filmz-kloister Årets Oscar for bedste ikke-amerikanske film gik fortjent til en lille film, der behandler store emner. Når man beskæftiger sig med livet i de Sydafrikanske townships er det ikke svært at finde tragedierne i det, der er en smeltedigel af kriminalitet, elendighed og fattigdom. Bygget over romanen af samme navn går “Tsotsi” dog til historien med en personlig og nærværende indgangsvinkel.
[image=13424]
Tsotsi betyder bølle/forbryder og navnet passer fint på den unge mand fra slumkvarteret Soweto i udkanten af Johannesburg. Tsotsi har for længst fralagt sig sit døbte navn sammen med en fortid han helst vil glemme. Han er bandeleder for en lille bande, der lever i slummens elendighed. De tjener et par håndører ved at overfalde velhavende mennesker, og de viger ikke tilbage for ekstrem vold eller direkte mord. En aften stjæler Tsotsi en bil fra en kvinde, og når ikke langt, før han opdager at han har stjålet mere end blot en bil. På bagsædet er der en lille skrigende baby. I stedet for at forlade bil og baby, tager Tsotsi den lille dreng med sig hjem til sit skur. Det varer dog ikke længe før både hans bande og omgangskredsen opdager at der er noget, der ikke er som det plejer. Tsotsi kæmper med at holde barnet skjult, samtidig med at han også skal finde ud af hvordan man skifter og mader sådan en. For første gang i sit liv har den 19-årige mand ansvar for andre end sig selv, og han bliver gradvist tvunget til at træffe valg og for en gangs skyld i sit liv måske gøre det rigtige.
[image=13425]
“Tsotsi” behøvede egentlig ikke forgå i Sydafrika – den kunne for så vidt foregå ethvert andet sted, hvor der findes elendighed og mennesker. På trods af at filmen foregår i et ultrafattigt township, er omdrejningspunktet mennesket Tsotsi. Omkring ham er der mennesker, der har samme grundvilkår som han, men de er ikke blevet til hensynsløse bøller, men rettere ærlige, hårdtarbejdende individer, der måske ikke har det fede liv, men som dog ikke slår andre mennesker ihjel af den grund. Vi får fortællingen om en barndom og en ungdom hvor alle de forkerte valg blev truffet frem til nutiden, og de tre-fire dage, hvor Tsotsis liv ændrer sig dramatisk. Det lille barn bliver katalysatoren, der gradvist ændrer bøllens syn på tilværelsen. Han kan måske ikke ændre på sin fortid, men han kan ændre sin fremtid, og det er forvandlingen af Tsotsi, der er interessant. Han spilles intet mindre end fremragende af det hidtil uskrevne blad Presley Chweneyagae. Ud over at have en frygtindgydende udstråling, viser han et nuanceret portræt af en ung mand, der har haft et forbandet svært liv. Forandringen i Tsotsis væsen vises subtilt og gradvist, og det er ganske enkelt smukt. Han er troværdig ud over alle grænser, men bakkes også op af et glimrende birolle-cast. Han formår at spille sine følelser i en rolle, der ikke har overvældende mange replikker.
Visuelt er “Tsotsi” næsten dokumentarisk – der er ingen effekter, kun historien, og det er præcis som det skal være. Sine steder er historien banal og lidt for følelsesladet, men det lykkes instruktøren Gavin Hood at bevare balancen, og bruge det enkle til en effektiv og yderst gribende beskrivelse af tilværelsen i Soweto.
[image=13426]
