[b]Love is in the air…[/b]

For tiden bombarderer medierne os med chokerende ord som “recession” og “massefyringer”, men finanskrisen er til gengæld nærmest blevet tabu i Hollywood. Årsagen er åbenlys: I en tid, hvor mange folks job er i overhængende fare, er det mere profitabelt at lave letfordøjelige film, som tilbyder os en flugt fra – i stedet for en konfrontation med – den barske virkelighed. Men “Up in the Air” bryder tavsheden med en både modig og inspirerende opfordring til at se lyst på tingene, selv når der kun lader til at være grå skyer på himlen og turbulens i luften.

George Clooney spiller Ryan Bingham. Alskens amerikanske organisationer hyrer Ryan til at afskedige deres medarbejdere, fordi de ikke selv har nosserne til at se kollegaerne i øjnene, når fyresedlerne skal udleveres. Ryan er den bedste inden for branchen og derfor en eftertragtet herre, som har rejst adskillige millioner kilometer frem og tilbage i luftrummet. Men et splinternyt, internetbaseret system truer med at gøre ham overflødig. Ryan tvinges til at rejse landet rundt sammen med den unge, ambitiøse Natalie Keener, det nye systems skaber, for at teste det på en række institutioner, før det officielt går i luften.

Der er blevet talt meget om lighederne mellem Clooney og Ryan, og de er da også til at få øje på. Begge mænd er karismatiske og kompromisløse, de holder kortene tæt ind til kroppen og nægter at slå sig ned og stifte en familie. Rollen ligger altså lige til højrebenet for Clooney, hvis præstation er helt på højde med hans hidtil bedste indsats i “Michael Clayton”. Store ord som “karakterportræt” og “karakterdrama” får mange til at rulle med øjnene i forventningen om alenlange scener og knastør dialog, men Clooney gør Ryans selvransagelse lige så gribende som den gængse, veldrejede actionfilm. Det er en fornøjelse at se Clooney skrælle de mange lag af Ryans frosne facade for at afsløre det kærlige menneske nedenunder, som i virkeligheden hungrer efter nærvær.

Filmhistoriens største dramaer har store konflikter, og Ryans konflikt med sin egen identitet ville være et allerhelvedes opslugende omdrejningspunkt i enhver film. Ganske vist er Ryan oftest oppe over skyerne, men hans møde med to forskellige kvinder hiver ham langsomt ned mod jorden – i overført betydning. Natalies ungdommelige gejst begynder at tære på Ryans kyniske verdenssyn, men hans udskejelser med den jævnaldrende Alex bliver for alvor skæbnesvangre. Ved første øjekast ser Ryan blot en kvindelig dobbeltgænger i Alex, men da han forelsker sig i hende, får han endelig øjnene op for koncepter som familie og kærlighed, som han ellers har prædiket kraftigt imod på sine populære kurser.

Anna Kendricks udruster Natalie med en stor autoritet, som øjeblikkeligt indgyder respekt, men hun begaver hende også med en tvivl og en naivitet, som gør hende meget menneskelig og sympatisk. Vera Farmiga er endnu bedre i rollen som den forførende Alex. Hendes kløgt og charme gør hende til det perfekte modstykke til Clooney. Her er noget så sjældent som et drama om mennesker af kød og blod, som vi får tid til at lære at kende og adskillige grunde til at holde af – hvor forfriskende! Og det “Fagre voksne verden”-agtige soundtrack er lige i øjet. Man kan sige det samme om filmen – lige fra den stemningsfulde, farverige titelsekvens til den suveræne slutning.

Med sin tredje og bedste film har Jason Reitman langt om længe trådt helt ud af farmand Ivan “Ghostbusters” Reitmans store skygge, og “Up in the Air” understreger, at Reitman omsider mestrer kunsten at være subtil. Hvor debutfilmen “Thank You For Smoking” ofte udpenslede sine pointer med en irriterende insisteren, så formår Reitman her uden de store armbevægelser med skarp, virkelighedstro dialog og små, lette anstrøg af hjerteskærende romantik og sober humor (især i samspillet mellem den gnavne Ryan og den energiske Natalie) at minde os om, at selvom det kan knibe med pengene i disse krisetider, så er der håb at finde både indeni og i hinanden.

[b]Video[/b]

Præsenteret i 1080p/AVC 1.85:1. Billedet er oftest knivskarp, og detaljerigdommen er derfor også enorm – man får ofte lyst til at sætte luftbillederne på pause, så man kan nærstudere alle detaljerne på landjorden. Der er også en tilpas mængde gryn, hvorfor transferet får et dejligt, celluloidlignende look. Indimellem fremstår billedsidens dunkle farver en smule blege, men sædvanligvis er kontrasten lige så upåklagelig som den perfekte farvegengivelse. Hverken utilsigtet støj, edge-enhancement eller udtværing forekommer.

[b]Audio[/b]

“Up in the Air” er i allerhøjeste grad en dialogdrevet film, og heldigvis gengiver DTS-HD Master Audio 5.1-lydsporet alle replikker klart og tydeligt uden støj eller overstyring. De mange veludvalgte sange lyder også imponerende godt, og ofte folder de sig fornemt ud via adskillige højtalere. Men den auditive atmosfære er indimellem forbavsende tilbageholden og en anelse mangelfuld, og derfor bliver man ikke suget nær så meget ind i filmens univers, som man kunne have håbet. Men lydsiden går hovedsageligt perfekt i spænd med billedsiden.

[b]Ekstramateriale[/b]

Instruktøren Jason Reitman har indtalt et fremragende kommentarspor til filmen i selskab med sin instruktørassistent, Jason Blumenfeld, og sin fotograf, Eric Steelburg. D’herrer er enormt entusiastiske, de holder praktisk talt ingen pauser, og de kommer vidt omkring produktionens mange facetter – lige fra problemerne med at optage i USA’s lufthavne til finanskrisens indflydelse på manuskriptet. Derudover er her sølle fem minutters dokumentarmateriale (primært omhandlende filmens introsekvens), 23 minutters udmærkede slettede scener, en musikvideo samt både teaseren og traileren til filmen. Man savner at høre lidt fra den hemmelighedsfulde George Clooney… Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.