Selvom italienske Sergio Castellitto for så vidt er et forholdsvist ubeskrevet blad på de hjemlige breddegrader, har han formået at skabe en bemærkelsesværdig lille fortælling om kærligheden, erotikken og livet.

Således er livet ikke nogen dans på roser. Det må nødvendigvis også være den klokkeklare pointe fra instruktøren, der åbenlyst bruger melodramaets klassiske konventioner som ramme for sin ganske melankolske beretning. Han udfylder i øvrigt selv rollen som den samspilsramte kirurg Timoteo, for hvem kærligheden og fornuften ikke nødvendigvis er uløseligt forbundet.

Med en tragisk hændelse som det absolutte midtpunkt lader han livet passere revy i håb om at komme frem til en indre forståelse af de valg og i særdeleshed fravalg, han har foretaget sig i livets turbulente kærlighedskarussel.

Datteren Angela indlægges efter en alvorlig færdselsulykke på det hospital, hvor Timoteo er overlæge. Mens hun kæmper for sit liv, udfoldes faderens komplicerede livscyklus i en perlerække af flashbacks. Langsomt men sikkert tegnes et billede af en mand, der i en årelang periode har levet et dobbeltliv, hvor han har søgt fornuften i ægteskabet og elskoven i sidespringet.

Fornuftsægteskab eller ej. Så bliver det perfekte liv med hustruen Elsa sat på sin allerstørste prøvelse, da Timoteo på det, der starter som en forretningsrejse, falder i armene på den ludfattige og meget aparte Italia, som spilles med forfriskende energi af den bedårende Penelope Cruz. Det er starten på et veritabelt sammenstød mellem to så grundlæggende forskellige livsformer, at de to elskende ved første øjekast ikke synes at have meget til fælles. Det har de nu alligevel, om end fællesskabet mellem de to ikke synes umiddelbart synligt.

Med datterens ulykke som den eksistentielle referenceramme til nutiden, er det en nøgternt fortalt historie om en mands splittelse mellem de to kvinder i hans liv. Den svage, usikre elskerinde, som mænd af åbenlyse årsager altid har set deres snit til at udnytte, og hustruen, der stiltiende accepterer tingenes tilstand. For Timoteo er det splittelsen mellem elskoven og fornuften, mellem trygheden og det impulsive. Det er blændende skitseret og sætter situationerne noget mere på spidsen, end tilsvarende danske film om uharmoniske parforhold på noget tidspunkt har været i stand til. Mens tiden snegler sig af sted på de kolde og uforsonlige hospitalsgange, fyldes Timoteo med minderne om de valg og fravalg, han har måttet gøre på kærlighedens slagmark.

Selvom oplægget godt kan pege på en meget firkantet fortælling, er det imidlertid ikke tilfældet. Personerne er fint og nuancerede skitserede og passer godt ind i den flamboyante historie med de italienske landskaber som kulisser. Skuespillet er i absolut særklasse. Castellitto er selv i topform men har samtidig, iført instruktørkasket, fået det bedste frem i Penelope Cruz, der er suverænt underspillet og tilmed glimrer med sin karakters kejtede facon og glimt i øjet.

Italiensk film formår en sjælden gang imellem at dupere omverdenen med elegante og passionerede fortællinger med det forsmåede individ i centrum. “Bliv hvor du er” er et solstråleeksemplet på, hvad der sker, når filmkunst og hjertevarme på enkel vis går op i en højere enhed. Kærlighedens sårbarhed og erotikkens grumhed glider sammen i et til dette helstøbte lille mesterværk.

Video”Bliv hvor du er” bliver præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen og fremstår for det meste med et ganske fint transfer på dvd. Alligevel er der eksempler på, at filmen ikke hele tiden er i stand til at holde dette niveau. Således er der tilfælde af uskarpe billeder og sløringer i forbindelse med filmens mange panoreringer og kranture. Det er dog på ingen måde noget, der skæmmer en helhedsoplevelse, hvor farverne i øvrigt fremstår varme og stærke, og kontrasten er fin.

AudioDet italienske lydspor (ja, der er ikke andre end det) præsenteres i 5.1 Dolby Digital, men kommer nu aldrig helt til sin ret. Lyden hviler tungt på dialogen, og af samme grund er det primært et anliggende for anlæggets fronthøjtalere. Trods den noget udifferentierede lyd fremstår den herfra både skarp og detaljefuld. I enkle voluminøse øjeblikke insisterer baghøjtalerne endvidere på opmærksomheden, om end helhedsintrykket af lyden aldrig løfter sig ud over det jævne.

EkstramaterialeEkstramaterialet larmer til gengæld på anden vis ved sit fravær på denne udgivelse. Ud over en trailer og en kort (7 minutter) og usammenhængende ‘bag om kameraet’, er der ikke noget at komme efter. Det er skuffende og rigtigt ærgerligt, at filmens producent ikke har set sig i stand til at samle et større udvalg af indslag, der relaterer til filmen.