Den skotske Ewan McGregor er tilbage i sit hjemland og skifter samtidig de lette kærlighedskomedier og “Star Wars” universet ud med en uglamourøs skildring af arbejderklassen i filmatiseringen af forfatter Alexander Trocchis roman “Young Adam”. Filmen lader sig ikke umiddelbart kategorisere, da den indeholder elementer af såvel beskidt social-realisme, som vi kender det fra Ken Loach og Mike Leigh, samt thriller og film noir i form af den mordgåde vi præsenteres for i starten.

Hovedpersonen Joe fisker en død kvinde op af floden sammen med sin arbejdsgiver Les, og som publikum aner man straks, at han ikke fortæller alt, hvad han ved. Især i starten fungerer historien rigtig godt, idet meget af spillet ligger i det usagte, hvilket fremhæves ved de nuancerede skuespillerpræstationer, samt kameraets intense og dvælende nærbilleder. Det er derfor utilfredsstillende, at filmen snart herefter mister sin intensitet og begynder at rode rundt et sted mellem iagttagende miljøskildring og erotisk drama.

Mordgåden punkteres hurtig, og den egentlige årsag til pigens død hjælper ikke til at holde spændingen kørende. Herefter overlades vi til, at følge Joe i den ene seksuelle udfoldelse efter den anden. På trods af scenernes forfriskende ‘virkelige’ fremstilling af den efterhånden glansbillede-agtige sexscene, som vi kender den fra Hollywood, så synes de i længden at stå i vejen for historiens fremdrift. Man kan også spørge sig selv, hvor overbevisende det er, at samtlige skotske husmødre ikke tøver med at sætte deres ægteskab overstyr mod at få Joe med i sengen. Det erotiske element kulminerer i en ret så grotesk voldtægtsscene, der indeholder både smæk, underkastelse og ydmygelse ved hjælp af kagecreme, ketchup og andre madvarer! Ganske vist et meget stærkt moment, men det mangler en motivation, især fra hovedpersonen Joes side.

Selvom McGregor yder en god præstation, så kan man ikke lade være med at irriteres over den manglende indsigt i karakterens egentlige motiver. Det er muligvis filmens hensigt ikke at lade os komme helt ind bag Joes overflade, men denne gådefuldhed er snarere en hæmsko for historien end en force. I sidste ende virker McGregors ambivalente skørtejæger mere som en konstruktion end som en mand af kød og blod og med rigtige følelser. Der er dog øjeblikke i filmen, hvor vi får glimt af personens egentlige dybder, og det er her at den fungerer bedst. Dette gør sig især gældende i sidehistorien med Cathie, som via flashbacks dukker op hen ad vejen. Også filmens slutning, hvor Joe tilsyneladende indser at hans handlinger har alvorlige konsekvenser, er bevægende og med til at holde filmen oven vande.

Af de øvrige skuespillere bør Tilda Swinton nævnes, i sin portrættering af den komplekse kvinde Ella, der både er jernhård, men på samme tid styret af sine seksuelle drifter og sin spirende hengivenhed til Joe. Swintons præstation er nuanceret og kraftfuld, så det er en fryd for øjet!

Hvor historien måske er for rodet og ikke helt fængende nok, så er filmen til gengæld både visuelt og lydmæssigt meget imponerende. Musikken er simpel, men smuk og lyddesignet er med til at skabe en tone af uro og mystik, der underbygges af fotograferingen i de mere eftertænksomme passager. Filmen er holdt i kolde, blå nuancer og billedets tekstur er med til at forstærke den realistiske skildring af den skotske arbejderklasse i midten af det 20. århundrede.