Thor så hårdt, at det giver Loki mindelser om New York, inden Fenrisulven får samme tur.

En tur, som MCU-debutanten Waititi pakker ind i Marvels hidtil bedst skrevne humor. Det nye stenmonster Korg ser farligt ud, men han er ganske fredelig, forsikrer han, hvis du da ikke er en saks… Den tørre morfar-joke afløses straks af en diskussion om, hvordan turen igennem det intergalaktiske ormehul kaldet Djævelens anus skal foregå. For ikke at tale om Matt Damons cameo, der med længder slår fornøjelsen ved David Hasselhoff i “Vol 2.”. Det er hulkende morsomt.