“Tsotsi” betyder på sit sydafrikanske originalsprog noget i retning af ‘bandit’ og lægger i denne forbindelse betegnelse til dette års Oscarvinder for bedste ikke-amerikanske film. Og det er i og for sig et ganske dækkende navn for gadedrengen Tsotsi (Presley Chweneyagae), der i filmens første minutter rovmyrder en togpassager i Sowetos metrosystem, skyder en mor i maven og bortfører hendes spædbarn.

Sidstnævnte hændelse er ikke helt efter den oprindelige plan. Og selv om han overraskende nok tager sig af barnet, er det umådeligt svært at fremtvinge selv den mindste sympati for “Tsotsi”. Det er ikke desto mindre filmens projekt, og måske netop derfor bliver den prisvindende “Tsotsi” aldrig den gribende affære, der umiddelbart er lagt op til.

Fra start kortlægges Soweto som værende indbegrebet af fattigdom og trøstesløshed. Flere steder kundgøres det, at ‘vi alle er påvirket af HIV og AIDS’, hjemløse flyder på banegårdsområdet, og ja, så er der jo Tsotsis egen miserable fortid med en alkoholiseret far og en døende mor. Trøstesløsheden er med andre ord allestedsnærværende, men midt i denne armod har instruktør Gavin Hood, med udgangspunkt i Athol Fugards novelle, forsøgt at tænde et lys og håb.

Selvom de gode intentioner åbenlyst er til stede, er de desværre ikke helt nok. Således er det svært at lade sig overbevise om hovedkarakterens overordnede slagplan. Dette i første omgang, fordi den voldelige og usympatiske Tsotsi meget pludseligt, angiveligt efter mødet med spædbarnet, vælger fuldstændig at skifte karakter. Det virker lidt søgt, at det er et spædbarn, der skal sparke fornuft i knolden på den unge lømmel, hvilket ingen voksne åbenbart har været i stand til. Under alle omstændigheder markerer det skæbnesvangre møde et skifte, der overbeviser Tsotsi om, at han er ude på et alvorligt skråplan.

Trods sine let teatralske elementer har “Tsotsi” imidlertid også mere mondæne nuancer at byde på. Således søger Tsotsi flere gange råd til babypleje, noget han naturligvis intet ved om, hos en ung, enlig mor. Godt nok kidnapper han hende for at opnå den ønskede assistance – men alligevel. Der er her reelt tale om en mindre sidehistorie, men den får alligevel en vis prægnans, ikke mindst fordi samspillet mellem de to giver historien en helt anden dybdeføling.

Skuespillet er i det hele taget værd at fremhæve. Godt nok er det teatralsk, især i filmens første halvdel. Men det skal nok også opfattes som en udtryksform, vi ikke helt har indfundet os med i den vestlige verden endnu. Samspillet fejler i hvert fald ikke det mindste og det gør billederne heller ikke. Stemningsmættede, pittoreske afbildninger opdeler scenerne flere steder og er en fornuftig og forståelig afveksling til filmens korporlige brutalitet.

Suppleret med de velsmurte replikker og den følelsesladede underlægningsmusik, der flere steder skriger på opmærksomhed, er det ikke så underligt, at filmen har ligget lige til højrebenet for en Oscar. Det bortforklarer imidlertid ikke det faktum, at det er svært, hvis ikke umuligt, at sympatisere med Tsotsi, selv om hans situation nu nok er forståelig nok.

Video”Tsotsi” præsenteres i et 2.35:1 anamorphic widescreen format. Selv om billedsiden til tider er ganske dragende, skyldes dette ingenlunde den tekniske side. Den er nemlig ikke noget særligt at råbe hurra for og således er billedet flere gange skæmmet af støv og udtværinger. Kontrasten er tilmed under middel og billederne ikke altid helt skarpe. Der er med andre ord tale om et transfer, der burde have været bedre.

AudioKvaliteten af lyden er noget bedre og “Tsotsi” præsenteres med sydafrikansk Dolby Digital 5.1 samt DTS 5.1 lydspor. Kanalerne udnyttes ganske fornuftigt, idet lydeffekterne gives en vis dybde. Samtidig er lyden ren og klar og renset for støj. Med andre ord en fornuftig lydgengivelse.

EkstramaterialeEkstramaterialet hører til det absolut bedste på denne udgivelse. Således byder dvd’en på “The Making of Tsotsi”, hvor bl.a. instruktør Gavin Hood og producer Peter Fudakowski forklarer baggrunden for filmen, og hvordan det var at arbejde med spædbørn i scenerne. De slettede og alternative scener rummer bl.a. to alternative slutninger, der på hver deres måde kunne have været brugbare afslutninger på filmen.

“A Day in the Life of Josias” følger den 14-årige Josias fra Soweto i Sydafrika og viser, hvilke vilkår han lever under. “The Storekeeper” er en medfølgende kortfilm og i øvrigt instruktørens egentlige debut. Ganske interessant. Endeligt er der blevet plads til en trailer og et par musikvideoer fra sydafrikanske Zola med numrene “Ghetto Scandalous” og “Mdlwembe” og Sgubhu Sams “Unathi”. I øvrigt kan filmen også ses med kommentarspor af Gavin Hood. Ekstramaterialet rummer lidt af hvert og er samlet set en guldgrube.