Af: Morten Vejlgaard Just | Udgivet: 2014-11-17

Krigsfilmen går aldrig af mode. Brad Pitt er aktuel i “Fury”, hvor 2. verdenskrig får endnu en tur. Denne gang igennem kikkertsigtet fra en kampvogn. Det er særligt de store krige, der danner bagtæppe for de bedste krigsfilm. De to verdenskrige. Her et bud på de fem bedste krigsfilm.

5. “Ærens vej

Det blev Stanley Kubricks store gennembrud. En regulær antikrigsfilm, der stiller spørgsmål ved krigens sære logik og kodeks om ære. Scenen er 1. verdenskrig med franskmænd i den ene beskidte skyttegrav og tyskere i den anden. Få aner hvorfor. På samme vis som i den aktuelle DR-serie, “1864”, sendes fodstyrker på en selvmordsmission. De nægter, derfor skal de nu skydes. Af deres egne! Kubrick sætter effektivt to streger under facit: Krig er dumt.



4. “Pansergeneralen Patton

Fra bunden af soldaterhierarkiet til toppen. George C. Scott spiller sit livs rolle i titelrollen som den gale general Patton. Et krigsmenneske, et menneske, der lever og ånder for krig. Her udkæmper han 2. verdenskrig, men han er sikker på, at han reinkarneret har kæmpet i alle store krige. Portrætfilmen har et genialt blik for, at der altid vil være krige, så længe der findes mennesker, der lever for krigen.



3. “The Thin Red Line

Terrence Malick gør krigen både poetisk og klam. En bakketop skal forceres i Stillehavet under 2. verdenskrig med hjælp fra et hold af de mest kendte skuespillere i Hollywood. Nick Nolte, Sean Penn, Adrien Brody, Woody Harrelson, John Travolta og George Glooney. Listen fortsætter. Malicks linse fanger galskaben og vanviddet ved krig. Død og lemlæstelse for en bakketop. Det virker vanvittigt.



2. “Broen over floden Kwai

Vanviddet fortsætter hos krigsfilmens stormester: David Lean, der om nogen havde sans for det episke og det gale. Britiske krigsfanger i Japan under 2. verdenskrig sættes til at bygge en bro. Under ledelse af Alec Guinness’ Oberst Nicholson nægter de så længe, at japanerne ikke følger reglerne. Krigens regler. For japanerne er det sort snak. Regler i krig? Gør som vi siger, eller I bliver skudt, er den japanske logik. Både episk storfilm og en sort satire over dem, der vil lave regler for det regelløse; krigen.



1. “Lawrence of Arabia

Mere David Lean. Storfilmen over dem alle. Sand, sand og atter sand i en film, der viser, hvad krig gør ved mennesker. Turen igennem den arabiske verden under 1. verdenskrig med den britiske officer Lawrence er først og fremmest en tur ind i menneskets mørke. Krig avler mere krig, og da Lawrence først for smag for at dræbe fjenden mister han sig selv til den evige konflikt, der stadigvæk foregår den dag i dag i Mellemøstens sand.


Gravatar

#1 dunga 3 år siden

Aaaaarh..... Med al ære og respekt for de nævnte film, vil jeg da mene at Saving Private Ryan skal med på listen... Historien, budskabet, landgangen på Omaha Beach osv.... Fantastisk film...
Gravatar

#2 Lawman 3 år siden

Enig med #1, hvor er Spielbergs mesterværk?
Gravatar

#3 Likvidatoren 3 år siden

Jeg er glad for, at Paths of Glory har fundet vej. Jeg forstår dog ikke fravalget af Apocalypse Now, som jeg synes er den absolut bedste film (om krig).

På min private liste havde jeg også haft en anden Kubrick-film, Full Metal Jacket.
Gravatar

#4 NikolejG 3 år siden

Hvad med The Great Escape, Ørneborgen, Kellys Helte

Tror godt i kan lave den liste om til en Top 50 i stedet for 5....
Gravatar

#5 moulder666 3 år siden

Personligt synes jeg, at Thin Red Line kun bør kunne komme med under en "Bottom 5" liste - det er så gennemført kedelig og uengagerende en film, at jeg ved 3 forsøg endnu ikke er kommet vågen igennem den.

Full Metal Jacket og Saving Private Ryan ville dog til enhver tid være at finde på min top 5. Broen over Floden Kwai kunne nok også godt snige sig ind.
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#6 loki 3 år siden

Jeg vil også brokke mig!

