[b]Danmarkshistorien på økonomiklasse[/b]

Selvom der findes spandevis af tidsrejsefilm, så er beholderen med vellykkede produktioner af slagsen så absolut mindre fyldt end den med dårlige eksemplarer. Det er ikke helt tilfældigt. Selve grundideen er så helt igennem absurd, at det kræver en ualmindelig gennemført produktion for at få den til at virke bare nogenlunde overbevisende på det store lærred.

Den problemstilling bliver ikke mindst tydelig i “Vølvens forbandelse”, som også opererer med tidsrejser, men som hurtigt bliver en ganske pinefuld oplevelse, efterhånden som budgetbegrænsningerne stirrer en lige i ansigtet.

Grundhistorien i filmen er ellers ikke uden sin charme: Valdemar og hans lillesøster Sille skal være alene hjemme, mens forældrene er på rejse. Den materialistiske far er bekymret for sin nyindkøbte Audi, men er alligevel knap nok ude af døren, før Valdemar har snuppet en tur og prompte parkeret den i et træ. Dagen efter møder han den mystiske fysiker Benedict, spillet af Jacob Cedergren, som lokker Valdemar til at prøve en tidsmaskine, han har konstrueret. Benedict viser sig at være over tusind år gammel takket være en besværgelse, som den onde Vølv i Stine Stengades skikkelse har kastet over ham. Hvad, der burde være en gave, er imidlertid blevet en plage for den sky forsker, og han tilbyder Valdemar at betale for reparationen af bilen mod at få hjælp til at ophæve forbandelsen.

Så let går det naturligvis ikke, og det viser sig snart, at den ondskabsfulde Vølv også huserer og ikke uden videre har tænkt sig at lade Benedict slippe. Søskendeparret må på en veritabel rejse gennem Danmarkshistorien, og snart går turen til Finderup Lade og kristningen af Harald Blåtand. Filmens økonomiske begrænsninger skinner dog lige lovlig tydeligt igennem og får mere turene til at ligne et besøg på en middelalderfestival med amatørskuespillere, der leger riddere for en dag. Man irriteres over filmen, der nok havde haft mere succes med at få en enkelt lokation til at virke ordentligt snarere end at lave ti sølle af slagsen.

“Vølvens forbandelse” er instrueret af Mogens Hagedom, der hermed får sin spillefilmdebut. Den har manuskript af Ina Bruhn, der tidligere bl.a. har skrevet “Jul i Valhalla”-julekalenderen og “Guldhornene”. “Vølvens forbandelse” føles da også nært beslægtet med de to, og dens udformning ville utvivlsomt også være mere velegnet som tv-serie end som spillefilm.