Animatman

Nu hvor Christopher Nolan har fortryllet millioner med sin forbavsende realistiske skildring af Batman og hans omgivelser, kan det undertiden være svært at huske dengang, flagermusmanden var en flamboyant superhelt, som overvandt talløse pompøse skurke og usandsynlige dilemmaer i adskillige tegneseriehæfter, tv-serier og film. Det gør han naturligvis fortsat, og de sidste 70 år har både budt på abstrakte og troværdige inkarnationer af karakteren. Men under alle omstændigheder er det forfriskende at se “Batman: Gotham Knight”, netop fordi denne kavalkade af nyproducerede tegnefilm viser mørkets ridder slå gækken løs med ringere beskedenhed og i mere farverige omgivelser end i Nolans “Batman Begins” og “The Dark Knight”.

Den konstatering er absolut ikke ment som en kritik af britiske Nolans brillante spillefilm om Batman, men blot som en hentydning til glæden over lidt variation og fornyelse. Og fornyelse er et nøgleord i enhver diskussion om “Batman: Gotham Knight”, for en af de absolut bedste ting ved disse seks tegnefilm er, at hvert afsnits visuelle stil ikke blot adskiller sig (ofte væsentligt) fra stilarten i de andre kapitler, men også fra stilen i ældre tegneserier og levende billeder om Bruce Wayne og hans kappeklædte alter ego. Hovedparten af bagmændene kommer fra de asiatiske breddegrader, hvilket de ofte stillestående, men ekstremt detaljerede figurer og baggrunde synes at bekræfte. “Batman: Gotham Knight” er altså betagende fra start til slut.

Projektet er tydeligvis også kraftigt inspireret af “Animatrix”-filmene – en række animerede kortfilm fra 2003, som omhandlede universet i Wachowski-brødrenes “Matrix”-trilogi. Det overrasker nu heller ikke, eftersom mange af instruktørerne og tegnerne bag “Animatrix” også arbejdede på “Batman: Gotham Knight”. Men modsat “Animatrix” udbygger “Batman: Gotham Knight” desværre ikke sit forlægs univers synderligt. Visuelt er filmene ofte lamslående, og man keder sig aldrig. Men det er yderst sjældent, at man overraskes af selve historierne, som ofte føles overraskende banale og (i modsætning til billederne) ensartede.

I sidste ende efterlades man med en lidt flad fornemmelse af, at instruktørerne og manuskriptforfatterne hovedsageligt har været interesseret i blot at vise superhelten være cool, søndertæve lømler og benytte sig af alskens avancerede dingenoter. Hårdhudede Batman-fans vil næppe opleve meget i føljetonens seks dele, som de ikke er stødt på før. Og så snart man har fordøjet filmene, bliver det vanskeligt at erindre, at man faktisk har set seks adskilte film. Et højt tempo vedligeholdes dog igennem filmene, som hyppigt gør brug af aggressive lyde og temperamentsfuld musik i et som regel vellykket forsøg på at styrke spændingen.

Meningen er, at “Batman: Gotham Knight” skal fungere som bindeled mellem Nolans to film, men det er rent ud sagt noget sludder. Flere af tegnefilmenes hændelser og karakterer (såsom det enorme monster Killer Croc) ville aldrig passe ind i Nolans fortolkning af Batmans univers. Men der er dog flere referencer til hændelserne i “Batman Begins” – især i “In Darkness Dwells”, som er forfattet af David Goyer, der også var med til at skrive manuskriptet til “Batman Begins”. Her møder Batman endnu en gang Scarecrow, som helten denne gang må konfrontere under jorden og med skurkens frygtelige gift i blodet.

Både “In Darkness Dwells” og “Crossfire”, der stiller skarpt på bandekriminaliteten i Gotham, er ganske spændende, men også ret letbenede og forglemmelige. I “Deadshot” optræder en anden kendt skurk fra Batmans univers – nemlig den dødsensfarlige lejemorder, som lægger navn til afsnittet. Opgøret mellem Deadshot og Batman er også ganske underholdende, men fortællingen er ikke særlig opfindsom. Bedre er “Working Through Pain”, som giver os flere informationer om Waynes eskapader i Asien, før han drog tilbage til Gotham.

Seriens højdepunkt er “Have I Got A Story For You”, som er griflet af forfatteren bag manuskriptet til David Cronenbergs eminente “A History of Violence”: Oscar-nominerede Josh Olson. Det er uden sammenligning den mest originale af filmene, og den velkonstruerede, uforudsigelige fortælling giver os en helt særlig indsigt i, hvordan fire forskellige børn hver især opfatter Batman. Hvis alle filmene havde været på samme niveau, havde “Batman: Gotham Knight” været et uvurderligt must i stedet for blot et mindre vejbump mellem to enorme biograffilm.

Video

Præsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen-format. “Batman: Gotham Knight” ser hæderlig ud på dvd, men de forskellige transfers plages desværre af komprimeringsfejl. Kontrasten er helt solid, farvegengivelsen er upåklagelig, og billedet er som regel skarpt. Derudover er der ingen spor af edge-enhancement, utilsigtet gryn eller snavs. Men der optræder desværre jævnligt skillelinier i billedet (et problem kendt som banding), og flere ensfarvede baggrunde og scener med røg, tåge eller lign. byder på en smule udtværing.

Audio

Tegnefilmene lyder også nogenlunde, men det er en skam, at lyddesignet ikke er mere vovet. Det engelske Dolby Digital 5.1-lydspor er ganske aggressivt, og subwooferen giver lydsiden en masse slagkraft og en solid bund. Replikker, lyde og musikalske indslag kommer tydeligt igennem, selvom lydeffekter måske undertiden spiller en lidt for prominent rolle i forhold til lydsidens andre elementer. Der er få, men effektive panoreringer, men det er skuffende, at baghøjtalerne ofte er tavse og næsten udelukkende leverer forudsigelige lydeffekter på uopfindsom vis.

Ekstramateriale

Ud over en trailer til det kommende videospil “Lego Batman” indeholder skiven kun et kommentarspor, der kører under alle filmene, og som er indtalt af skuespilleren Kevin Conroy, tegneserieforfatteren Dennis O’Neil og et af DC Comics’ overhoveder, Gregory Noveck. Det er virkelig en skam, at man ikke har fået folkene bag tegnefilmene til at debattere dem. Trioen ved tydeligvis meget lidt om filmenes tilblivelse, og i stedet diskuterer de hovedsageligt de gamle tegnefilmsserier, Batmans udvikling og figurens popularitet. Herrerne har bestemt interessante historier på hjerte, men man ville gerne have hørt mere om netop “Batman: Gotham Knight”.