Ej spøg, men jeg syntes nu at Band of Brothers burde nævnes, også selvom det er en serie. Har netop genset den i denne weekend. Bedste skildring af 2. verdenskrig jeg set.
www.peakoil.dk
Gravatar

#7 cain 3 år siden

Platoon
Kellys helte
Ørneborgen
Full Metal Jacket
Shaving Ryans Privates
Apocalypse now
Glory
navarones kanoner
telemarkens helte

Synes jeg alle er bedre film end dem på listen
Gravatar

#8 Kisbye 3 år siden

Krigsfilm er lige mig! Jeg sluger alt der har med død, ødelæggelse og menneskelig lidelse at gøre.
Det er da nogle udmærkede film der er nævnt, men der findes jo også rigtig mange andre gode.
Blandt andet vil jeg nævne:

Der Untergang
Måske den bedste film fra nybølgen af tyske historiske film. Bruno Ganz spiller rollen som Hitler fantastisk.

Idi i smotri (1985)
Jeg har valgt at undlade film om folkemord, der forgår under krigstid, for ellers bliver listen ret lang. Syntes alligevel den her skal nævnes, da det trodsalt involvere partisanvirksomhed.
Det er stærke sager, så er man advaret.

Stalingrad (1993)
Handlingen siger nok sig selv ud fra navnet. Syntes det er en ganske vellykket genindspilning.

Gettysburg (1993)
Media mongulen Ted Turner har finansieret denne indspilning af Michael Shaara's Pulitzer vindende roman "The Killer Angels".
Denne film, der med sin spilletid på ikke mindre end 271 minutter er en af de længste hollywood film, omhandler det berømte slag ved Gettysberg, der blev den amerikanske borgerkrigs vendepunkt.
Den kan dog blive en smule kvalemende med de patriotiske flosker og baggrundsmusik, men ellers en storslået krigsfilm. Massere af kanoner og så er der kun kvinder med i ca 2 minutter af filmen. Det er et stort plus.

Krzyzacy (1960)
Episk krigsfilm der har både intriger og storslåede slag. Kulminere i det berømte Grunwald slag i 1410, hvor Teutonic knights led nederlag.
En rigtig flot film af Aleksander Ford og også en af de mest sete polske film.

Les croix de bois (1932)
Antikrigsfilm sat under første verdenskrig. Hjerteskærende til tider og teknisk meget flot lavet. Jeg vil sent glemme scenen hvor de marcerende soldater, forvandles til sorte kors.

Tuntematon sotilas (1955)
Nu er Finland nok ikke det store filmland. De har dog Aki Kaurismaki og så har de film om Vinterkrigen. Den her film, er en af dem der bestemt er et kig værd. Viser meget godt krigens ligegyldighed.

Mihai Viteazul (1970)
Endnu en episk krigsfilm med blanding af storslåede slag og politiske intriger.

Apocalypse Now (1979)
Veludført filmversion af Joseph Conrads 'Heart of Drakness". Filmen foregår i Vietnam, istedet for Congo.

Full Metal Jacket (1987)
Igen en Vietnam film. den føles entelig lidt som to film. Den første foregår under den millitære træning og den anden under Tet offensiven. Teknisk flot lavet.

Tora! Tora! Tora! (1970)
Lad den rådne Pearl Harbor film fra 2001 ligge. Skal man se en film om japanernes angreb på Pearl Harboer, så er det denne.

Voyna i mir (1966)
Filmatisering af Leo Tolstoy's berømte værk. 8 timer lang, men den er delt op i kapitler, så man kan se den som en mini-serie.
Handling består af to historier, den ene er en kærlighedshistorie og den anden omhandler Napoleons felttog i Rusland 1812.
Især slaget om Borodino er noget af det mest storslåede jeg har set. Trivia sektionen på IMDb giver måske lidt en ide om hvor stort det er:
http://www.imdb.com/title/tt0063794/trivia?ref_=tt_trv_trv skrev:
The Battle of Borodino took over two years to produce with over 300 actors and 120 thousand extras involved. About 200 firing cannons were filmed in the battle and about 100 thousand rifles were used by extras and stunts.


Hunde, wollt ihr ewig leben (1959)
Mindre kendt end dens genindspilning fra 1993, Stalingrad, men på ingen måde dårligere. Handlingen er stort set den samme, men er filmteknisk anderledes lavet.


Må hellere stoppe her ellers bliver det nok for langt. Kan dog sagtens nævne langt flere krigsfilm og jeg har også udelukket dem der ikke direkte involvere krigshandlinger.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#9 X&O 3 år siden

cain (7) skrev:
Shaving Ryans Privates

Synes jeg alle er bedre film end dem på listen


Hehe...
Gravatar

#10 moulder666 3 år siden

Oh ja - Stalingrad vil for evigt også have en plads i en top 5 ved mig!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: