En ild, der ikke bør slukkes

Brandmand Sam er en lokal helt. Han redder de lokale fra ildebrande og alverdens andre problemer. Men når der pludselig kommer besøg fra det ydre rum, så handler det ikke så meget længere om at slukke ild. Nu er handler det om de fremmede, der kommer ind i samfundet. Tilsat moderne teknologi. Og et glimrende manuskript.

Den lille Norman ser en UFO. Kort efter ankommer den noget tvivlsomme rumvæsen-jæger, Buck Douglas. Hele Pontypandy er på den anden ende. Det er på grund af de fremmede, der er ankommet. ’De kan godt komme op at køre,' siger Brandmand Sam om beboernes forhold til de fremmede. Ringer der nogle klokker? Aldrig før har temaet om de fremmede og beboernes forhold til dem fyldt mere i Europa. Det må børn også forstå. ’De er mere bange for os, end vi er for dem,' propper lille Norman ned i halsen på mig. Det er bare ærgerligt, at når der bliver lagt op til den slags samfunds-aktuel moral, så føles den i sidste ende ligegyldig. For måske er rumvæsenerne slet ikke, hvad man tror?

Brandmand Sam og de andre lokale er forsøgt tilpasset til tiden. Og det er ikke kun politisk. Børnene bruger laptop. De filmer rumvæsener med smartphones. Mike vil have ‘en selfie’ med en grøn mand. Og så er der droner. Droner, droner, droner. Jo flere desto bedre. Den korte historie om Pontypandy er stopfyldt med moderne dimser og udtryk. Men desværre er de fleste ligegyldigt lir. Undtagen de mange droner.

For dronerne bliver faktisk brugt til noget. De er ikke bare lir, som børn anno 2017 kan forstå. Jeg havde frygtet at blive holdt i hånden hele vejen. Det var ikke tilfældet. Den ene scene kan virke ude af kontekst, men får en mening. Dette er en film, der ikke taler ned. Den aktiverer. Umiddelbart kan et fjollet pizzeria, der leverer intergalaktiske pizzaer med droner, virke mærkeligt og malplaceret. Men der blev jeg i den grad modbevist.

Manuskriptet er tværtimod skarpt. Det er ikke kun Brandmand Sam, man følger. Det er hele tre sidehistorier. Norman og vennerne jagter også Rumvæsener, mens pizzeriaet eksperimenterer med droner. Og så er der ham den mystiske Buck Douglas. På den korte spilletid springer man hurtigt fra person til person. Men i sidste ende bliver alle ender forenet og svarer på spørgsmålet om rumvæsenerne i Pontypandy. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne finde Brandmand Sam og små grønne mænd det mindste interessant. Men igen blev jeg modbevist.