Pik, pik, pik, pik og pik. Det er det, ‘Klassefesten 4 – venner for livet’ handler om. Og det mener jeg ikke på sådan en mormor-kritisk måde, hvor alt sjofelt skal nedgraderes og pakkes væk. Jeg mener det helt bogstaveligt, fordi filmen faktisk handler om, at Thomas og Andreas skal præstere at give Niels stiv pik. Det er det niveau, vi er på.

Det bliver tydeligt allerede i filmens første scene, hvor humorniveauet ligger. Niels og hans kone sidder hos en læge på Riget og får den gode nyhed, at han er helbredt for prostatakræft. Det er rørende og alvorligt – men ikke længe. For da Niels spørger, om han stadig kan få rejsning, går klovnemusikken i gang, skuespillet bliver ringere, og lægen peger med en pind på en dissekeret tegning af en penis. Konklusionen: Niels kan ikke få rejsning. Så er vi i gang.

Niels’ familie forsøger kærligt at løfte hans humør. De vækker ham på hans fødselsdag med gaver og boller, men han er sur og tvær og står i badet og hiver i dilleren i stedet. Selv da han får en romantisk tur til Paris i gave, kan han ikke tænke på andet end sin manglende potens og vil hellere blive hjemme med sin slappe pik. Dramaturgisk skal Niels selvfølgelig være på tværs, men det bliver utroværdigt, at han lader sin kone tage alene til Paris – for så i stedet at tage på roadtrip med vennerne, få stød i pikken, smurt sild i olie på den, kradset af en kat og pumpet høj techno direkte ind i underlivet.

Man skal ikke have gået mange år i skole for at vide, at Klassefesten ikke er laurbærrene af dansk film – og det prøver den heller ikke at være. Det er eskapisme, sjov og ballade, og der skal være plads til den slags. Men det irriterer mig, at man ikke engang prøver at lave en bedre film. Hver gang en scene er i gang, og jeg tænker: “Nu slukker de musikken. Nu holder de pause fra pik-jokes,” så trækker Nikolaj Kopernikus en pølse frem i billedet og spilder ketchup i ansigtet, som Anders W. Berthelsen naturligvis skal tørre af.

Man kan godt begge dele. Dansk mad kan også være sur, sød og salt på samme tid. Det behøver ikke kun være ost med ost på.

Jeg elsker Superbad og Knocked Up. Det er platte komedier fra højdepunktet af genrens storhedstid i 2007, men de tør også have hjerte, karakterdybde og rørende øjeblikke. For mig er der lige så meget god film i Klassefesten 4 – venner for livet, som der er Shakespeare i en fødselsdagsklovn.

Instruktøren bag filmen er Tilde Harkamp, som også står bag Jagtsæson og Smuk. Æblet falder ikke langt fra stammen. Det er fint, at den slags film kan tjene penge nok til at finansiere bedre film, der ikke gør. Men den manglende vilje til at løfte produktet op på et niveau, hvor jeg ikke føler mig dum som publikum, irriterer mig grænseløst.

Det eneste reelle lyspunkt er Anders W. Berthelsen. Hans komiske timing og levering løfter flere scener, end de fortjener. Nogle gange grinede jeg af noget, han sagde – for bagefter at indse, at det faktisk ikke var en joke. Berthelsen fik det bare til at fungere. Alene trækker han filmen en ekstra stjerne op.

Klassefesten 4 – venner for livet er en film for dig, der kunne lide de tre første – og for dig, der syntes at pikken er det sjoveste organ overhovedet. Da jeg så den til forpremiere i min lokale biograf, fik en lokal bilforhandler reklameplads og fortalte begejstret om, at de nu havde Kia på hylden. Jeg var ved at falde i søvn allerede dér. Kort inde i filmen ønskede jeg, at Kia-manden kom på igen. Måske med et tilbud på vinterdæk.

Klassefesten 4 – venner for livet kan ses i biografen fra i dag.