Shit Art

Hvordan kan man elske GG Allin? En usympatisk mand, der tæver kvinder, smører sig ind i lort og kalder alle andre for fjender. Selv mor. Han forvolder sin familie voldsom smerte, her stadig 24 år efter sin død. Ligesom Tommy Seebachs musik i “Tommy” – også af Sami Saif – så er GG Allins musik bestemt heller ikke for enhver. Hans mor, Arleta, kalder den forfærdelig. Så hvorfor har jeg nu både ondt af ham og sympati for ham efter at have set “The Allins”?

For dem, der ikke ved det, var GG Allin en kontroversiel punkrock-frontfigur i 80’erne og begyndelsen af 90’erne indtil en pludselig, men næppe overraskende, død i 1993. Han er kendt for stofmisbrug, konstant at komme i slagsmål samt at pisse og skide både på scenen og på fans. GG er en usympatisk hovedperson, ligesom Tommy Seebach som fordrukken far var det i “Tommy”. Eller Jordan Belfort i “Wolf of Wall Street”. Jeg holder af dem, selv om jeg ikke burde. GG er dog aldrig ond eller udspekuleret som Jordan Belfort. Han er dog heller ikke så charmerende, men hans fejl kommer fra en impulsiv natur, som går mindst lige så meget ud over ham selv. Derfor har jeg ondt af ham, og derfor hader hans mor den vilde GG Allin, der ingen dødsforagt har. Men hun elsker drengen bag med det borgerlige navn Kevin.

Der er forskel på de to – Sami Saif viser begge sider. Mor husker Kevin, imens den langhårede storebror, Merle, hylder GG Allin. Det er tydeligt, at Merle holder af sin bror og lever sit liv i hans punkrock-fodspor. Hans værelse og krop er dækket med GG Allin-merchandise, som han pimper til fans. Han laver et maleri med afføring i sin brors ære – ‘Shit Art’, kalder han det. Og resten af tiden går med at spille koncerter i brormands gamle band, The Murder Junkies. Bandet har skiftet forsanger mindst fem gange efter GG’s død, da det er hårde fodspor at træde i. Ingen er nemlig helt så inkarneret punk-rock som GG Allin.

GG Allin levede nemlig livet så tæt på kanten, som han kunne komme. Og han var bevidst om det faktum; det ville nok blive hans død, hvilket er vildt at se portrætteret. Som når alle skulle gøres til fjender. Fans svines til og hadebreve til mor, der blev kaldt cunt og andre grimme ting. Usympatisk! Men Sami Saif får klogt forklaret drengen, der blev til GG. Nærmest undskyldt ham. Han ville hævne sig på verden over barndom og far, der var voldelig og ondskabsfuld over for ham, Merle og deres mor. Det handler ikke om far som i “Tommy”, men om hvad far gjorde ved Kevin. Til en afstumpet rockstjerne, et offer a la “Amy”.

Han blev fængslet første gang for at angribe en kvinde, som spurgte hvorfor han ikke bare tog sit eget liv. Det, tror jeg, gjorde ondt på ham. Fra fængslet sendte Kevin sin mor et brev med en papirrose, som han selv havde lavet. Hun læser det indrammede brev op med tårer i øjnene. Det rammer som dødsøjeblikket i “Tommy”. Kevin virker alligevel som en god dreng.