Magtens korridorer

DR’s seneste tv-succes, “Borgen”, præsenterer et desillusionerende billede af det uetiske politiske spil, der foregår på Christiansborg, og som formentlig ikke afviger synderligt fra den barske realitet. Men serien er samtidigt en forbavsende følelsesladet og ofte inspirerende hyldest til idealistisk, politisk krigsførelse i en tid, hvor de fleste folkevalgte synes mere optagede af mandater og mudderkastning end samfundets ve og vel. Måske er “Borgen” indimellem en smule naiv i sit syn på magtkampen i Danmark, men de danske politikere på begge fløje kunne lære lidt af det vovemod, som deres fiktive kollegaer demonstrerer i “Borgen”.

I kølvandet på en exceptionel tv-debat bliver midterpartiet De Moderate den helt store vinder under det danske folketingsvalg. Sidse Babett Knudsen spiller partiets leder, Birgitte Nyborg Christensen, som ender med at blive statsminister efter en række nervepirrende forhandlinger med folketingets andre medlemmer. Som nationens første kvindelige statsminister står hun over for en lang række udfordringer, der ofte har rødder i virkelighedens dilemmaer – lige fra det ustabile klima til den evigt kontroversielle finanslov. Naturligvis bliver det heller ikke helt let for Birgitte at holde familielivet oven vande på grund af det tidskrævende job.

Ligesom de fleste af DR’s succesrige serier er “Borgen” uhyre velproduceret. Filmholdet tæller fotografer som Eric Kress og Magnus Nordenhof Jønck, som har skudt stilfulde spillefilm som “R”, “Mænd der hader kvinder” og de to “Arn”-film, og deres fantastiske arbejde får gang på gang “Borgen” til at ligne en kostbar storfilm. Lydsiden er ikke nær så spændende, men Halfdan E’s kendingsmelodi er en ørehænger.

Det er især den imponerende balancegang mellem politisk drama og rendyrket underholdning, som gør “Borgen” så seværdig. Der bliver hyppigt taget hul på ægte problematikker, og selvom de ofte destilleres en smule, så hr. og fru Jensen altid kan følge med, så fortyndes de aldrig så kraftigt, at serien mister sin pondus eller relevans. Det betændte forhold mellem Rusland og Tjetjenien granskes implicit, da Christensen og Co. får besøg af en udenlandsk statsleder, som vil have en antiautoritær landsmand fængslet. Og i sæsonens bedste episode, “Mænd der elsker kvinder”, bliver der taget hul på debatten om mændenes dominans i erhvervslivet – skarpe politiske observationer krydres med munter satire i en udsøgt pærevælling, der vækker varme minder om de allerbedste afsnit af “Præsidentens mænd”.

Det er dog ærgerligt, at serien ikke tør bruge virkelighedens partinavne. I “Borgen” bliver folketinget udfyldt af repræsentanter for opdigtede partier som Solidarisk Samling, Det Nye Højre og Arbejderpartiet. Ja, selv landets dagblade og tv-stationer har andre titler – i stedet for DR har vi TV1, og i stedet for B.T. har vi Ekspres. Ægte personligheder såsom Mogens Glistrup og George Bush omtales dog. Det er altså en underligt fordrejet virkelighed, vi befinder os i, som indimellem er svær at relatere til, og det svækker seriens slagkraft og troværdighed nøjagtig ligesom i “Kongekabale”. Hvorfor ikke bare kalde en spade for en spade, som man gør i “Præsidentens mænd”, hvor demokraterne og republikanerne ikke er blevet erstattet af luftkasteller.

Men overordnet set fungerer “Borgen” fortrinligt både som et studium i moderne politik og journalistik, og skuespillerne er også glimrende. Vi er vant til at se Sidse Babett Knudsen i farcer som “Blå mænd” og “Den eneste ene”, så i første omgang kommer det lidt som et chok at se hende i rollen som statsleder, men hun udstråler stærk autoritet hele vejen igennem. Det relativt unge stjerneskud Pilou Asbæk er en åbenbaring i rollen som Christensens dygtige spindoktor, og den jævnaldrende Birgitte Hjort Sørensen er nøjagtig lige så god i rollen som en ambitiøs journalist med seriøse sjælekvaler – og netop karakterernes kvaler drukner heldigvis aldrig i den politiske suppedas. Måske skyldes det, at den talentfulde manuskriptforfatter Tobias Lindholm (“R”, “Submarino”) har været inde over, men det er lang tid siden, at dansk tv har været prydet af så mindeværdige figurer.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.20:1. Seriens første sæson består af 10 afsnit á cirka én times varighed, og de er blevet fordelt over blot to BD-skiver. Derfor lå det i kortene, at “Borgen” ville blive plaget af komprimeringsfejl i HD. Men heldigvis ser serien tværtimod glimrende ud på Blu-ray. “Borgen” svælger i flotte billeder, som altid gengives knivskarpt. Indimellem har billedet et lettere unaturligt, glansagtigt look, som måske skyldes komprimeringen, men som regel har episoderne et flot, filmisk udseende. Kontrasten er solid, og seriens generelt kølige farver gengives så godt som muligt. Hverken edge-enhancement, støj eller snavs forekommer.

Audio

Seriens lydsider gengives via de samme komprimerede Dolby Digital 5.1-lydspor, som befinder sig på dvd-udgivelsen. Det er en skam, at man ikke har inkluderet ukomprimerede lydspor, for hverken seriens replikker eller lyde gengives med den samme klarhed, som man efterhånden er blevet vant til fra HD-lydspor. Støj forekommer ikke, men baghøjtalerne bruges sjældent, og den auditive atmosfære er ofte kedelig. Replikkerne er dog tydelige, men det er dog besynderligt, hvor tit det er tydeligt, at Sidse Babett Knudsens replikker er eftersynkroniserede – tjek eksempelvis hendes dialogscene med Peter Mygind i kapitel 5 af første afsnit.

Ekstramateriale

Der er blevet indtalt kommentarspor til fire af sæsonens afsnit af instruktørerne Søren Kragh Jacobsen og Rumle Hammerich, skuespilleren Pilou Asbæk, scenografen Søren Gam samt forfatterne Adam Price, Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram. Især Jacobsen og forfatterne har en masse interessante anekdoter i ærmerne. Derudover medfølger 5 minutters morsomme fraklip, cirka 18 minutters slettede scener af svingende kvalitet samt en 9 minutter lang dokumentar om titelmelodiens tilblivelse, som byder på flere spændende klip af Halfdan E’s arbejde med sit orkester, og vi hører et par alternative kendingsmelodier. Ekstramaterialet præsenteres i 576p.