[i]”Hold din mund, når du snakker til mig!”[/i] Sådan lyder den snerrende kommentar henover forhandlingsbordet, hvor John (Owen Wilson) og Jeremy (Vince Vaughn) er mæglere i et heftigt ægteskabsforlig. Her gælder det om at have snakketøjet i orden, og det har de to fremmelige herrer utvivlsomt. Det suveræne snakketøj kombineret med nøje planlagte scoreteknikker bruges flittigt, når de to pelsjægere skyder jagten i gang på årets mange bryllupper.

Owen Wilson og Vince Vaughn er charmerende nederdrægtige. At sammenligne dem med Score Kaj er en underdrivelse af de helt store. Filosofien bag deltagelsen i de mange bryllupper er, at kvinder er følelsesladede til et bryllup og derfor er nemmere at komme i snak (læs: seng) med. John og Jeremy er yderst succesfulde [i]Wedding Crashers[/i], og komikken brager af sted på lærredet, når de to smører tykt på med alverdens scorereplikker, der giver alvorlige kramper til lattermusklerne. Tempoet er herligt højt og det hele er så vidunderligt vanvittigt og lallende latterligt, at det fanger fra start.

Humøret er smittende højt i filmen, for John og Jerry er nogle festaber, der kunne få onsdagsbingo på plejehjemmet til at blive vildere end en uge på Roskilde Festivalen. Stemningen i filmen er munter, for selv om der lyves og snydes til den helt store guldmedalje, så morer “ofrene” sig betydeligt sammen med de to sjove svindlere. De komiske scener i filmen er helt oppe at ringe, mens de mere seriøse øjeblikke er af middelvareskuffen.

Seriøsiteten kommer op i John, da han til et bryllup får øje på den bedårende Claire Cleary (Rachel McAdams), der er søster til bruden. Johns træfsikre scoreriffel har svært ved at ramme, da Claire står til at skulle giftes med den sleske og løgnagtige Sack, der i Bradley Coopers skikkelse spilles med alvorlig arrogance og strejf af sindssyge. Jeremy har allerede nedlagt brudens anden søster, og da de inviteres med familien hjem, lader John ikke chancen gå forbi. Familien Cleary er en meget succesrig og fuldkommen bindegal familie, hvor hvert familiemedlem bidrager betragteligt til filmens grundigt groteske scener, som da Jeremy ved middagsbordet får “den” gokket af, af den lidt liderlige søster Gloria (Isla Fisher). Moren Kathleen (Jane Seymour) er både hungrende efter sex og alkohol, mens den gnavne gamle bedstemor bare hader alt og alle, og især hendes homoseksuelle barnebarn, der også får ris fra familiens kontante overhoved William (Christopher Walken).

Scenerne er godt opbygget, og lige mens man tror, at vanviddet så småt er overstået, kommer der en ny hysterisk morsom scene. Samspillet mellem Vaughn og Wilson er fremragende, og måden Vaughn kan se nedladende og følelseskoldt på folk på fortjener vitterlig ros. Kemien mellem Wilson og den funklende nye stjerne Rachel McAdams, der har lidt Natalie Portman over sig, fungerer også fint, selvom Wilsons kvaliteter unægtelig ligger i komikken.