Slem – på den fede måde

En sammenligning af Michael Bays “Bad Boys” fra 1995 og dens fortsættelse, “Bad Boys II”, illustrerer tydeligt, hvor meget Bays talent er skrumpet, siden instruktørens festlige debutfilm udkom.

Bay var blot 29 år gammel, da han skruede “Bad Boys” sammen. Han havde dog allerede instrueret flere prisbelønnede reklamer, og man kan tydeligt mærke, at “Bad Boys” er lavet af en mand med både overskud og selvtillid – det vidner filmens ofte forbløffende tempo og eksperimenterende æstetik om. Bay var ikke opsat på at lave en skelsættende milepæl inden for genren, men han var tydeligvis heller ikke indstillet på at starte karrieren som spillefilminstruktør med en pænt poleret metervare, der ikke påkrævede risici. Og så balancerer filmen fornemt mellem veldrejet action og sprælsk humor, hvorimod Bays film nu til dags – især “Bad Boys II” – svælger i platte jokes og rodede actionsekvenser, som er svære at finde hoved og hale i.

En anden betydningsfuld forskel på de to “Bad Boys”-film er spillelængden. Etteren er en halv time kortere end fortsættelsen, og historien er strammere og fattigere på overflødigt fedt. Som Alfred Hitchcock i sin tid pointerede: ”Jo bedre skurken er, desto bedre er filmen,” og begge “Bad Boys”-film støtter Hitchcocks hypotese. Skurken i “Bad Boys II” var en grinagtig, omvandrende kliché, som røg i glemmebogen, før rulleteksterne tonede frem. Men selvom heltenes modstander her i den første “Bad Boys”, narkobaronen Fouchet, ikke er nær så mindeværdig som f.eks. Hans Gruber, så leverer tyrkiske Tchéky Karyo en iskold og intens præstation i rollen, som virkelig gejler os op til at hade Fouchet og hige efter hans undergang – nøjagtig som vi burde.

Fortællingens helte er politibetjentene Marcus Burnett og Mike Lowrey, som spilles af henholdsvis Martin Lawrence og Will Smith, og det ville vel være rimeligt at påstå, at filmen kickstartede d’herrers respektive filmkarrierer. Smith har lavet mange overlegne film siden og er endda blevet Oscar-nomineret, men Lawrence har aldrig været bedre – eller bør man sige “mindre dårlig”? Som altid er Lawrence lettere hysterisk, men hans overgearede opførsel går godt i spænd med filmens egen, fandenivoldske fremtoning. Og så er det let at tilgive Lawrences lidt irriterende attitude, når nu han har en så god kemi med Smith, som virkelig er i topform. Med et karakteristisk glimt i øjet og perfekt, komisk timing får Smith os øjeblikkeligt til at tiljuble duoen.

Betjentenes mission er at få Fouchets kriminelle organisation ned med nakken, og i den forbindelse skal de beskytte et kvindeligt vidne spillet af Téa Leoni, som giver Smith og Lawrence værdigt modspil med en både sjov, sexet og standhaftig indsats, der aldrig står i skyggen af mændenes præstationer. En række uheld tvinger både Burnett og Lowrey til at lege modparten, og denne muntre rolleombytning giver både Smith og Lawrence masser af spillerum til at demonstrere deres talent som humoristiske entertainere – i modsætning til de skiftevis kulsorte, søgte og homofobiske vitser i toeren. Bays smarteste beslutning er at lade Lawrence og Smith folde sig ud uden at afbryde dem med enorme eksplosioner og flyvende projektiler i tide og utide.

Actionsekvenserne iscenesætter Bay med et fornemt overblik over det heftige kaos’ mange facetter. Instruktørens brug af svævende panoreringer, slowmotion og bombastiske lydeffekter er noget nær upåklagelig – især en hektisk løbetur gennem Miamis trafikerede gader får pulsen til at stige. Men indimellem daler pulsen også kraftigt, fordi “Bad Boys”, selvom den altså er markant kortere end toeren, er alt for lang. Med sine 118 minutter og relativt få actionsekvenser går filmen til tider helt død, især når hverken Smith eller Lawrence befinder sig foran kameraet. Og de mindre karakterer er for karikerede – især Fouchets lakajer, som er så grinagtige, at de aldrig udgør en reel trussel. Det endelige opgør mellem Fouchet og betjentene savner også pondus – det var vel egentlig en god indikation på, hvad fans kunne forvente sig af “Bad Boys II”.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.85:1. Michael Bays film har det med at se godt ud i HD, og “Bad Boys” er ingen undtagelse. Filmen har efterhånden nogle år på bagen, men snavs forekommer alligevel ekstremt sjældent, og kun få skud er en kende uskarpe. Gennem størstedelen af filmen er billedet knivskarpt og pletfrit. Hverken udtværing eller edge-enhancement forekommer, grynniveauet er tilpas, kontrasten er solid, og farvegengivelsen er perfekt.

Audio

Filmen lyder dog ikke så godt i HD, som den ser ud. Skivens DTS-HD Master Audio 5.1 larmer og brummer meget, men man savner et mere nuanceret lydbillede med flere raffinerede lydeffekter. Alskens eksplosioner og skud får subwooferen til at runge, men musikken og replikkerne forbliver heldigvis tydelige. Der er også flere fine panoreringer, og støj forekommer aldrig, men det er en skam, at især actionsekvenserne ikke bruger baghøjtalerne oftere eller bedre.

Ekstramateriale

Michael Bay har indtalt et underholdende kommentarspor. Instruktøren har en tendens til at lyde enormt selvglad, men man skal vist bare tage hans arrogance med et gran salt. Bay taler især om besværet med at stable filmen på benene med et forholdsvis lille budget: 19 millioner dollars, hvilket er mindre end en tiendedel af, hvad den seneste “Transformers”-film kostede at producere.

Derudover er her tre musikvideoer, en lille stak trailere og dokumentaren “Putting the Boom & Bang in the Bad Boys” (24 min.), som primært omhandler filmens eksplosive actionsekvenser. Hvis ens afspiller er tilkoblet internettet, kan man aktivere movieIQ-funktionen, hvorefter man præsenteres for informationer om filmen og de medvirkende. Det er dog besynderligt, at man ikke har inkluderet alt ekstramaterialet fra dvd-udgivelsen. Dvd’en indeholdt bl.a. enkelte biografier, et billedgalleri og en ekstra dokumentar om filmens effekter.