Når romantiske komedier virkelig fungerer, er de en fornøjelse at beskue – som f.eks. Rob Reiners uimodståelige “Da Harry mødte Sally”, som bæres af forrygende skuespil, knaldhamrende effektive replikker, hjertevarm romantik og masser af gejst. En sådan film er “Trust the Man” til gengæld ikke. Skuespillet er fint nok, og dialogen er forholdsvis fornøjelig. Men man savner så absolut en stærk romantisk aura af den slags, som genrens allerbedste værker formår at tryllebinde med. Så det er op til filmens få humoristiske øjeblikke at hive den over målstregen, og “Trust the Man” fremtvinger da også nok kluklatter til at gøre filmen til en mildt underholdende, men forglemmelig, affære.
[image=17907]
“Trust the Man” handler om to par, det ene bestående af Rebecca (Julianne Moore) og Tom (David Duchovny), det andet af Elaine (Maggie Gyllenhaal) og Rebeccas bror, Tobey (Billy Crudup). Afhængighed af sex, midtvejskriser, affærer og vidt forskellige meninger om det at have børn kommer dog til at sætte alle personernes forhold til hinanden på en gevaldig prøve. De fire skuespillere er alle talentfulde, og selvom man af og til har en fornemmelse af, at de blot kører på autopilot, så gør de egentlig alle en god figur. Karismatiske Crudup gør det bedst som den kække og lommefilosofiske Tobey.
Men selvom filmens manuskriptforfatter og instruktør, Bart Freundlich (Julianne Moores ægtemand), har skrevet et manuskript, der besidder en relativ god sans for humor, så er historien altså for overfladisk. Vi kommer aldrig tæt nok på karaktererne, deres dilemmaer eller følelser. Det er ligesom at være på rejse med en hyggelig fremmed, som er umulig at komme tæt på. Og inddragelsen af et par gakkede psykologer og den obligatoriske scene, hvor manden højlydt bekendtgør sin kærlighed over for sin udkårne i en fyldt sal, virker plagierede og unødvendige.
[image=17911]
Den ekstremt talentfulde komponist Clint Mansells har skrevet noget dejligt, jazzet musik til filmen, som bestemt også ser pæn ud. Men ligesom stort set alt andet i “Trust the Man”, er filmens facade hurtigt røget i glemmebogen.
VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. “Trust the Man” ser kedelig og mat ud her på dvd. Farverne virker drænet for visuel saft og kraft, mens kontrastniveauet også er en anelse for lavt. Udtværing hænder, men er aldrig direkte distraherende. Det samme gælder de få tilfælde af edge-enhancement. Billedet er forholdsvis skarpt, og digital støj og snavs er fraværende. Et middelmådigt transfer.
[image=17913]
AudioBåde discens engelske Dolby Digital 5.1 og DTS 5.1 spor benytter sig primært af fronthøjtalerne, hvilket giver mening, da “Trust the Man” er en lavmælt lille film, som prioriterer dialog frem for overrumplende auditivt stimuli. Dialogen lyder en lille smule flad, men den er tydelig. Bunden er rigtig god – tjek f.eks. scenen, hvor Billy Crudup besøger en højlydt natklub. Under flere af scenerne skabes der også en fin auditiv atmosfære ved hjælp af hele kanalnetværket, mens der ikke er nogen panoreringer at skrive hjem om.
EkstramaterialeNår discen er lagt i, begynder et trailershow, som viser klip fra “Far til fire – i stor stil!”, “A Prairie Home Companion” og “Mozart and the Whale”. Trailere til “Trust the Man”, “Infamous”, “Apocalypto” og “Alpha Dog” kan også findes på dvd’en. Derudover er der blot fire slettede scener fra filmen, som tilsammen varer lidt under 10 minutter. De bliver ikke præsenteret i særlig god kvalitet, og de ville ikke have gjort filmen bedre.
[image=17906]