Hun træder nu ud af rollen. Ud af rollen som professionel popmaskine. Uden make-up og platinfarvet hår. Fra Lady Gaga til Stefani, der spiller Ally.

Det gør Gaga godt. Hun har aldrig været mere naturlig end i rollen som skuespiller, der her spiller servitricen med et talent for at synge. Men den slags bliver kun opdaget på film.

Det er “A Star Is Born” i den grad. En Hollywood-film med det største H, hvor servitricen rent faktisk bliver opdaget af country-rockstjernen Jackson Maine, der tilfældigvis vælger at drikke på den bar, hvor Ally optræder. Heldigt.

Jackson spilles af Bradley Cooper, der denne gang også træder ind i rollen som instruktør.

Han har instrueret en klassisk entertainer-film inspireret af den ægte rystede stil fra film som “The Wrestler” og “Crazy Heart” med en Askepot-fortælling så sød som “Pretty Woman”.

Den blanding er okay. Endnu bedre er blandingen af Bradley Cooper og Lady Gaga. Han træder maskulint og myndigt ind i rollen som slidt stjerne, der drikker præcis så alt for meget, som den slags gør på film.

Men til forskel for den overfladiske musikfilm-kollega, “Bohemian Rhapsody“, så synger Cooper selv. Han leverer den rustne rockstemme til Jackson Maine, der på ingen måde blegner i duet med Ally, som mindre overraskende synges rent af Lady Gaga.

Hun får til gengæld pillet sin musikermaske af. Her er intet poker face.

Det sker helt bogstaveligt i én af de fineste scener. Den, hvor Jack opdager Ally. Han vil gerne se hende. Sådan rigtigt. Han piller det ene tyndfalske øjenbryn af. Rører ved hendes næse. Den er for stor, mener hun. Perfekt, mener han.

I den scene spiller Cooper ikke bare den perfekte flirt, men også alle dem, der har spekuleret på, hvem Lady Gaga er. Hvordan ser hun ud? “A Star Is Born” skræller Gaga’en af Stefani.

Indtil den langsomt lægges på hende igen i den svagere anden halvdel, hvor Jack drikker mere i takt med succesen stiger for den nye stjerne, der er født. Og som straks får sig en kommerciel (læs: ond) manager, der bygger en mekanisk performer på bekostning af musikken.

Her bliver “A Star Is Born” selv til en smurt Hollywood-maskine. Væk er den frie, ægte rock, duetten imellem de to. I stedet skrives pop-formlen om storhed og uundgåeligt fald. En bad romance.

“A Star Is Born” bliver det, den selv advarer imod. Kynisk kommerciel på bekostning af det ægte hjerte.

Men inden Ally genindtræder i rollen som sit Lady Gaga-jeg med farvet hår og make-up-maske, så spiller vers og omkvæd.

Det spiller på en Oscar-melodi om entertainere og sur succes. Om kærlighed, berømmelse og misbrug. Kendt, men sikke et show.

“A Star Is Born” ender derfor som lige dele Lady Gaga og Stefani. Professionel popmaskine og ægte talent.