Det bliver næsten ikke mytologisk større på dansk. Peter Wessel aka Tordenskjold, der har fået opkaldt tændstikker og værtshuse op efter sig. En af de største krigshelte, som Danmark og Norge har haft, hvis man skal tro historien. Det skal man ikke, hvis man skal tro den her historie.
[image=89784]
Det er Jakob Oftebro, der er “Barry Lyndon”-opportunisten, Tordenskjold. Han knepper, drikker og brækker sig igennem den tomhed, han nu oplever efter krigen. Og selv om det er en historie fra begyndelsen af 1700-tallet, så ligger [i]’golddigger'[/i] og [i]’fuck it'[/i] naturligt i hans ordforråd, imens vild rockguitar spiller op. Måske fordi det bare er én historie – og ikke Historien. Det er Kolds historie. Kammertjeneren. [i]”Det er min historie,”[/i] siger han i indledningen, hvor Tordenskjold dør i duel. Nu skal vi finde ud af, hvordan det gik så vidt, at søhelten døde i duel til en svensker.
[image=89783]
Men nu skal tomheden erstattes med mening. Den findes for enden af et road-trip til Hannover, hvor den noble Miss Norris venter sammen med en fremtid med børn og hund. Turen bliver som Dantes Guddommelige Komedie, som Tordenskjold keder sig med at læse. Komedie og tragedie. Fisse på slottet og dueldød på åben mark. Derfor er det ikke kun helten, der trues af tomhed. “Tordenskjold & Kold” går også lidt i tomgang. Også selv om turen går forbi Hamburg med de sorte kvinder. Det er gentagelse på gentagelse. Måske som livet? Alligevel slutter turen med den fineste manuskript-sløjfe.
[image=89786]