[b]Skyder, charme og lækkert hår[/b]

[i]Er intet da helligt?[/i] tager man sig måske i at tænke i de første minutter af “Zohan”, som forvandler den blodige konflikt mellem Israel og Palæstina til en skamløs og komplet vulgær komedie. Filmen tackler imidlertid emnet med en så overbevisende mangel på højtidelighed, at man en halv time senere må konstatere, at den rent faktisk i et relativt stort omfang slipper af sted med det, selvom den komiske damp slipper op, inden filmen når i mål.

Adam Sandler spiller hovedrollen i “Zohan”, som på mange måder er en tilbagevenden til de tidlige roller, han havde i “Saturday Night Live” og hans første spillefilm. Hvor hans sidste par præstationer har været mere seriøse og vist ham i en mere afdæmpet form, er “Zohan” en mere direkte crazy-komedie, som ikke gør noget som helst forsøg på at være alvorlig.

I denne film spiller Sandler titelfiguren: den højttrænede elite-Mossadagent Zohan, der er så hård, at han kan springe ubesværet over hustage, svømme hurtigere end en speedbåd samt gribe kugler med næseborene. Takket være sine ufattelige evner og udspillede underbukser er han enhver Israelers idol og hver kvindes hedeste drøm. Zohan selv er imidlertid ikke det mindste begejstret for den endeløse krig og har i stedet et hemmeligt ønske om at flytte til USA for at kaste sig over sin inderste drøm: at blive frisør. Han benytter derfor en mission til at forfalske sin egen død og begiver sig i al hemmelighed til USA under navnet Scrappy Coco for endeligt at udleve sin drøm.

At komme til det moderne New York er imidlertid ikke helt let for den ihærdige Zohan, der kommer fra et Mellemøsten, som synes at sidde fast i en tidslomme fra 80’erne. Udstyret med en discofrisure samt meget åbenstående og farverige skjorter vækker han ikke den store begejstring hos de moderigtige new yorkere. Til gengæld får han succes med at genvække livsglæden blandt de modne kvinder i det mere beskedne nabolag, og det er faktisk en af de ting, der fungerer bedst i filmen. Zohan-figuren er grundlæggende en gennemsympatisk fredselskende fyr, der oprigtigt ønsker at gøre sine omgivelser glade. Man kommer uundgåeligt til at synes om ham, og derved hæver filmen sig også over mange lignende komedier som f.eks. den hjerteløse “The Love Guru”.

Zohan får sin sag for, da han skal kæmpe mod den palæstinensiske supersoldat Phantom, der kan klatre på vægge som Spider-Man, og hvis Rocky-lignende træningsprogram består i at sluge to levende kyllinger i stedet for æg. Han spilles underholdende af John Turturro, hvis overdrev er en glimrende modpol til Sandler. Den virkelige skurk viser sig dog hurtigt at være en slesk forretningsmand, der spilles af Michael Buffer, som Wikipedia oplyser er kendt for at introducere brydere og boksere, hvilket måske forklarer, hvorfor han er så afsindig usjov i filmen.